Dagen efter blev Sveriges ambassadør i Moskva, Christina Johannesson, indkaldt til det russiske udenrigsministerium. Moskva afleverede samtidig en protest over angrebet .
Angrebet i juli 2026 er den seneste og mest alvorlige episode i et mønster, der ifølge rapporteringen begyndte omkring maj 2024. Frem til november 2025 var der registreret mere end 20 lignende hændelser ved russiske diplomatiske lokaliteter i Sverige .
Ingen personer eller grupper har offentligt taget ansvaret for hændelserne. Svensk politi har i de rapporterede sager oplyst, at der ikke er identificeret mistænkte .
Den russiske ambassade har betegnet angrebene som systematiske og anklaget svenske myndigheder for ikke at have forhindret dem . I forbindelse med episoden i maj 2025 fremhævede ambassaden desuden, at brugen af en glasbeholder øgede risikoen ud over almindeligt hærværk
.
Det er dog ikke fastslået, hvem der har stået bag dronerne, eller om alle hændelserne er udført af de samme personer.
Droneepisoderne finder sted i en periode med markant forværrede relationer mellem Rusland og Sverige. Sverige blev medlem af NATO i marts 2024, hvilket ændrede landets sikkerhedspolitiske placering i Nordeuropa. Rusland har gentagne gange varslet modsvar, mens den diplomatiske friktion er blevet større.
Et andet centralt punkt er den såkaldte Øresund-dronehændelse den 26. februar 2026. Ifølge rapporteringen opdagede den svenske flåde en ubemandet drone, der var sendt ud fra et russisk efterretningsindsamlingsfartøj og fløj mod Malmö Havn. Den svenske flåde forstyrrede dronens signal, hvorefter den forsvandt fra radaren – enten fordi den vendte tilbage til det russiske fartøj, eller fordi den styrtede i havet . Hændelsen blev beskrevet som det første offentligt dokumenterede tilfælde, hvor svenske styrker afskar en russisk efterretningsdrone i Østersøområdet.
Moskva har ved flere af angrebene indkaldt svenske diplomater og beskyldt Sverige for ikke at beskytte russiske diplomatiske repræsentationer i overensstemmelse med Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fra 1961 . Konventionen fastlægger blandt andet værtslandets ansvar for at beskytte diplomatiske missioners ukrænkelighed og sikkerhed.
Angrebet den 2. juli 2026 skiller sig ud fra de tidligere episoder, fordi to droner blev brugt, og fordi den ene ifølge den russiske ambassade bar en genstand, der skulle ligne en sprængladning. Selvom der var tale om en attrap, repræsenterer det en tydelig optrapning sammenlignet med de tidligere angreb, der primært involverede maling.
Samtidig er det fortsat uklart, hvem der står bag, og om hændelserne udgør en samlet, koordineret kampagne. Det, der kan fastslås, er, at der siden midten af 2024 har været over 20 rapporterede dronehændelser mod russiske diplomatiske lokaliteter i Sverige. Den seneste episode har derfor både en konkret sikkerhedsdimension og en tydelig diplomatisk betydning i det stadig mere anspændte forhold mellem Moskva og Stockholm.