Ukraine sender 50.000 robotmissioner på et halvt år – vil købe 25.000 nye

Antallet af missioner steg næsten måned for måned:

• Januar: over 7.500 missioner
• Marts: over 9.000 missioner
• April: 11.028 missioner
• Maj: 14.059 missioner
• Juni: 16.676 missioner

Juni-tallet var 122 procent højere end i januar . Samtidig steg antallet af ukrainske militære enheder, der anvendte UGV’er, fra 117 til 230 på seks måneder . En tidligere opgørelse viste desuden, at antallet af operative enheder var vokset fra 67 i november 2025 til 167 i marts 2026 .

Målet er 25.000 nye landrobotter

I april beordrede præsident Volodymyr Zelenskyj militæret til at tage mindst 50.000 ubemandede landkøretøjer i brug i løbet af 2026. Han beskrev robotterne som ”det næste store skridt” i arbejdet med at beskytte soldaternes liv .

Forsvarsministeriet satte derefter et mål om at indgå kontrakter om 25.000 ubemandede landkampsystemer – på engelsk Unmanned Ground Combat Vehicles, UGCV’er – inden 1. juli. Det er mere end dobbelt så mange som det samlede antal, der blev indgået kontrakt om i hele 2025 .

I midten af april var 19 kontrakter til en samlet værdi af 11 mia. ukrainske hryvnia allerede indgået med producenter. Det svarer omtrent til 270-280 mio. dollar på daværende tidspunkt .

Forsvarsminister Mykhailo Fedorov har sagt, at målet er, at ”100 procent af logistikken ved fronten skal udføres af robotsystemer” . Siden januar havde ministeriet brugt over 14 mia. hryvnia – cirka 330 mio. dollar – på at få droner, landrobotter og elektroniske krigsførelsessystemer frem til fronten. Det sker blandt andet gennem et digitalt indkøbssystem, hvor frontenheder kan bestille udstyr direkte .

Et nyt forsvarsmarked er vokset frem

For blot fire år siden eksisterede markedet for ubemandede landkampsystemer ifølge Brave1-platformen ”praktisk talt ikke”. Nu består det af over 280 virksomheder, der tilsammen tilbyder mere end 550 løsninger .

Brave1 er en ukrainsk platform for forsvarsinnovation, som har været med til at samle og udvikle industrien. Der er samtidig planer om et særligt kompetencecenter for landrobotter, der skal gøre certificering, godkendelser og indsættelse i militæret mere smidig .

Produktionen vokser også. Ratel Robotics oplyser, at virksomheden kan fremstille op til 200 robotter om måneden . De samlede leverancer til fronten steg ifølge en brancheopgørelse fra cirka 2.000 UGV’er i 2024 til omkring 15.000 i 2025 .

Hvad bruges robotterne til?

UGV’erne er ikke én bestemt type maskine. De fungerer snarere som modulære platforme, der kan udstyres til forskellige opgaver:

• Forsyninger: Transport af ammunition, mad og vand til fremskudte positioner
• Evakuering: Hentning af sårede soldater fra farlige områder
• Minelægning: Ratel S kan bruges som mobil platform til minelægning
• Slentrende ammunition: Nogle systemer kan bære våben, der kredser over et område, før de angriber et mål
• Angreb: Bevæbnede UGV’er med maskingeværer kan angribe russiske stillinger
• Dronestart: Platforme kan fungere som mobile baser for FPV- og rekognosceringsdroner
• Minedesmering: Robotter bruges også til at fjerne miner

I april gennemførte ukrainske styrker en operation, hvor en russisk position ifølge ukrainske oplysninger blev indtaget udelukkende ved hjælp af robotsystemer – landrobotter og luftdroner – uden at ukrainsk infanteri blev sendt ind .

Ukraine vil erstatte 30 procent af infanteriet

Ukraines 3. armékorps har officielt en plan om at erstatte 30 procent af infanteriet med landbaserede robotsystemer inden udgangen af 2026 .

Planen skal ses i lyset af en alvorlig mandskabsmangel. Kommandører beskriver brigader, der kun opererer med 50-60 procent af den autoriserede bemanding. En kommandør citeret af Defense News formulerede situationen kort: ”Vi har ikke infanteri” . Ifølge samme omtale er gennemsnitsalderen for soldater ved fronten 43-45 år, omkring 200.000 soldater er registreret som fraværende uden tilladelse, og cirka 2 millioner mænd undviger mobilisering .

UGV’er og luftdroner har tilsammen ifølge The National bidraget til, at Ukraine generobrede omkring 600 km² i første halvår af 2026 . Federico Borsari fra Center for European Policy Analysis vurderer, at Ukraines forspring skyldes tre års intensiv afprøvning på slagmarken. Erfaringerne har både skabt mere robuste taktikker og nye organisatoriske strukturer til at anvende robotterne .

Ratel X er blevet tilpasset efter frontens erfaringer

I juli præsenterede den ukrainske producent Ratel Robotics en opdateret udgave af sin Ratel X. Ændringerne bygger på analyser af platformens brug i kamp, tilbagemeldinger fra operatører og problemer, som først blev tydelige under reel drift .

De vigtigste opdateringer er:

• en moderniseret overramme og ny karrosserigeometri, der skal forbedre konstruktionens styrke
• en opdateret nyttelastplatform med større fleksibilitet
• en ny frontsektion og forstærket kofanger for bedre beskyttelse og holdbarhed
• optimeret placering af komponenterne, så den interne arkitektur bliver lettere at tilgå
• forbedret egnethed til serieproduktion
• enklere vedligeholdelse og reparationer i felten

Ratel X’s grundlæggende specifikationer er uændrede. Det er et hjulgående logistikkøretøj med over 400 mm frihøjde, en tophastighed på 14 km/t, over 100 kilometers rækkevidde på én opladning og en nyttelast på 400 kg. Den operationelle rækkevidde er opgivet til over 115 km. Køretøjet måler 2.580 × 1.780 × 830-1.930 mm og vejer 1.130 kg uden last eller 1.530 kg med last .

Ratel Robotics har også arbejdet sammen med den danske virksomhed BrixDef om træning i feltscenarier og samarbejde mellem teams . Producenten tester desuden netkastere til brug mod droner eller til at fastholde mål og udvikler en amfibieudgave af Ratel X, der skal kunne krydse floder, kanaler og oversvømmede områder .

En robotiseret front – men ikke uden begrænsninger

Ukraines robotprogram er først og fremmest et svar på en akut militær situation. Russisk dronemætning gør traditionelle forsynings- og evakueringsopgaver farligere, samtidig med at Ukraine mangler soldater. Over 55.000 ukrainske soldater er ifølge The National blevet dræbt, og flere frontenheder opererer med omtrent halv bemanding .

Robotterne kan derfor overtage konkrete opgaver, men de udgør ikke en fuldstændig erstatning for infanteri. Eksperter har samtidig understreget, at en egentlig udskiftning af soldater på slagmarken stadig er vanskelig . Udviklingen viser dog, hvor hurtigt krigens organisation kan ændre sig, når kampafprøvning, digitalt indkøb og industriel skalering trækker i samme retning.