Rusland forsøger at blokere Starlink for at standse ukrainske droner – Ukraine slår igen

Systemet består ifølge ukrainske kilder af satellitparaboler monteret på trailere. En samlet enhed beskrives som seks trailere med i alt 12 antenner ^EF. Antennerne følger Starlink-satellitter, der passerer over området, og sender kraftige forstyrrelsessignaler mod forbindelsen mellem satellitten og dronens Starlink-terminal ^TIM.

Hver Volna Kupol Garant-enhed koster angiveligt omkring 1,5 millioner dollar og fremstilles af LLC Rossiysky Kupol i Simferopol ^TY. Systemet arbejder i frekvensområdet 14–14,5 GHz, som Starlink-terminaler bruger til uplink – altså kommunikationen fra terminalen op til satellitten ^ET.

Den afgørende begrænsning: Kun én satellit ad gangen

Trods prisen og den avancerede konstruktion har systemet en grundlæggende svaghed: Det kan kun forstyrre én Starlink-satellit ad gangen ^ICT. Resultatet er derfor ikke et bredt tæppe af støj, men snarere en smal og målrettet »dom« af forstyrrelse.

Den ukrainske ekspert Serhii Beskrestnov, rådgiver for Ukraines forsvarsministerium, har forklaret, at systemet skal følge den enkelte satellits bane og sende på præcis den frekvenskanal, som forbindelsen benytter ^TT.

Det russiske statsmedie TASS har selv anerkendt begrænsningen. Ifølge mediet slukker systemet ikke for Starlink som helhed, men »lammer« en bestemt satellit, mens den befinder sig over systemets operationsområde ^T.

Ukrainske styrker har registreret omkring ti systemer langs fronten ^IT. Hver enhed siges at kunne påvirke et område på cirka 20 kvadratkilometer ^INM.

Hvorfor Starlink er svært at jamme

Starlinks opbygning gør systemet vanskeligt at blokere med traditionel bredspektret jamming. Terminalerne bruger elektronisk styrede phased-array-antenner i Ku-båndet – og i visse tilfælde Ka-båndet – til at holde en smal, hurtigt skiftende forbindelse til satellitter i lavt kredsløb om Jorden. Terminalen skifter ifølge de tilgængelige tekniske oplysninger satellit cirka hvert 15. sekund ^R.

Både satellit og terminal bruger snævert fokuserede signalstråler, som ifølge en teknisk gennemgang er omkring 3–5 grader brede. En jammer skal derfor placeres og rettes meget præcist for at ramme forbindelsen ^R.

Volna Kupol Garant forsøger at løse problemet ved fysisk at følge satellitten med sine paraboler og sende et kraftigt signal på den samme kanal. Det overdøver den legitime forbindelse i stedet for blot at udsende støj i alle retninger ^TIC. Det er dermed en punkt-til-punkt-forstyrrelse snarere end en klassisk bredspektret jammer.

Ruslands mere jordnære modsvar

Elektronisk krigsførelse er dog ikke Ruslands eneste forsvar mod ukrainske droner. Russiske logistikenheder har også ændret deres operationelle sikkerhed med en række lavteknologiske metoder ^R:

• Militærlast camoufleres: Brændstoflastbiler og transporter med ammunition forklædes som civile køretøjer, så de bliver sværere at identificere for droneoperatører ^RN.
• Transportmønstrene ændres: Ruterne justeres, transporterne foregår primært om natten, og konvojer spredes, så ét droneangreb ikke rammer flere mål på én gang ^NE.

Tiltagene tyder på, at jamming alene ikke har været nok til at beskytte de russiske forsyningslinjer mod ukrainske mellem­distanse-droner ^R.

Ukraines modsvar: Find jammerne og byg andre droner

Ukraine reagerer på flere fronter – ikke kun ved at forsøge at holde Starlink-forbindelsen i gang.

Jagt på jammerne: Ukrainske droneenheder forsøger aktivt at ramme selve Volna Kupol Garant-systemerne. Den ukrainske forsvarsministerrådgiver Serhiy Beskrestnov har bekræftet, at ukrainske droner allerede har ramt og ødelagt mindst én af de kostbare enheder ^PY. En ukrainsk kommandør sagde til Reuters: »Vi ramte Starlink-modforanstaltningssystemet … systemet, der direkte jammer satellitter. Vi ramte det for nylig« ^Y. Andre rapporter hævder, at det ukrainske 422. regiment har ramt to systemer ^I.

Droner uden Starlink: Ukraine har samtidig fremskyndet indsættelsen af droner, der ikke kræver Starlink-forbindelse. De kan benytte alternative datalinks som fiberoptiske kabler, radiorelæer eller forprogrammeret autonom navigation til angreb på mellem­distanse. Dermed påvirkes de ikke af jamming, der specifikt er rettet mod Starlink ^EA.

Kontrol med terminaler: I begyndelsen af februar 2026 deaktiverede SpaceX alle uautoriserede Starlink-terminaler i Ukraine, som ikke stod på en godkendt hvidliste. Tiltaget skulle også begrænse russisk misbrug af terminaler, som var skaffet ad uautoriserede kanaler ^ACE.

Konklusionen: Virkningen er ujævn

Mange af de tekniske oplysninger om Volna Kupol Garant stammer fra ukrainske militærkilder og russiske statsmedier som TASS og Pravda.ru. Kilderne kan have interesse i henholdsvis at fremhæve eller nedtone systemets effektivitet.

Reuters’ rapportering – den mest solide uafhængige kilde i materialet – bekræfter, at Rusland forsøger at forstyrre Starlink, men beskriver effekten som »ujævn og inkonsekvent«. Mange ukrainske droneoperationer fortsætter trods jammingen ^R.

Den elektroniske udmattelseskrig fortsætter derfor. Rusland har udviklet en dedikeret Starlink-jammer, men den høje pris, den begrænsede dækning og begrænsningen til én satellit ad gangen betyder, at systemet ikke kan fjerne Ukraines dronefordel. Ukraine svarer igen ved at ødelægge jammerne og udvikle en ny generation af droner, som kan operere uden Starlink.