Rapportens mest markante budskab er, at virksomhederne ikke længere kan nøjes med at opdage angreb, efter at de er begyndt. De må også begrænse antallet af mulige indgange – samtidig med at ledelse og sikkerhedsteams skal blive bedre til at tale om den faktiske risiko.

AI: Stor bekymring, men et mere nuanceret billede

AI-angreb fylder meget i sikkerhedsfolkenes bevidsthed. 67 % mener, at AI-drevne angreb er blevet mere udbredte, mens 58 % peger på AI-baseret malware som deres største bekymring . Rapporten understreger dog, at den faktiske udbredelse af AI-forstærkede angreb fortsat er lavere, end frygten hos mange organisationer antyder .

Det betyder ikke, at truslen er hypotetisk. 63 % af organisationerne oplyser, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet et angreb, der involverede AI . Angribere bruger blandt andet generativ AI til at give mindre erfarne kriminelle bedre muligheder og forkorte tiden fra første adgang til skade .

Når det gælder generativ AI som samlet cybersikkerhedstrussel, mener 96 %, at teknologien udgør en trussel, og 36 % siger, at den ondsindede brug accelererer .

Angrebsfladen er blevet den nye frontlinje

For første gang er reduktion af angrebsfladen den vigtigste operationelle prioritet blandt sikkerhedsteams. 68 % af sikkerhedslederne mener, at det er afgørende at begrænse angrebsfladen ved at deaktivere unødvendige værktøjer og applikationer . Prioriteten står stærkest i USA, hvor 75 % bakker op, og i Singapore, hvor andelen er 71 % .

Skiftet hænger tæt sammen med udbredelsen af såkaldte living-off-the-land-angreb (LOTL). I stedet for at installere tydeligt skadelig software misbruger angribere legitime værktøjer, der allerede findes i miljøet – eksempelvis PowerShell, WMI og PsExec. Ifølge Bitdefenders analyse anvender 84 % af angreb med høj alvorlighedsgrad denne type teknik .

Kort sagt forsøger angriberne i stigende grad at logge ind i stedet for at bryde ind. Stjålne loginoplysninger og indbyggede systemværktøjer kan gøre det muligt at omgå klassiske forsvarsmekanismer .

Ledelsen ser ikke altid den samme risiko som driften

Rapporten peger på en tydelig forskel mellem topledelsens og de operationelle teams' vurdering af cybersikkerheden:

• 45 % af C-level-ledere siger, at de er meget sikre på organisationens evne til at håndtere cyberrisici. Det samme gælder kun 19 % af mellemlederne .
• 41 % af de adspurgte ledere rangerer indførelse af AI-værktøjer som deres vigtigste prioritet. Blandt mellemledere er cloud-sikkerhed og identitetsstyring vigtigst for 35 % .

Forskellen kan føre til investeringer, der ikke matcher de problemer, sikkerhedsteams møder i hverdagen. Rapporten forbinder kløften med langsommere fremskridt inden for den operationelle sikkerhed .

Tavshed om databrud er blevet et alvorligt problem

Et af rapportens mest opsigtsvækkende fund handler ikke om teknologien, men om organisationernes håndtering af hændelser.

58 % af sikkerhedsprofessionelle siger, at de er blevet bedt om at holde et databrud fortroligt, selv når de mente, at det burde indberettes . Det er 38 % flere end i Bitdefenders undersøgelse fra 2023 . CISO'er og CIO'er oplever ifølge rapporten oftere dette pres end medarbejdere tættere på den daglige drift .

Der er samtidig store regionale forskelle. Singapore ligger højest med 75,7 %, efterfulgt af USA med 73,8 %, Storbritannien med 58,1 %, Italien med 52,8 % og Tyskland med 48,4 %. Frankrig ligger lavest med 35,4 % .

Bitdefender advarer om, at en kultur, hvor brud holdes skjult, kan skade overholdelsen af regler, tilliden hos kunder og samarbejdspartnere samt organisationens langsigtede modstandsdygtighed .

Hvad siger rapporten om datasuverænitet?

Den offentligt tilgængelige rapport og Bitdefenders blog indeholder ikke et særskilt afsnit med overskriften datasuverænitet. Rapporten opgør imidlertid resultaterne på landeniveau og berører grænseoverskridende regulatorisk pres samt krav om indberetning af databrud i forbindelse med tavshedsfundene .

