Russiske styrker har over en længere periode systematisk angrebet ukrainsk brændstofinfrastruktur i Kharkiv og regionen:
Fra maj 2026 bruger russiske styrker fiberoptiske FPV-droner i cirka 90 % af deres angrebsdrone-missioner i Kharkiv-oblasten, ifølge Serhii Lavrentiev, en droneoperatør fra den ukrainske Forpost-brigade . Dette markerer et dramatisk skift fra radiostyrede droner . Det første fiberoptiske FPV-droneangreb på selve Kharkiv by blev registreret den 25. februar 2026, da en drone ramte et træ i Kyivskyi-distriktet .
Ukrainske kilder rapporterer, at russiske styrker nu anvender fiberoptiske spoler på op til 50 km, hvilket muliggør angreb dybt ind i byområder, mens de forbliver modstandsdygtige over for elektronisk krigsførelse . I 2025 var spolerne typisk på 20 eller 30 km; springet til 50 km repræsenterer en betydelig kapacitetsforøgelse . Ukraines første vicestatsminister Mykhailo Fedorov bekræftede over for Business Insider i november 2025, at Rusland var i gang med at udrulle fiberoptiske droner med 50 km rækkevidde .
Rusland har tilpasset sin Molniya-fixed-wing drone til fiberoptisk styring, hvilket reelt skaber landets første store, uforstyrrelige fixed-wing UAV. En rapport fra september 2025 bemærkede, at den fiberforbundne Molniya bliver sværere at jamming, men på bekostning af reduceret rækkevidde og nyttelast . Standard Molniya har en maksimal rækkevidde på cirka 50–60 km og en nyttelastkapacitet i 6,5–8 kg-området, ofte med en RPG-7-sprængladning eller TM-62-pansermine .
En forbedret variant, Molniya-13, blev afsløret i juni 2026 på Belarus' Nationale Sikkerhedsudstilling. Den har et større skrog, fire elmotorer og en nyttelastkapacitet på 13 kg – mere end en fordobling i forhold til basis-Molniya-2 .
Fiberoptiske droner kan ikke jammes af elektronisk krigsførelse, så fysisk ødelæggelse er den primære modforanstaltning . Den nuværende strategi hviler på lagdelte fysiske forsvar, da der endnu ikke findes nogen enkeltstående skalerbar løsning .
Ifølge Lowy Institute er haglgeværer en feltprøvet løsning til at skyde fiberoptiske droner ned . Ukrainske enheder bruger også dedikerede ildhold med håndvåben til fysisk nedskydning .
Kharkiv-myndighederne opsætter net over byens nordlige motorvej specifikt for at fange fiberoptiske droner . NPR bekræfter, at net bruges i stigende omfang, og den ukrainske regering planlægger at installere cirka 4.000 kilometer dronenet langs frontlinjeruter inden udgangen af 2026 . Nettene vikler fysisk dronerne ind og stopper deres propeller .
Det ukrainske firma U-FORCE har udviklet systemet "Barrier UF", der fysisk skærer fiberoptikforbindelsen over og dermed afbryder dronens forbindelse til operatøren . Det kan placeres op til 500 meter fra beskyttede positioner .
Interceptordroner har vist sig at være en af de mest omkostningseffektive aktive modforanstaltninger mod dronetrusler . De er en kinetisk løsning, der kan angribe fiberoptiske droner uden at skulle detektere deres radiosignaler .
AI-drevne automatiserede tårne udstyret med radar- og kamerasensorer er under udvikling, men er i øjeblikket dyre og ikke udbredt indsat . NATO har også iværksat en innovationsudfordring for at finde skalerbare løsninger til at detektere, spore og neutralisere fiberoptiske FPV-droner .
Konklusion: Der findes endnu ingen enkeltstående modforanstaltning. Den nuværende strategi bygger på lagdelte fysiske forsvar – net, haglgeværer, kabelafskærere og interceptordroner – kombineret med skjul og spredning af aktiver .
