CBF afviste kategorisk Trumps antydning af, at Claus skulle være suspekt.
"CBF afviser enhver antydning, der sætter spørgsmålstegn ved Raphael Claus' integritet. Han er en eksemplarisk professionel, hvis karriere er solidt understøttet af tekniske vurderinger, stabile præstationer og den tillid, han har fået fra de førende nationale og internationale turneringer," lød det i forbundets udtalelse .
Forbundet tilføjede, at der ikke er noget i Claus' karriere, som miskrediterer ham eller underbygger nogen form for mistanke .
Forsvaret kom, efter at dommerens fortid igen blev trukket frem i debatten. I 2023 blev Claus og hans VAR-dommer indkaldt til afhøring efter anklager fra Botafogos ejer, som hævdede, at Claus havde udstedt "uregelmæssige røde kort" i den brasilianske Série A .
Undersøgelsen førte ikke til en formel sanktion. Der blev ikke fundet beviser for, at Claus havde gjort noget strafbart, og CBF frikendte ham . Han fortsatte på FIFAs øverste dommerniveau og havde allerede dømt ved VM i 2022 .
Kontroversen opstod i det 64. minut af USA's 2-0-sejr over Bosnien-Hercegovina i 1/16-finalen den 1. juli 2026. Balogun havde allerede scoret kampens første mål, da han kæmpede om bolden med den bosniske forsvarer Tarik Muharemovic.
Under duellen gled Baloguns ben ned langs Muharemovics læg og videre ned på foden . Claus lod først spillet fortsætte, men efter en anbefaling fra VAR gik han ud til skærmen ved sidelinjen. Herefter ændrede han kendelsen til et direkte rødt kort for "alvorligt spil" .
Balogun virkede tydeligt chokeret. Et rødt kort udløste som udgangspunkt en automatisk karantæne på én kamp, hvilket ville have holdt ham ude af USA's ottendedelsfinale mod Belgien .
Kendelsen blev mødt med omfattende kritik. USA-træner Mauricio Pochettino sagde: "For mig er det aldrig et rødt kort. Der var aldrig nogen intention om at træde på spilleren" . Anføreren Christian Pulisic kaldte kendelsen "latterlig" , mens den tidligere Premier League-dommer Mark Clattenburg vurderede, at episoden ikke opfyldte kriterierne for et rødt kort .
Trump bekræftede efterfølgende, at han personligt havde ringet til Gianni Infantino for at bede om en ny vurdering af Baloguns karantæne.
"Det eneste, jeg gjorde, var at bede om en vurdering. Jeg sagde ikke, hvad de skulle gøre. Jeg kan ikke diktere hans handlinger," sagde Trump til journalister .
Den 5. juli meddelte FIFAs disciplinærkomité, at den automatiske karantæne blev suspenderet. Dermed blev Balogun spilleberettiget til kampen mod Belgien . Trump fejrede beslutningen på Truth Social og kaldte den en "stor uretfærdighed", som FIFA havde rettet op på .
Beslutningen blev beskrevet som meget usædvanlig. Ifølge rapporter var det første gang siden 1962, at FIFA lod en spiller deltage i en kamp, selv om han ellers stod til at være suspenderet . FIFA henviste til artikel 27 i disciplinærreglementet, der giver mulighed for midlertidige foranstaltninger i særlige tilfælde, og fastholdt, at disciplinærpanelet arbejdede uafhængigt .
Belgien protesterede mod afgørelsen, fordi holdet skulle møde USA i ottendedelsfinalen. Det belgiske fodboldforbund udtrykte forbløffelse over, at Balogun blev erklæret spilleberettiget, men FIFA afviste senere den belgiske indsigelse .
Sagen blev ekstra følsom, fordi forholdet mellem USA og Brasilien allerede var stærkt belastet.
Balogun-sagen samlede flere stridspunkter i én begivenhed: en omdiskuteret VAR-kendelse, et brasiliansk fodboldforbunds forsvar for sin dommer, en amerikansk præsidents direkte henvendelse til FIFA og en ekstraordinær ændring af en karantæne.
FIFA fastholdt, at afgørelsen blev truffet uafhængigt. Trump beskrev selv sin rolle som en anmodning om en vurdering, ikke som en ordre. Belgien så derimod en beslutning, der ændrede spillereglerne kort før en vigtig knockoutkamp.
Det eneste, der står helt klart, er, at CBFs forsvar for Raphael Claus handlede om mere end ét rødt kort. Det blev også et forsvar for forbundets og dommerens troværdighed i en VM-turnering, hvor fodboldens beslutninger blev trukket direkte ind i international politik.