Han peger blandt andet på Kinas indgreb mod handel med ædelmetaller på margin, færre spekulative positioner og ændringer i detailinvestorernes adfærd som de nærmeste årsager til prisfaldet . Efter hans opfattelse ændrer disse faktorer ikke ved gulds langsigtede rolle som diversificerings- og sikkerhedsaktiv.

Centralbankerne er den strukturelle støtte

Det stærkeste punkt i Minters argumentation er centralbankernes efterspørgsel. Han beskriver den som et ”strukturelt købspres” under guldmarkedet.

• Minter forventer, at prisfald vil udløse større end normale opkøb fra centralbanker, sådan som det skete i marts og april 2026 .
• I gennemsnit har lande nu omkring 24 procent af deres valutareserver placeret i guld . Særligt centralbanker i vækstmarkeder forsøger at sprede reserverne væk fra amerikanske dollar og over i fysisk guld .
• Centralbankerne har de seneste to år købt cirka 2.100 ton guld, næsten tre gange så meget som de cirka 750 ton, ETF-investorer har solgt i samme periode .

Det vedvarende køb fra den officielle sektor kan ifølge Minter være med til at etablere et prisgulv under markedet.

Han fremhæver også, at Kinas centralbank benyttede prisfaldet til at købe yderligere 15 ton guld til sine reserver. For Minter er det et konkret eksempel på den form for køb på tilbagefald, der understøtter hans analyse .

ETF-strømmene kan blive næste vendepunkt

Guld-ETF'er – børshandlede fonde, der følger guldprisen – har været nettosælgere. Minter knytter blandt andet salgene til højere reale renter, som gør det mindre attraktivt at eje et aktiv uden løbende renteindtægt .

Samtidig fremhæver han, at ETF-udstrømningen i de seneste uger er aftaget til et meget lavt niveau . Selv en opbremsning i salget kan ændre balancen mellem udbud og efterspørgsel mærkbart, lyder hans argument .

Markedet holder derfor øje med, om ETF-investorerne vender tilbage. Morgan Stanley har vurderet, at guldprisen får svært ved at nå 5.200 dollar pr. ounce uden stærke ETF-indstrømninger . En indstrømning på 1,1 milliarder dollar i slutningen af juni satte desuden punktum for fire uger i træk med nettoudtræk .

Minters forventning er, at ETF-købene kan tage til igen, når investorerne i højere grad fokuserer på de langsigtede strukturelle forhold .

Guldproduktionen kan ikke hurtigt følge med efterspørgslen

En anden del af Minters positive syn er, at udbuddet fra guldminer er vanskeligt at øge hurtigt.

• Den globale mineproduktion voksede kun omkring 1 procent i 2025. Store producenter som Newmont, Barrick og Agnico Eagle har samtidig lagt op til lavere produktion i 2026 .
• Centralbankerne aftager nu omkring 25 procent af den årlige mineproduktion, hvilket er en historisk høj andel .
• Det samlede udbud vokser kun langsomt – omkring 0,8 procent om året – mens mineselskaberne i stigende grad udvinder reserver hurtigere, end de kan erstatte dem .

Det er ikke nødvendigvis mangel på guld i absolut forstand, der er problemet. Udfordringen er snarere, at nye miner tager lang tid og kræver betydelige investeringer, før de kan levere metal til markedet.

For Minter skaber kombinationen af vedvarende centralbanksefterspørgsel og næsten stagnerende mineudbud et langsigtet positivt grundlag – også selv om prisen på kort sigt falder.

Fed-retorikken fylder for meget i markedet

Minter mener, at investorerne er blevet for optagede af en høgeagtig retorik fra Federal Reserve og samtidig undervurderer de strukturelle kræfter, der støtter guldprisen .

Den nye Fed-chef Kevin Warsh har signaleret en stram linje ved blandt andet at droppe fremadrettet guidance og lægge vægt på prisstabilitet. Det har presset guldprisen .

Men Minter siger, at mange af de institutionelle kunder, han taler med, ikke forventer egentlige renteforhøjelser. De opfatter snarere Warshs udmeldinger som en politisk positionering end som en fastlagt kurs mod højere renter .

Da Warsh i slutningen af juni formulerede sig mindre høgeagtigt, steg guldprisen kraftigt igen. Det styrkede Minters opfattelse af, at den tidligere nedtur i høj grad var drevet af investorernes stemning .

På længere sigt mener han, at udviklingen i centralbankernes reservesammensætning, af-dollariseringen og det begrænsede udbud vil få større betydning end den daglige Fed-kommentar .

Konklusionen: Et gunstigt indgangspunkt – ifølge Minter

Robert Minter ser guld omkring 4.000 dollar pr. ounce som et attraktivt indgangspunkt, fordi:

• faldet efter hans vurdering primært er teknisk og stemningsdrevet,
• centralbankerne kan øge deres køb, når priserne falder,
• mineproduktionen kun vokser marginalt,
• ETF-salget er ved at aftage, og
• markedet kan have overfortolket Federal Reserves høgeagtige retorik .

Minter står ikke alene med et langsigtet positivt syn. Goldman Sachs fastholder eksempelvis en prognose om, at guld kan nå 4.900 dollar pr. ounce ved udgangen af 2026. Banken henviser også til centralbankernes efterspørgsel og staters ønske om at sprede deres reserver væk fra dollaren .

