Derfor satte europæiske aktier rekord i andet kvartal 2026

Rallyet fortsatte ind i juli. Den 3. juli nåede indekset 652,77 point – en ny rekord – og stod til sin største ugentlige fremgang i mere end en måned ^RS. Denne bevægelse lå dog efter udgangen af andet kvartal den 30. juni og er derfor bedst forstået som en fortsættelse af kvartalets markedsmomentum.

En svag amerikansk jobrapport ændrede renteudsigterne

Den vigtigste makroøkonomiske impuls kom fra USA. Den 2. juli viste den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, at der kun blev skabt 57.000 job i juni. Det var markant under konsensusforventningen på 110.000 job ^BM. Samtidig blev jobtallene for de to foregående måneder samlet nedjusteret med 74.000 ^BC.

De svage tal fik investorerne til at skubbe forventningerne om en amerikansk renteforhøjelse længere ud i fremtiden. CME FedWatch viste en sandsynlighed på 75,6 procent for, at Federal Reserve ville holde renten uændret på sit juli-møde ^P.

For aktiemarkederne kan lavere forventninger til amerikanske renter være positivt, fordi virksomhedernes finansieringsomkostninger og den rente, investorer bruger til at værdisætte fremtidige indtægter, ikke ventes at stige lige så hurtigt.

Inflation i euroområdet faldt

Også udviklingen i euroområdet gav aktierne medvind. Eurostats foreløbige tal viste, at den årlige inflation faldt til 2,8 procent i juni fra 3,2 procent i maj. Lavere oliepriser, der var faldet tilbage til niveauer fra før krigen, bidrog til udviklingen ^EI.

Ker inflationen – altså inflationen eksklusive blandt andet energi og fødevarer – faldt samtidig til 2,4 procent og lå også under forventningerne ^T. Kombinationen af et køligere amerikansk arbejdsmarked og lavere inflation i euroområdet mindskede frygten for nye renteforhøjelser på de store markeder.

ECB hævede faktisk renten

En vigtig detalje går imod den almindelige fortælling om, at aktierallyet blev hjulpet af europæiske rentenedsættelser: Den Europæiske Centralbank hævede faktisk renten i kvartalet.

Den 11. juni satte ECB alle tre officielle renter op med 0,25 procentpoint – den første forhøjelse siden 2023. Indlånsrenten blev dermed hævet til 2,25 procent ^E. ECB begrundede beslutningen med vedvarende høj inflation i servicesektoren og en robust økonomi ^EE.

Beslutningen kom også som en overraskelse i forhold til en Reuters-rundspørge fra december 2025, hvor alle 96 adspurgte økonomer havde ventet, at renterne ville forblive uændrede resten af 2026 ^R. Den mere aktievenlige renteimpuls kom derfor primært fra USA – i form af svagere jobdata – og fra den faldende inflation i euroområdet, ikke fra en lempelig ECB-politik.

Teknologiaktier og AI-optimisme førte an

Teknologiaktier var blandt de tydeligste drivkræfter bag fremgangen. Den 30. juni steg sektoren 2,5 procent og leverede ifølge Reuters sin største kvartalsvise fremgang siden 2001 ^M.

Investorerne genfandt optimismen omkring kunstig intelligens efter et tidligere udsalg i sektoren ^F. AI-temaet gav dermed nyt liv til teknologiaktierne, samtidig med at fremgangen bredte sig til andre dele af markedet.

Rallyet bredte sig til banker, industri og forsvar

Markedet var ikke kun et teknologirally. Mod slutningen af perioden fik cykliske aktier – selskaber, der ofte påvirkes positivt af bedre økonomiske udsigter – et løft. Den tyske industrikoncern Siemens steg eksempelvis 1,2 procent den 3. juli og var den største positive bidragyder til DAX-indekset ^R.

Banker og forsvarsaktier havde også bidraget til tidligere rekorder. Den 18. februar steg STOXX 600 0,8 procent til 626,36 point, mens især forsvars- og bankaktier gik frem ^R. Denne februar-rekord lå før andet kvartal, men illustrerer den bredere styrke, der allerede var opbygget i europæiske aktier.

Våbenhvilen mellem USA og Iran fjernede en geopolitisk risiko

Den foreløbige aftale mellem USA og Iran den 15. juni var en af de mest markante katalysatorer for markedet. Den blev koblet direkte til STOXX 600's rekord, fordi aftalen indebar et muligt stop for konflikten og en genåbning af Hormuzstrædet ^R.

En deeskalering mindskede bekymringen for forstyrrelser i energiforsyningen og lettede presset på oliepriserne. For europæiske investorer betød det lavere frygt for et nyt energiprischok og en mere forudsigelig økonomisk baggrund.

easyJet og Castlelake: En handel på 5,5 milliarder pund

En af periodens største virksomhedshistorier var kampen om det britiske lavprisselskab easyJet.

Den amerikanske investeringsvirksomhed Castlelake offentliggjorde sin interesse i easyJet i maj 2026 ^G. I de følgende uger afviste easyJets bestyrelse fire bud, blandt andet et tilbud på 625 pence pr. aktie, der værdisatte selskabet til omkring 4,7 milliarder pund, samt et bud på 650 pence pr. aktie til cirka 4,93 milliarder pund ^RTT.

Den 5. juli nåede Castlelakes femte og forbedrede tilbud på 6,90 pund pr. aktie omsider igennem. easyJets bestyrelse accepterede aftalen i princippet, hvilket værdisatte flyselskabet til 5,5 milliarder pund eller 7,34 milliarder dollar ^RFW. Tilbuddet indebar en præmie på 73 procent i forhold til easyJets lukkekurs den 29. maj, da Castlelake først oplyste om sin interesse ^W.

easyJet-aktien steg 10 procent den 6. juli til det højeste niveau i fire år ^RR. Investorerne var dog fortsat forsigtige. Handlen skal blandt andet igennem regler om ejerskab, der kræver, at flyselskaber er majoritetsejet af statsborgere fra EU eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ligesom aktionærerne skal godkende aftalen ^RR.

Aktien lukkede på 6,14 pund den dag – et godt stykke under tilbuddet på 6,90 pund. Det tydede på, at markedet stadig indregnede en risiko for, at aftalen ikke bliver gennemført ^R.

Hvad kan ikke bekræftes?

Påstande om, at JPMorgan og Barclays hævede deres kursmål for STOXX 600 i kvartalet, kunne ikke verificeres uafhængigt i det tilgængelige materiale.

Det samme gælder konkrete påstande om, at Sodexo hævede sin omsætningsprognose, at Bayer samlede sin Roundup-forretning, at SKF indgik en joint venture-aftale, og at Nordea slog forventningerne til resultatet. Disse oplysninger er derfor ikke bekræftet i denne gennemgang.

Konklusion

Europæiske aktiers rekordkvartal var resultatet af flere samtidige medvinde: AI-optimisme, lavere inflation, mindre frygt for amerikanske renteforhøjelser, en foreløbig geopolitisk aftale mellem USA og Iran samt en bredere fremgang i teknologi, industri, banker og forsvar.

Men billedet var ikke entydigt. ECB hævede renten, og flere af de mest omtalte selskabsspecifikke historier kan ikke dokumenteres med de foreliggende kilder. Alligevel stod STOXX 600 tilbage med en stigning på 10 procent i andet kvartal – den stærkeste kvartalsvise udvikling siden oktober 2020 ^M.