Samtidig blev jobvæksten i de to foregående måneder nedjusteret med samlet 74.000. Tallet for maj blev eksempelvis ændret til 129.000 fra de oprindeligt rapporterede 172.000 .

Arbejdsløshedsprocenten faldt til 4,2 procent – det laveste niveau i et år. Faldet skyldtes dog i høj grad, at færre personer var en del af arbejdsstyrken, snarere end at der blev skabt mange nye job .

Arbejdskraftens deltagelsesgrad faldt 0,3 procentpoint til 61,5 procent, det laveste niveau siden marts 2021 . Omkring 720.000 personer forlod arbejdsstyrken i juni .

Jobskabelsen var især positiv inden for professionelle og administrative serviceydelser, social bistand og sundhedsvæsenet. Fritids- og hotelbranchen mistede derimod 61.000 job .

Federal Reserve: Markedet skruer ned for renteforventningerne

Den svage jobrapport udløste en markant omprisning på rentemarkederne. Investorerne vurderede, at sandsynligheden for, at Federal Reserve – USA's centralbank – ville hæve renten i juli 2026, var blevet langt mindre .

Inden rapporten havde investorerne frygtet, at et for stærkt arbejdsmarked ville tvinge centralbanken til en mere stram og inflationsbekæmpende kurs. De afdæmpede tal blev derfor modtaget som en lettelse for amerikanske aktier .

Rentehandler pegede efterfølgende på færre renteforhøjelser frem mod marts 2027 end før offentliggørelsen . Nogle analytikere begyndte også at spekulere i, om rentenedsættelser senere i 2026 igen kunne komme på tale .

Kommentarer fra Federal Reserves formand, som antydede mindre inflationspres, bidrog yderligere til den mere lempelige markedsfortolkning .

Sådan reagerede markederne

Amerikanske aktier

De store amerikanske indeks sluttede den forkortede handelsuge blandet. S&P 500 steg 0,6 procent den 2. juli, mens Nasdaq Composite og Dow Jones Industrial Average også gik frem .

Russell 2000 og S&P MidCap 400 faldt derimod, hvilket pegede på en bevægelse væk fra små og mellemstore selskaber .

Inden for S&P 500 klarede kommunikationstjenester, finansaktier og cykliske forbrugsaktier sig bedst. Ejendoms-, forsynings- og energisektorerne sluttede lavere .

De tunge teknologiaktier svingede kraftigt. Efter indledende stigninger kom der igen markante fald sidst på ugen .

Guld

Guld blev ugens klare vinder. Spotprisen steg fra under 4.000 dollar pr. ounce tidligt på ugen til igen at komme over 4.100 dollar . Den 2. juli steg prisen 2,2 procent til 4.117,63 dollar .

Den 3. juli fortsatte opturen med yderligere 1,4 procent til 4.179,94 dollar pr. ounce. Det var den højeste pris siden 23. juni, og guld var på vej mod sin første positive uge i fem uger – samtidig med at den længste nedtur i otte år blev brudt .

Flere faktorer støttede prisen: de svage jobtal fjernede noget af presset for en amerikansk renteforhøjelse, dollaren blev svækket, lavere oliepriser dæmpede inflationsbekymringerne, og signalerne fra Federal Reserve blev mindre aggressive .

Sølv og bitcoin

Sølv steg 4,6 procent den 2. juli . Bitcoin gik også frem sammen med guld, efter at sandsynligheden for en amerikansk renteforhøjelse blev nedjusteret .

Dollar og obligationer

Den amerikanske dollar faldt, da jobrapporten svækkede forventningerne til højere renter . Samtidig faldt renterne på amerikanske statsobligationer, fordi markedet ikke længere indregnede samme grad af pengepolitisk stramning .

Asien understøttede billedet af lavere global vækst

Udviklingen i de asiatiske industribarometre for juni understøttede fortællingen om et globalt opsving, der mistede fart. Et PMI-tal over 50 signalerer normalt fremgang i industrien, mens et tal under 50 peger på tilbagegang.

• Kina: Den officielle PMI for industrien steg til 50,3 fra 50,0. Det var kun marginal vækst, selv om eksporten af højteknologiske og AI-relaterede produkter fortsat var stærk .
• Japan: Produktions-PMI steg til 54,8 fra 54,5 i maj, men virksomhederne oplevede samtidig kraftigt stigende omkostningspres .
• Sydkorea: Industrien voksede, blandt andet hjulpet af solid efterspørgsel efter chips .
• Indien: Produktions-PMI faldt til 54,2 fra 55,0 i maj. Væksten i eksportordrer var den svageste siden marts 2023, blandt andet på grund af svagere salg i Europa .
• Asien samlet: Fabriksproduktionen voksede fortsat, men i et mere afdæmpet tempo end under tidligere opsving. Samtidig var der tegn på mindre inflationspres .
• Eurozonen: Produktions-PMI faldt til 51,4 – det laveste niveau i fire måneder – men lå fortsat over 50 for femte måned i træk .

Sammen med faldet i den amerikanske arbejdsstyrke gav de asiatiske tal et samlet billede af mere moderat global økonomisk fremdrift. Det bidrog til, at markederne bevægede sig væk fra forventningerne om yderligere amerikanske renteforhøjelser .

