Menneskeheden talte engang 10 gange så mange sprog: Studie afslører en tabt guldalder

Resultaterne er slående. Den globale sproglige mangfoldighed toppede med omkring 20.000 til 75.000 sprog for omkring 2.000 år siden (ca. 1000 f.v.t. til 1000 e.v.t.) . Det er op til 10 gange så mange som de cirka 7.500 sprog, der tales eller tegnes i dag .

'Det var sprogenes guldalder,' sagde Bowern til Science News .

Hvornår tilbagegangen begyndte – og hvorfor

Et centralt resultat af studiet er, at nedgangen i sproglig mangfoldighed startede længe før europæisk kolonialisme. 'Guldalderen' sluttede for mellem 3.000 og 1.000 år siden, primært drevet af landbrugets udbredelse og fremkomsten af større, mere centraliserede befolkninger, der opslugte eller erstattede mindre sproggrupper .

Forskerne anslog også, at der ved begyndelsen af Holocæn (~12.000 år siden) kun fandtes omkring 4.500 til 6.200 sprog – færre end i dag – fordi menneskebefolkningen var meget mindre . Dette modsiger ideen om, at sproglig mangfoldighed er støt faldet siden sidste istid; i stedet voksede den parallelt med befolkningen, før den toppede og derefter faldt.

Nuværende tab og forventet fremtid

I dag tales eller tegnes der cirka 7.500 sprog globalt . Men tabene accelererer. Supplerende forskning offentliggjort i Nature Ecology & Evolution (ikke selve Science-artiklen) forudser, at sprogtabet uden indgriben kan tredobles inden for 40 år, med mindst et sprog tabt om måneden og over 1.500 sprog potentielt tabt ved århundredets slutning .

AI's rolle i at forstærke kløften

Science-studiet fokuserer på historisk rekonstruktion og modellerer ikke direkte AI's indvirkning. Den bredere forskningskontekst gør det imidlertid klart, at kunstig intelligens forværrer marginaliseringen af mindre sprog.

• Færre end 5 % af verdens ~7.000 sprog er meningsfuldt repræsenteret online .
• Over 6.000 sprog forbliver 'digitalt dårligt stillede' – ude af stand til at generere den træningsdata, der er nødvendig for AI-repræsentation, hvilket skaber en ond cirkel af udelukkelse .
• Store sprogmodeller (LLM'er) har vist sig systematisk at være 'uretfærdige' over for mindre udbredte sprog, idet de privilegerer standardiserede, højressourcesprog, mens de marginaliserer minoritetssprog .
• Resultatet er en digital sprogkløft, hvor AI-værktøjer forstærker dominansen af engelsk og en håndfuld udbredte sprog, hvilket yderligere presser mindre sprogsamfund .

Forskning fra Johns Hopkins University, præsenteret på 2025-konferencen for Association for Computational Linguistics, viste, at populære LLM'er bygger 'informationskokoner' i stedet for at udligne forskellene . En artikel i Nature fra november 2025 bemærker, at sprog talt af samfund i Asien, Afrika og Amerika – der udgør omkring 5.500 af verdens ~7.000 sprog – 'er i fare for at forsvinde inden århundredets slutning' .

Hovedkonklusion

Science-studiet omformer vores forståelse af menneskets sproghistorie. Mangfoldigheden var engang langt større end i dag, med en top på titusindvis af sprog for omkring 2.000 år siden. Tilbagegangen begyndte ikke med kolonialisme, men med landbruget. Og mens de historiske kræfter er årtusinder gamle, risikerer moderne AI-systemer at fremskynde tabet ved at udelukke de fleste af verdens sprog fra den digitale fremtid.