Russiske styrker har over en længere periode systematisk angrebet ukrainsk brændstofinfrastruktur i Kharkiv og regionen:
Fra maj 2026 bruger russiske styrker fiberoptiske FPV-droner i cirka 90 % af deres angrebsdrone-missioner i Kharkiv-oblasten, ifølge Serhii Lavrentiev, en droneoperatør fra den ukrainske Forpost-brigade . Dette markerer et dramatisk skift fra radiostyrede droner . Det første fiberoptiske FPV-droneangreb på selve Kharkiv by blev registreret den 25. februar 2026, da en drone ramte et træ i Kyivskyi-distriktet .
Ukrainske kilder rapporterer, at russiske styrker nu anvender fiberoptiske spoler på op til 50 km, hvilket muliggør angreb dybt ind i byområder, mens de forbliver modstandsdygtige over for elektronisk krigsførelse . I 2025 var spolerne typisk på 20 eller 30 km; springet til 50 km repræsenterer en betydelig kapacitetsforøgelse . Ukraines første vicestatsminister Mykhailo Fedorov bekræftede over for Business Insider i november 2025, at Rusland var i gang med at udrulle fiberoptiske droner med 50 km rækkevidde .
Rusland har tilpasset sin Molniya-fixed-wing drone til fiberoptisk styring, hvilket reelt skaber landets første store, uforstyrrelige fixed-wing UAV. En rapport fra september 2025 bemærkede, at den fiberforbundne Molniya bliver sværere at jamming, men på bekostning af reduceret rækkevidde og nyttelast . Standard Molniya har en maksimal rækkevidde på cirka 50–60 km og en nyttelastkapacitet i 6,5–8 kg-området, ofte med en RPG-7-sprængladning eller TM-62-pansermine .
En forbedret variant, Molniya-13, blev afsløret i juni 2026 på Belarus' Nationale Sikkerhedsudstilling. Den har et større skrog, fire elmotorer og en nyttelastkapacitet på 13 kg – mere end en fordobling i forhold til basis-Molniya-2 .
Fiberoptiske droner kan ikke jammes af elektronisk krigsførelse, så fysisk ødelæggelse er den primære modforanstaltning . Den nuværende strategi hviler på lagdelte fysiske forsvar, da der endnu ikke findes nogen enkeltstående skalerbar løsning .
Ifølge Lowy Institute er haglgeværer en feltprøvet løsning til at skyde fiberoptiske droner ned . Ukrainske enheder bruger også dedikerede ildhold med håndvåben til fysisk nedskydning .
Kharkiv-myndighederne opsætter net over byens nordlige motorvej specifikt for at fange fiberoptiske droner . NPR bekræfter, at net bruges i stigende omfang, og den ukrainske regering planlægger at installere cirka 4.000 kilometer dronenet langs frontlinjeruter inden udgangen af 2026 . Nettene vikler fysisk dronerne ind og stopper deres propeller .
Det ukrainske firma U-FORCE har udviklet systemet "Barrier UF", der fysisk skærer fiberoptikforbindelsen over og dermed afbryder dronens forbindelse til operatøren . Det kan placeres op til 500 meter fra beskyttede positioner .
Interceptordroner har vist sig at være en af de mest omkostningseffektive aktive modforanstaltninger mod dronetrusler . De er en kinetisk løsning, der kan angribe fiberoptiske droner uden at skulle detektere deres radiosignaler .
AI-drevne automatiserede tårne udstyret med radar- og kamerasensorer er under udvikling, men er i øjeblikket dyre og ikke udbredt indsat . NATO har også iværksat en innovationsudfordring for at finde skalerbare løsninger til at detektere, spore og neutralisere fiberoptiske FPV-droner .
Konklusion: Der findes endnu ingen enkeltstående modforanstaltning. Den nuværende strategi bygger på lagdelte fysiske forsvar – net, haglgeværer, kabelafskærere og interceptordroner – kombineret med skjul og spredning af aktiver .