Super-El Niño og oliechok kan ramme fødevarepriser og vækst

Betegnelsen »super-El Niño« er ikke en officiel videnskabelig kategori, men bruges normalt om et fænomen, hvor havoverfladen i det østlige og centrale tropiske Stillehav ligger mindst 2 °C over normalen . El Niño ændrer vejrmønstre over store dele af verden og kan føre til tørke, oversvømmelser, varme og svigtende høstudbytter.

Samtidig presser konflikten i Mellemøsten oliepriserne op. Det gør diesel, gødning og transport dyrere – netop på et tidspunkt, hvor landbruget kan blive ramt af mere ekstremt vejr. Kombinationen kan derfor give et dobbelt forsyningschok: mindre udbud af fødevarer og højere omkostninger hele vejen gennem økonomien .

JPMorgan: Fødevareinflationen kan stige markant

JPMorgans økonomer vurderer, at et super-El Niño i sig selv kan løfte den globale fødevareinflation med cirka 0,7 procentpoint ved toppen. Den største effekt kommer typisk fire til otte måneder efter, at vejrchokket begynder .

Hvis vejrfænomenet rammer samtidig med højere oliepriser, kan den samlede effekt på fødevareinflationen vokse til 1,3–1,5 procentpoint. De højere energiomkostninger slår blandt andet igennem via diesel, gødning og transport .

JPMorgan anslår desuden, at det samlede vejr- og oliechok kan lægge omkring 0,3 procentpoint til den globale inflation næste år . Banken vurderer, at der er 81 procents sandsynlighed for, at El Niño udvikler sig til et »meget kraftigt« eller »super«-fænomen inden udgangen af 2026, og 97 procents sandsynlighed for, at forholdene fortsætter ind i 2027 .

De mest udsatte vækstmarkeder er ifølge JPMorgan Indien, Indonesien, Brasilien og Colombia. Her fylder fødevarer typisk mere i husholdningernes budgetter, mens landbruget spiller en større rolle i økonomien end i mange rige lande .

Afrika risikerer et tab på op mod 20 mia. dollar

Den Afrikanske Udviklingsbank, AfDB, advarer om, at et super-El Niño kan påføre de berørte afrikanske lande et samlet økonomisk tab på 10–20 mia. dollar .

Landbruget ventes at blive hårdest ramt, hvis tørke og uregelmæssig nedbør reducerer udbyttet og svækker husdyrproduktionen. Det kan forværre fødevareusikkerheden og i de hårdest ramte områder udløse omfattende migration .

Konsekvenserne kan også brede sig til de offentlige finanser og banksektoren. Hvis oversvømmelser eller tørke ødelægger infrastruktur, kan økonomisk pressede lande få endnu vanskeligere ved at finansiere genopbygning og betale gæld .

Udgangspunktet er allerede vanskeligt. AfDB’s African Economic Outlook 2024 viste en gennemsnitlig inflation på omkring 17–18 procent på kontinentet i 2024, blandt andet som følge af høje fødevare- og energipriser . Banken har desuden advaret om risikoen for social uro i Nigeria, Etiopien, Angola og Kenya, hvis brændstof- og råvarepriserne fortsætter op .

Indonesien er blandt de hårdest ramte i Asien

Allianz Research vurderer, at et super-El Niño især vil slå igennem på fødevarepriserne i Asien. Indonesien kan få den største effekt med en stigning på omkring 2,3 procentpoint i fødevareinflationen. Malaysia og Filippinerne vurderes at være mindre udsatte med cirka 0,7 procentpoint .

I Latinamerika peger analysen på Colombia, Peru og Brasilien som lande, hvor presset på fødevarepriserne kan blive størst .

Centralbankerne i Filippinerne, Indonesien og Indien kan blive nødt til at hæve renterne yderligere eller udskyde rentenedsættelser til 2027. Malaysia og Thailand ventes i højere grad at holde renterne uændrede .

Eksportrestriktioner kan gøre billedet mere ujævnt. Hvis store landbrugsproducenter som Indien, Thailand og Vietnam begrænser eksporten, kan det dæmpe priserne på hjemmemarkederne, men samtidig øge inflationspresset i lande, der er afhængige af import .

Indien mærker allerede presset

Indiens forbrugerpriser steg 4,38 procent i juni, hvilket var højere end ventet og placerede inflationen over målet for første gang i næsten halvandet år. Højere fødevare- og brændstofpriser slog igennem i økonomien .

Samtidig kan nye spændinger omkring Hormuzstrædet presse oliepriserne yderligere, mens El Niño øger risikoen for dyrere fødevarer . Den indiske centralbank, RBI, har anslået en inflation på 5,1 procent i resten af regnskabsåret. Guvernør Sanjay Malhotra har dog understreget, at udsigterne for fødevarepriserne er usikre på grund af en svagere sydvestmonsun .

Derfor opstår risikoen for stagflation

Den centrale bekymring er en stagflationær kombination: Fødevare- og energipriserne stiger, samtidig med at lavere landbrugsproduktion og dyrere input bremser den økonomiske aktivitet. Centralbankerne kan dermed blive nødt til at holde renterne høje, selv om væksten svækkes .

Vækstmarkederne er særligt sårbare, fordi mad udgør en stor del af forbrugerprisindekset. Ifølge IMF-data, som Bloomberg har citeret, udgør fødevarer omkring 46 procent af Indiens inflationskurv, 36 procent i Thailand og 33 procent i Indonesien .

Som en analytiker formulerede det, gik mange centralbanker ind i året med forventningen om, at der var plads til rentenedsættelser. Nu ser man i stedet centralbanker, der stopper deres lempelser – og nogle, der begynder at hæve renterne .

Et globalt pres på fødevaremarkedet

Verdensbanken forventer, at den globale inflation stiger til 4 procent i år, blandt andet fordi energiomkostningerne øges i både rige lande og vækst- og udviklingsøkonomier . Banken advarer samtidig om, at et kraftigere El Niño – alene eller sammen med andre risici – kan sende priserne på fødevareråvarer langt over de nuværende prognoser .

Den Europæiske Centralbank har tidligere anslået, at et kraftigt El Niño kan løfte de globale fødevareråvarepriser med op til 9 procentpoint et år efter chokket . Nogle analytikere vurderer dog, at de nuværende kornlagre er tilstrækkelige. Det kan dæmpe det umiddelbare pres, men ændrer ikke ved, at risikoen for højere priser er tydeligt skæv i opadgående retning .

De største risici ligger især hos:

• Lande, der importerer størstedelen af deres fødevarer, særligt i Afrika, hvor inflationen allerede er tocifret i mindst 15 lande, og fødevareinflationen har oversteget 30 procent i flere større økonomier .
• Asiatiske energiimportører som Indien og Indonesien, hvor dyrere olie kan forstærke et allerede højt fødevarepres .
• Latinamerikanske økonomier som Colombia, Peru og Brasilien, hvor høstudbytter og inflation kan blive påvirket af ændrede nedbørsmønstre .

Det betyder ikke, at et super-El Niño automatisk vil udløse en global krise. Men hvis ekstremt vejr, høje oliepriser, handelsrestriktioner og sårbare forsyningskæder rammer samtidig, bliver opgaven sværere for centralbankerne: De skal bekæmpe højere inflation uden at forværre den vækstnedgang, som selve chokket kan skabe.