De markante forskelle mellem landene kan være forenelige med forskellige nationale regler, tilsynspraksisser og forventninger til håndtering af data. Rapportmaterialet dokumenterer dog ikke en direkte årsagssammenhæng, så det er ikke muligt på baggrund af rapporten alene at fastslå, hvorfor presset varierer fra land til land.

De største praktiske udfordringer

Når organisationerne skal begrænse deres angrebsflade, peger de især på følgende problemer. Respondenterne kunne vælge op til tre udfordringer :

• At finde balancen mellem sikkerhed og brugervenlighed: 37 %
• At integrere ældre systemer med moderne teknologi: 35 %
• Et trusselsbillede i hastig forandring: 34 %
• Angreb gennem tredjepartssoftware og forsyningskæder: 32 %
• At få sikkerhedsopdateringer installeret rettidigt: 30 %
• Brugere med flere rettigheder end nødvendigt: 24 %
• At forhindre misbrug af legitime værktøjer: 23 %

Rapporten fremhæver også værktøjsoverflod og komplekse IT-miljøer som væsentlige driftsmæssige belastninger. Ubrugte administratorkonti, inaktive applikationer og for brede adgangsrettigheder er derfor ikke blot oprydningsopgaver, men centrale dele af det moderne forsvar .

Konklusion

Bitdefenders 2025-rapport beskriver en branche i skifte:

1. LOTL-angreb og andre skjulte angrebsmetoder fylder mere, fordi angriberne misbruger identiteter og værktøjer, som allerede er godkendt i miljøet.
2. Reduktion af angrebsfladen er blevet den vigtigste sikkerhedsprioritet for 68 % af sikkerhedsteams.
3. AI-frygten er højere end den dokumenterede udbredelse af AI-forstærkede angreb, selv om 63 % har oplevet et AI-relateret angreb det seneste år.
4. Der er en betydelig ledelseskløft, hvor topledelsen vurderer organisationens beredskab langt mere positivt end mellemlederne.
5. Over halvdelen er blevet presset til at tie om databrud, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om compliance, åbenhed og tillid.

Rapporten har ikke et dedikeret afsnit om datasuverænitet. Men landeforskellene i presset for at holde databrud hemmelige viser, at lovgivning, rapporteringskrav og organisatorisk kultur spiller en vigtig rolle i den bredere debat om, hvem der har kontrol over data – og hvornår offentligheden får det at vide.

Rapportens mest markante budskab er, at virksomhederne ikke længere kan nøjes med at opdage angreb, efter at de er begyndt. De må også begrænse antallet af mulige indgange – samtidig med at ledelse og sikkerhedsteams skal blive bedre til at tale om den faktiske risiko.

AI: Stor bekymring, men et mere nuanceret billede

AI-angreb fylder meget i sikkerhedsfolkenes bevidsthed. 67 % mener, at AI-drevne angreb er blevet mere udbredte, mens 58 % peger på AI-baseret malware som deres største bekymring . Rapporten understreger dog, at den faktiske udbredelse af AI-forstærkede angreb fortsat er lavere, end frygten hos mange organisationer antyder .

Det betyder ikke, at truslen er hypotetisk. 63 % af organisationerne oplyser, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet et angreb, der involverede AI . Angribere bruger blandt andet generativ AI til at give mindre erfarne kriminelle bedre muligheder og forkorte tiden fra første adgang til skade .

Når det gælder generativ AI som samlet cybersikkerhedstrussel, mener 96 %, at teknologien udgør en trussel, og 36 % siger, at den ondsindede brug accelererer .

Angrebsfladen er blevet den nye frontlinje

For første gang er reduktion af angrebsfladen den vigtigste operationelle prioritet blandt sikkerhedsteams. 68 % af sikkerhedslederne mener, at det er afgørende at begrænse angrebsfladen ved at deaktivere unødvendige værktøjer og applikationer . Prioriteten står stærkest i USA, hvor 75 % bakker op, og i Singapore, hvor andelen er 71 % .

Skiftet hænger tæt sammen med udbredelsen af såkaldte living-off-the-land-angreb (LOTL). I stedet for at installere tydeligt skadelig software misbruger angribere legitime værktøjer, der allerede findes i miljøet – eksempelvis PowerShell, WMI og PsExec. Ifølge Bitdefenders analyse anvender 84 % af angreb med høj alvorlighedsgrad denne type teknik .

Kort sagt forsøger angriberne i stigende grad at logge ind i stedet for at bryde ind. Stjålne loginoplysninger og indbyggede systemværktøjer kan gøre det muligt at omgå klassiske forsvarsmekanismer .

