Med singulariteten menes typisk et punkt, hvor kunstig intelligens overgår menneskelig intelligens og begynder at forbedre sig selv. Altman sagde, at han havde ventet på dette øjeblik hele sit liv, og han vurderede samtidig, at superintelligens kan være tættere på, end mange forestiller sig .
Han fremhævede de mulige positive konsekvenser, men advarede også mod risikoen for »AI-autokrati«, hvis teknologien samles på for få hænder .
Altman afviste samtidig idéen om, at AI vil skabe en fire-timers arbejdsdag eller en kortere arbejdsuge for flertallet.
»Teknologien har i lang tid lovet folk, at de kommer til at arbejde mindre og få al denne fritid«, sagde han. Men samfundet har aldrig for alvor indfriet løftet om en fire-timers arbejdsdag, og han forventer ikke, at AI ændrer på det .
Hans forklaring er ikke mangel på teknologisk kapacitet, men menneskelig konkurrence:
»Folk konkurrerer. De vil gerne komme foran hinanden. Og derfor arbejder de mere.«
Hvis AI gør den enkelte medarbejder eller virksomhed mere produktiv, kan resultatet derfor blive højere forventninger og mere arbejde – ikke færre timer. I Altman's optik er menneskets konkurrenceinstinkt den egentlige hindring for en kortere arbejdsuge.
Udmeldingen står i direkte kontrast til OpenAIs politiske dokument Industrial Policy for the Intelligence Age, som virksomheden offentliggjorde i april 2026.
Det 13 sider lange udspil foreslog blandt andet, at man skulle afprøve en 32-timers arbejdsuge fordelt på fire dage uden lønnedgang . Dokumentet argumenterede for, at AI's effektivitetsgevinster burde omsættes til varige forbedringer af medarbejdernes vilkår og mere fritid .
OpenAI foreslog også en offentlig formuefond, flytbare personalegoder, skatter på robotter eller automatiseret arbejdskraft samt sociale sikkerhedsnet, der automatisk kunne udløses under økonomiske chok .
Altman sagde dengang til Axios, at dokumentet var »et udgangspunkt, ikke en opskrift« . Det ændrer dog ikke ved, at virksomhedens officielle politiske udspil behandler kortere arbejdsuger som et ønskværdigt mål, mens Altman i podcasten fremstiller forventningen som urealistisk.
En mulig forklaring er, at dokumentet beskriver, hvad OpenAI mener, regeringer og institutioner bør gøre, mens Altman beskriver, hvad han forventer, at mennesker og virksomheder faktisk vil gøre. En anden er, at hans personlige syn har flyttet sig i løbet af de mellemliggende måneder. Ingen af forklaringerne fjerner helt modsætningen.
Det er også værd at bemærke, at OpenAIs forslag ikke var en øjeblikkelig ændring af virksomhedens egen arbejdsuge. Dokumentet anbefalede tidsbegrænsede pilotforsøg, som skulle tilskynde arbejdsgivere og fagforeninger til at teste modellen .
Altman's skeptiske vurdering placerer ham i opposition til flere andre erhvervsledere.
Jamie Dimon, topchef i JPMorgan Chase, har forudsagt, at den næste generation måske vil arbejde tre en halv dag om ugen om 30 år . JPMorgan har ifølge oplysningerne omkring 600 AI-applikationer i drift. Omkring 150.000 af bankens cirka 300.000 ansatte bruger AI-værktøjer ugentligt og sparer omtrent fire timer hver, svarende til omkring 600.000 frigjorte arbejdstimer om ugen . Dimon har desuden sagt, at AI allerede »står for al aktieafdækningen« i banken .
Der er dog en tydelig spænding mellem Dimons langsigtede vision og hans nuværende politik. Han er samtidig en markant fortaler for fysisk tilstedeværelse og har krævet, at JPMorgans medarbejdere møder ind fem dage om ugen .
Eric Yuan, Zooms administrerende direktør, har lagt en endnu kortere tidsplan frem. »Jeg hader at arbejde fem dage«, sagde han til The Wall Street Journal. Han mener, at en tre-dages arbejdsuge kan blive normen inden for fem år, efterhånden som AI-agenter overtager rutinepræget koordinering .
På TechCrunch Disrupt 2025 beskrev Yuan også digitale »tvillinger« – AI-avatarer, der kan deltage i møder på brugerens vegne og dermed frigive tid .
Bill Gates har ligeledes forudsagt, at AI kan muliggøre tre- eller firedages arbejdsuger, men har understreget, at overgangen bliver forstyrrende og ikke sker automatisk .
De optimistiske forudsigelser støder ind i flere udviklinger på arbejdsmarkedet.
For det første er kravene om at vende tilbage til kontoret blevet skærpet siden 2023. Banker på Wall Street, store teknologivirksomheder og konsulenthuse har i mange tilfælde strammet reglerne for hjemmearbejde – nogle gange på bekostning af den fleksibilitet, der blev lovet under pandemien. JPMorgans femdageskrav er et tydeligt eksempel på, at en topchef kan forudsige en kortere arbejdsuge på lang sigt og samtidig kræve flere kontordage her og nu.
For det andet har AI-værktøjer ikke nødvendigvis skabt mere ro. Medarbejdere møder i stedet forventninger om hurtigere svar på e-mails, større produktion og længere perioder, hvor de er tilgængelige. En teknologi, der kan gøre arbejdet hurtigere, kan dermed også få arbejdsgiveren til at hæve barren for, hvor meget der skal nås.
For det tredje har ingen større arbejdsgiver indført en permanent, virksomhedsomfattende fire-dages eller kortere arbejdsuge som en direkte følge af AI-produktivitet. Forsøgene er fortsat primært pilotprojekter eller politiske forslag.
Der er bred enighed blandt de mange erhvervsledere om, at AI kan gøre arbejdsugen meget kortere. Uenigheden handler om, hvorvidt den faktisk vil blive det.
Altman's position er den mest pessimistiske: Teknologien ændrer ikke menneskets konkurrenceinstinkt. Dimon og Yuan tror derimod på, at højere produktivitet vil ændre rammerne, så mennesker kan bruge mere tid på fritid og familie.
For de fleste vidensarbejdere har virkeligheden indtil videre ligget tættere på Altman's vurdering: mere pres for at levere, flere digitale afbrydelser og større krav om fysisk tilstedeværelse.
Det mest nøgterne svar er derfor, at teknologien udvikler sig hurtigere end de institutioner, arbejdsmarkedsregler og virksomhedskulturer, der skal fordele gevinsterne. AI kan muligvis give os en kortere arbejdsuge. Men om vi får den, afhænger mindre af maskinernes evner end af de valg, mennesker, virksomheder og regeringer træffer.