Han peger blandt andet på Kinas indgreb mod handel med ædelmetaller på margin, færre spekulative positioner og ændringer i detailinvestorernes adfærd som de nærmeste årsager til prisfaldet . Efter hans opfattelse ændrer disse faktorer ikke ved gulds langsigtede rolle som diversificerings- og sikkerhedsaktiv.

Centralbankerne er den strukturelle støtte

Det stærkeste punkt i Minters argumentation er centralbankernes efterspørgsel. Han beskriver den som et ”strukturelt købspres” under guldmarkedet.

• Minter forventer, at prisfald vil udløse større end normale opkøb fra centralbanker, sådan som det skete i marts og april 2026 .
• I gennemsnit har lande nu omkring 24 procent af deres valutareserver placeret i guld . Særligt centralbanker i vækstmarkeder forsøger at sprede reserverne væk fra amerikanske dollar og over i fysisk guld .
• Centralbankerne har de seneste to år købt cirka 2.100 ton guld, næsten tre gange så meget som de cirka 750 ton, ETF-investorer har solgt i samme periode .

Det vedvarende køb fra den officielle sektor kan ifølge Minter være med til at etablere et prisgulv under markedet.

Han fremhæver også, at Kinas centralbank benyttede prisfaldet til at købe yderligere 15 ton guld til sine reserver. For Minter er det et konkret eksempel på den form for køb på tilbagefald, der understøtter hans analyse .

ETF-strømmene kan blive næste vendepunkt

Guld-ETF'er – børshandlede fonde, der følger guldprisen – har været nettosælgere. Minter knytter blandt andet salgene til højere reale renter, som gør det mindre attraktivt at eje et aktiv uden løbende renteindtægt .

Samtidig fremhæver han, at ETF-udstrømningen i de seneste uger er aftaget til et meget lavt niveau . Selv en opbremsning i salget kan ændre balancen mellem udbud og efterspørgsel mærkbart, lyder hans argument .

Markedet holder derfor øje med, om ETF-investorerne vender tilbage. Morgan Stanley har vurderet, at guldprisen får svært ved at nå 5.200 dollar pr. ounce uden stærke ETF-indstrømninger . En indstrømning på 1,1 milliarder dollar i slutningen af juni satte desuden punktum for fire uger i træk med nettoudtræk .

Minters forventning er, at ETF-købene kan tage til igen, når investorerne i højere grad fokuserer på de langsigtede strukturelle forhold .

Guldproduktionen kan ikke hurtigt følge med efterspørgslen

En anden del af Minters positive syn er, at udbuddet fra guldminer er vanskeligt at øge hurtigt.

• Den globale mineproduktion voksede kun omkring 1 procent i 2025. Store producenter som Newmont, Barrick og Agnico Eagle har samtidig lagt op til lavere produktion i 2026 .
• Centralbankerne aftager nu omkring 25 procent af den årlige mineproduktion, hvilket er en historisk høj andel .
• Det samlede udbud vokser kun langsomt – omkring 0,8 procent om året – mens mineselskaberne i stigende grad udvinder reserver hurtigere, end de kan erstatte dem .

Det er ikke nødvendigvis mangel på guld i absolut forstand, der er problemet. Udfordringen er snarere, at nye miner tager lang tid og kræver betydelige investeringer, før de kan levere metal til markedet.

For Minter skaber kombinationen af vedvarende centralbanksefterspørgsel og næsten stagnerende mineudbud et langsigtet positivt grundlag – også selv om prisen på kort sigt falder.

Fed-retorikken fylder for meget i markedet

Minter mener, at investorerne er blevet for optagede af en høgeagtig retorik fra Federal Reserve og samtidig undervurderer de strukturelle kræfter, der støtter guldprisen .

Den nye Fed-chef Kevin Warsh har signaleret en stram linje ved blandt andet at droppe fremadrettet guidance og lægge vægt på prisstabilitet. Det har presset guldprisen .

Men Minter siger, at mange af de institutionelle kunder, han taler med, ikke forventer egentlige renteforhøjelser. De opfatter snarere Warshs udmeldinger som en politisk positionering end som en fastlagt kurs mod højere renter .

Da Warsh i slutningen af juni formulerede sig mindre høgeagtigt, steg guldprisen kraftigt igen. Det styrkede Minters opfattelse af, at den tidligere nedtur i høj grad var drevet af investorernes stemning .

På længere sigt mener han, at udviklingen i centralbankernes reservesammensætning, af-dollariseringen og det begrænsede udbud vil få større betydning end den daglige Fed-kommentar .

Konklusionen: Et gunstigt indgangspunkt – ifølge Minter

Robert Minter ser guld omkring 4.000 dollar pr. ounce som et attraktivt indgangspunkt, fordi:

• faldet efter hans vurdering primært er teknisk og stemningsdrevet,
• centralbankerne kan øge deres køb, når priserne falder,
• mineproduktionen kun vokser marginalt,
• ETF-salget er ved at aftage, og
• markedet kan have overfortolket Federal Reserves høgeagtige retorik .

Minter står ikke alene med et langsigtet positivt syn. Goldman Sachs fastholder eksempelvis en prognose om, at guld kan nå 4.900 dollar pr. ounce ved udgangen af 2026. Banken henviser også til centralbankernes efterspørgsel og staters ønske om at sprede deres reserver væk fra dollaren .