Ledelsen ser ikke altid den samme risiko som driften

Rapporten peger på en tydelig forskel mellem topledelsens og de operationelle teams' vurdering af cybersikkerheden:

• 45 % af C-level-ledere siger, at de er meget sikre på organisationens evne til at håndtere cyberrisici. Det samme gælder kun 19 % af mellemlederne .
• 41 % af de adspurgte ledere rangerer indførelse af AI-værktøjer som deres vigtigste prioritet. Blandt mellemledere er cloud-sikkerhed og identitetsstyring vigtigst for 35 % .

Forskellen kan føre til investeringer, der ikke matcher de problemer, sikkerhedsteams møder i hverdagen. Rapporten forbinder kløften med langsommere fremskridt inden for den operationelle sikkerhed .

Tavshed om databrud er blevet et alvorligt problem

Et af rapportens mest opsigtsvækkende fund handler ikke om teknologien, men om organisationernes håndtering af hændelser.

58 % af sikkerhedsprofessionelle siger, at de er blevet bedt om at holde et databrud fortroligt, selv når de mente, at det burde indberettes . Det er 38 % flere end i Bitdefenders undersøgelse fra 2023 . CISO'er og CIO'er oplever ifølge rapporten oftere dette pres end medarbejdere tættere på den daglige drift .

Der er samtidig store regionale forskelle. Singapore ligger højest med 75,7 %, efterfulgt af USA med 73,8 %, Storbritannien med 58,1 %, Italien med 52,8 % og Tyskland med 48,4 %. Frankrig ligger lavest med 35,4 % .

Bitdefender advarer om, at en kultur, hvor brud holdes skjult, kan skade overholdelsen af regler, tilliden hos kunder og samarbejdspartnere samt organisationens langsigtede modstandsdygtighed .

Hvad siger rapporten om datasuverænitet?

Den offentligt tilgængelige rapport og Bitdefenders blog indeholder ikke et særskilt afsnit med overskriften datasuverænitet. Rapporten opgør imidlertid resultaterne på landeniveau og berører grænseoverskridende regulatorisk pres samt krav om indberetning af databrud i forbindelse med tavshedsfundene .

De markante forskelle mellem landene kan være forenelige med forskellige nationale regler, tilsynspraksisser og forventninger til håndtering af data. Rapportmaterialet dokumenterer dog ikke en direkte årsagssammenhæng, så det er ikke muligt på baggrund af rapporten alene at fastslå, hvorfor presset varierer fra land til land.

De største praktiske udfordringer

Når organisationerne skal begrænse deres angrebsflade, peger de især på følgende problemer. Respondenterne kunne vælge op til tre udfordringer :

• At finde balancen mellem sikkerhed og brugervenlighed: 37 %
• At integrere ældre systemer med moderne teknologi: 35 %
• Et trusselsbillede i hastig forandring: 34 %
• Angreb gennem tredjepartssoftware og forsyningskæder: 32 %
• At få sikkerhedsopdateringer installeret rettidigt: 30 %
• Brugere med flere rettigheder end nødvendigt: 24 %
• At forhindre misbrug af legitime værktøjer: 23 %

Rapporten fremhæver også værktøjsoverflod og komplekse IT-miljøer som væsentlige driftsmæssige belastninger. Ubrugte administratorkonti, inaktive applikationer og for brede adgangsrettigheder er derfor ikke blot oprydningsopgaver, men centrale dele af det moderne forsvar .

Konklusion

Bitdefenders 2025-rapport beskriver en branche i skifte:

1. LOTL-angreb og andre skjulte angrebsmetoder fylder mere, fordi angriberne misbruger identiteter og værktøjer, som allerede er godkendt i miljøet.
2. Reduktion af angrebsfladen er blevet den vigtigste sikkerhedsprioritet for 68 % af sikkerhedsteams.
3. AI-frygten er højere end den dokumenterede udbredelse af AI-forstærkede angreb, selv om 63 % har oplevet et AI-relateret angreb det seneste år.
4. Der er en betydelig ledelseskløft, hvor topledelsen vurderer organisationens beredskab langt mere positivt end mellemlederne.
5. Over halvdelen er blevet presset til at tie om databrud, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om compliance, åbenhed og tillid.

Rapporten har ikke et dedikeret afsnit om datasuverænitet. Men landeforskellene i presset for at holde databrud hemmelige viser, at lovgivning, rapporteringskrav og organisatorisk kultur spiller en vigtig rolle i den bredere debat om, hvem der har kontrol over data – og hvornår offentligheden får det at vide.