Den 7. juli 2026, på sidelinjen af Nato-topmødet, underskrev Zelensky tre nye 'droneaftaler' med Estland, Holland og Danmark . Disse aftaler indebærer typisk, at Ukraine stiller tegninger og kampprøvet droneteknologi til rådighed i bytte for royalties, investeringer eller fælles produktionsaftaler
. Holland underskrev desuden en separat bilateral samarbejdsaftale om ubemandet teknologi med Ukraine
. Aftalerne kommer i forlængelse af tidligere droneaftaler, Ukraine har indgået med bl.a. Letland; omkring 20 nationer har nu vist interesse for lignende ordninger
.
I maj 2026 udarbejdede det amerikanske udenrigsministerium og Ukraines ambassadør Olha Stefanishyna et memorandum, der for første gang siden Ruslands invasion i 2022 ville tillade Ukraine at eksportere militærteknologi – primært droneteknologi – til USA . Udkastet lægger op til, at ukrainsk droneteknologi kan indgå i joint ventures på amerikansk jord, hvilket vil markere en historisk vending af den hidtidige envejsstrøm af vestlige våben til Ukraine
. Memorandummet er rapporteret som 'udarbejdet', men endnu ikke endeligt godkendt eller underskrevet pr. Ankara-topmødet
. Trumps meddelelse om, at USA vil købe ukrainske droner, går i den retning, men udgør ikke i sig selv en underskrevet aftale.
Påstande om en dramatisk forskel i dronekapacitet mellem Ukraine og USA er retningsmæssigt i overensstemmelse med ekspertrapporter, men de konkrete tal kræver forsigtighed.
Ukraines side: Der findes ingen enkelt, verificeret, offentlig kilde, der bekræfter, at 'én producent' har en udmeldt plan om over 3 millioner FPV-droner i 2026. Ukraine har massivt opskaleret dronekapaciteten, og Zelensky har meldt mål ud om at producere millioner af droner årligt på tværs af hele industrien. Det specifikke tal på 3+ millioner fra én enkelt producent kan dog ikke bekræftes i de indhentede kilder.
USA's side: Tallet på omkring 300.000 droner samlet set fra det amerikanske forsvarsindustrielle kompleks er ikke direkte bekræftet i de fundne kilder. Den årlige amerikanske produktion af droner – især billige FPV-systemer – har været bredt rapporteret at ligge langt under Ukraines krigstidsproduktion, og denne forskel er en væsentlig drivkraft bag det nye amerikansk-ukrainske drone-partnerskab . Men det præcise tal på 300.000 er ikke uafhængigt verificeret i den gennemgåede rapportering.
Konklusion: De centrale forsvarsmeddelelser fra Nato-topmødet i Ankara er reelle og betydningsfulde – Patriot-produktionslicensen, USA's tilsagn om at købe ukrainske droner og tre nye droneaftaler med Estland, Holland og Danmark. Det bredere maj-memorandum, der ville legalisere ukrainsk militærteknologieksport til USA, er stadig kun i udkast og er ikke blevet effektueret. Den dramatiske forskel i produktionskapacitet er retningsmæssigt i overensstemmelse med, hvad eksperter beskriver, men hverken tallet '3+ millioner fra én producent' eller '300.000 fra USA' kunne verificeres i det nuværende kildemateriale.