Overblik over markedsreaktionen

Samtidig blev jobvæksten i de to foregående måneder nedjusteret med samlet 74.000. Tallet for maj blev eksempelvis ændret til 129.000 fra de oprindeligt rapporterede 172.000 .

Arbejdsløshedsprocenten faldt til 4,2 procent – det laveste niveau i et år. Faldet skyldtes dog i høj grad, at færre personer var en del af arbejdsstyrken, snarere end at der blev skabt mange nye job .

Arbejdskraftens deltagelsesgrad faldt 0,3 procentpoint til 61,5 procent, det laveste niveau siden marts 2021 . Omkring 720.000 personer forlod arbejdsstyrken i juni .

Jobskabelsen var især positiv inden for professionelle og administrative serviceydelser, social bistand og sundhedsvæsenet. Fritids- og hotelbranchen mistede derimod 61.000 job .

Federal Reserve: Markedet skruer ned for renteforventningerne

Den svage jobrapport udløste en markant omprisning på rentemarkederne. Investorerne vurderede, at sandsynligheden for, at Federal Reserve – USA's centralbank – ville hæve renten i juli 2026, var blevet langt mindre .

Inden rapporten havde investorerne frygtet, at et for stærkt arbejdsmarked ville tvinge centralbanken til en mere stram og inflationsbekæmpende kurs. De afdæmpede tal blev derfor modtaget som en lettelse for amerikanske aktier .

Rentehandler pegede efterfølgende på færre renteforhøjelser frem mod marts 2027 end før offentliggørelsen . Nogle analytikere begyndte også at spekulere i, om rentenedsættelser senere i 2026 igen kunne komme på tale .

Kommentarer fra Federal Reserves formand, som antydede mindre inflationspres, bidrog yderligere til den mere lempelige markedsfortolkning .

Sådan reagerede markederne

Amerikanske aktier

De store amerikanske indeks sluttede den forkortede handelsuge blandet. S&P 500 steg 0,6 procent den 2. juli, mens Nasdaq Composite og Dow Jones Industrial Average også gik frem .

Russell 2000 og S&P MidCap 400 faldt derimod, hvilket pegede på en bevægelse væk fra små og mellemstore selskaber .

Inden for S&P 500 klarede kommunikationstjenester, finansaktier og cykliske forbrugsaktier sig bedst. Ejendoms-, forsynings- og energisektorerne sluttede lavere .

De tunge teknologiaktier svingede kraftigt. Efter indledende stigninger kom der igen markante fald sidst på ugen .

Guld

Guld blev ugens klare vinder. Spotprisen steg fra under 4.000 dollar pr. ounce tidligt på ugen til igen at komme over 4.100 dollar . Den 2. juli steg prisen 2,2 procent til 4.117,63 dollar .

Den 3. juli fortsatte opturen med yderligere 1,4 procent til 4.179,94 dollar pr. ounce. Det var den højeste pris siden 23. juni, og guld var på vej mod sin første positive uge i fem uger – samtidig med at den længste nedtur i otte år blev brudt .

Flere faktorer støttede prisen: de svage jobtal fjernede noget af presset for en amerikansk renteforhøjelse, dollaren blev svækket, lavere oliepriser dæmpede inflationsbekymringerne, og signalerne fra Federal Reserve blev mindre aggressive .

Sølv og bitcoin

Sølv steg 4,6 procent den 2. juli . Bitcoin gik også frem sammen med guld, efter at sandsynligheden for en amerikansk renteforhøjelse blev nedjusteret .

Dollar og obligationer

Den amerikanske dollar faldt, da jobrapporten svækkede forventningerne til højere renter . Samtidig faldt renterne på amerikanske statsobligationer, fordi markedet ikke længere indregnede samme grad af pengepolitisk stramning .

Asien understøttede billedet af lavere global vækst

Udviklingen i de asiatiske industribarometre for juni understøttede fortællingen om et globalt opsving, der mistede fart. Et PMI-tal over 50 signalerer normalt fremgang i industrien, mens et tal under 50 peger på tilbagegang.

• Kina: Den officielle PMI for industrien steg til 50,3 fra 50,0. Det var kun marginal vækst, selv om eksporten af højteknologiske og AI-relaterede produkter fortsat var stærk .
• Japan: Produktions-PMI steg til 54,8 fra 54,5 i maj, men virksomhederne oplevede samtidig kraftigt stigende omkostningspres .
• Sydkorea: Industrien voksede, blandt andet hjulpet af solid efterspørgsel efter chips .
• Indien: Produktions-PMI faldt til 54,2 fra 55,0 i maj. Væksten i eksportordrer var den svageste siden marts 2023, blandt andet på grund af svagere salg i Europa .
• Asien samlet: Fabriksproduktionen voksede fortsat, men i et mere afdæmpet tempo end under tidligere opsving. Samtidig var der tegn på mindre inflationspres .
• Eurozonen: Produktions-PMI faldt til 51,4 – det laveste niveau i fire måneder – men lå fortsat over 50 for femte måned i træk .

Sammen med faldet i den amerikanske arbejdsstyrke gav de asiatiske tal et samlet billede af mere moderat global økonomisk fremdrift. Det bidrog til, at markederne bevægede sig væk fra forventningerne om yderligere amerikanske renteforhøjelser .

Overblik over markedsreaktionen