Russisk bankkrise kan blive “eksplosiv”: Det viser den europæiske efterretningsrapport

De vigtigste advarselstegn

Rapporten fremhæver især tre indikatorer :

• Tvivlsomme erhvervslån: Omkring 10 procent af erhvervslånene vurderes som tvivlsomme – en markant stigning siden 2024 .
• Misligholdte privatlån: Flere større banker rapporterede i 2025 andele af misligholdte privatlån på helt op til 15 procent .
• Flere personlige konkurser: Mere end 500.000 russere blev erklæret insolvente i 2025, næsten en tredjedel flere end året før .

Tallene peger ikke nødvendigvis på et umiddelbart sammenbrud, men de viser, at bankerne i stigende grad er eksponeret over for låntagere, der har svært ved at betale tilbage.

Dårlige lån vokser i hele systemet

Flere andre kilder beskriver samme udvikling. I begyndelsen af 2026 oversteg andelen af problematiske aktiver i det russiske banksystem 10 procent – en grænse, som ofte bruges i IMF-relaterede vurderinger af systemiske bankkriser .

• Erhvervslån: Problematiske erhvervslån nåede 10,4 billioner rubler ved udgangen af 2025, svarende til omkring 11 procent af alle erhvervslån . Ukrainsk efterretning vurderede samtidig andelen til 10,4 procent af erhvervsporteføljen allerede i midten af 2025 .
• Husholdningernes gæld: Russiske husholdningers dårlige lån oversteg 2,4 billioner rubler i 2025 – omkring en tredjedel mere end året før. Det løftede andelen af misligholdte lån i bankernes privatporteføljer til næsten 7 procent . For usikrede forbrugslån var andelen helt oppe på 13 procent .
• Personlige konkurser: Næsten 568.000 russere blev erklæret insolvente i 2025. Det var 31,5 procent flere end i 2024 og det højeste niveau, siden personlige konkursprocedurer blev indført i Rusland . I omkring 97 procent af sagerne tog borgerne selv initiativ til processen .

Stigningen i konkurser skal dog fortolkes med en vis forsigtighed. En kilde peger på, at forenklede procedurer og mindre social stigmatisering også kan have gjort det lettere for privatpersoner at søge konkurs . Udviklingen er derfor ikke i sig selv et endeligt bevis på, at hele økonomien er brudt sammen.

De største banker mærker presset

Problemerne er også begyndt at kunne ses hos landets største långivere. Sberbank har nedjusteret forventningerne til væksten i erhvervsudlån i 2026, fordi kundernes økonomi er blevet forværret, og flere virksomheder anmoder om at få lån omlagt .

Den statstilknyttede bank PSB, også kendt som Promsvjazbank, rapporterede et underskud for 2025. Banken hensatte næsten 300 milliarder rubler til tab på udlån – omkring tre gange så meget som året før . Mindst tre af Ruslands største banker har desuden ifølge rapporter diskret undersøgt mulighederne for statslig støtte, hvis flere låntagere ikke kan betale .

Krigsøkonomien skjuler problemerne

Efterretningstjenesternes bekymring handler ikke kun om enkelte lån. Banker er blevet brugt til at finansiere forsvarsvirksomheder, regionalt støttede projekter og boligkøb. Det øger risikoen for lån, som aldrig bliver tilbagebetalt .

En europæisk vurdering, omtalt af den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, beskriver den russiske økonomi som værende i en “eksplosiv tilstand”, fordi den er blevet indrettet på krigsøkonomi. Banksektoren vurderes som særligt sårbar, og bankernes balancer beskrives som “kunstigt oppustede” .

Svenske estimater, som blev omtalt i samme forbindelse, anslår desuden den reelle russiske inflation til omkring 15 procent – cirka tre gange den officielle opgørelse på omkring 5,86 procent .

Moskva afviser kriseadvarslerne

Den russiske centralbank afviser, at der er tale om en bankkrise. Vicecentralbankdirektør Filipp Gabunia har sagt, at der ikke er indikatorer på en krise, og at omlægninger af lån har skabt stabilitet .

Samtidig har det Kremlin-venlige Center for Makroøkonomisk Analyse og Korttidsprognoser, CMASF, tidligere advaret om, at Rusland kunne få en systemisk bankkrise inden oktober 2026, hvis mængden af problematiske aktiver fortsætter med at vokse, og indskyderne begynder at hæve deres penge i stort omfang . Centret har siden beskrevet krisen som noget, der udvikler sig “skjult” .

Det centrale stridspunkt er derfor, om låneomlægninger og statslig støtte reelt løser problemerne – eller blot skubber tabene foran sig og gør bankernes regnskaber mindre gennemsigtige.

EU forbereder nye sanktioner

Advarslerne kommer, mens EU forbereder sin 21. sanktionspakke, som specifikt skal ramme russiske banker . Nye restriktioner kan dermed blive den eksterne belastning, der tester et banksystem, som allerede er presset af høje renter, krigsrelaterede lån og svagere betalingsevne hos virksomheder og husholdninger.

Hvad er ikke dokumenteret?

Flere konkrete påstande fra den oprindelige forespørgsel kunne ikke bekræftes af det tilgængelige kildemateriale. Det gælder blandt andet en årlig stigning på 17 procent i kontanter uden for bankerne, et specifikt BNP-vækstestimat på 0,4 procent i 2026, detaljer om en brændstofkrise efter ukrainske droneangreb, et russisk løfte om at importere benzin fra Indien samt en konkret vurdering fra Kiel Institute.

De oplysninger er derfor ikke medtaget som dokumenterede fakta her. Det, kilderne samlet peger på, er en tydelig forværring af lånekvaliteten og en voksende uenighed om, hvorvidt problemerne allerede udgør en systemisk bankkrise – eller stadig kan holdes under kontrol.