Meldingen giver samtidig investorerne et muligt svar på det centrale spørgsmål omkring Metas rekordstore AI-udgifter: Hvordan skal de enorme investeringer skabe afkast?
Det er dog ikke planen at bygge en direkte kopi af Amazon Web Services, Microsoft Azure eller Google Cloud. I stedet tyder oplysningerne på en mere fokuseret tjeneste, hvor virksomheder kan leje GPU-kapacitet – altså specialiserede chips til AI-beregninger – og få adgang til modeller, der kører på Metas infrastruktur .
Den mulige cloudforretning er en del af Meta Compute, et internt initiativ, som blev lanceret i januar 2026 for at opbygge og drive virksomhedens AI-infrastruktur . Planerne er stadig under udvikling, og den endelige strategi kan derfor nå at ændre sig .
Meta-direktør Mark Zuckerberg antydede allerede muligheden på selskabets årlige generalforsamling 27. maj 2026. Her sagde han, at en cloudforretning var "helt klart på bordet", hvis Metas massive udbygning af datacentre endte med at skabe overskydende kapacitet .
Den plan, der nu er under overvejelse, vil give udviklere adgang til AI-modeller, som er hostet på Metas infrastruktur – blandt andet modellen Muse Spark – og lade dem betale for den computerkraft, de bruger .
Meta vurderer angiveligt to hovedmodeller:
Meta Compute – herunder den mulige cloudforretning – ledes af tre højtstående chefer :
Zuckerberg står fortsat for den overordnede strategiske retning, mens finansdirektør Susan Li håndterer de finansielle rammer .
Meta har hævet sin forventning til anlægsinvesteringer – ofte omtalt som CapEx – i 2026 to gange:
| Tidspunkt | Forventede anlægsinvesteringer i 2026 |
|---|---|
| Januar 2026, oprindeligt estimat | 115-135 mia. dollar |
| 29. april 2026, revideret estimat | 125-145 mia. dollar |
Forhøjelsen på 10 mia. dollar skyldes blandt andet dyrere komponenter, særligt hukommelseschips, samt ekstra udgifter til datacentre .
Til sammenligning brugte Meta omkring 72,2 mia. dollar på anlægsinvesteringer i 2025. Selskabets forventede investeringer i 2026 nærmer sig dermed en fordobling på ét år . På Metas regnskabstelefonkonference for første kvartal sagde Susan Li, at virksomheden "fortsat har undervurderet sine behov for computerkraft" .
Ud over de direkte investeringer har Meta indgået omfattende flerårige aftaler om infrastruktur. På blot få måneder i 2025 annoncerede selskabet aftaler og investeringer for omkring 75,5 mia. dollar :
Aftalerne viser, at Meta både bygger sin egen kapacitet og sikrer sig fleksibel ekstern kapacitet til blandt andet at køre modeller, træne AI-systemer på tværs af datacentre og have backup . Meta har desuden forpligtet sig til at bruge omkring 600 mia. dollar på datacentre i USA frem mod 2028 .
Det er endnu for tidligt at lave en direkte sammenligning, fordi Meta ikke har offentliggjort en færdig produktplan. Den strategiske retning er dog forholdsvis tydelig.
Meta Compute ligner ifølge flere rapporter mindre en traditionel cloudplatform med et bredt udvalg af infrastruktur-, platform- og softwaretjenester og mere en specialiseret udlejer af AI-kapacitet .
Målgruppen vil især være AI-virksomheder, der har brug for store GPU-klynger eller vil hoste modeller uden selv at eje og drive hele infrastrukturen. På det punkt minder tjenesten mere om CoreWeave og SpaceX-relaterede compute-tilbud end om AWS' brede cloudøkosystem .
AWS, Azure og Google Cloud har allerede globale datacentre, etablerede virksomhedskunder, serviceniveauaftaler og et stort udvalg af administrerede tjenester. Det er funktioner, Meta endnu ikke har som cloududbyder.
Meta vil derfor næppe konkurrere bredt på almindelige cloudtjenester. Kampen vil i højere grad handle om AI-computerkraft i stor skala og adgang til modeller .
Meta driver i forvejen en af verdens største AI-infrastrukturer til Facebook, Instagram og Llama-modellerne. Hvis selskabet bygger mere kapacitet, end det selv får brug for, kan den ledige kapacitet sælges til andre virksomheder .
Det giver Meta en potentiel fordel: Infrastruktur, der allerede er nødvendig for egne produkter, kan også udnyttes kommercielt. Men det forudsætter, at der faktisk opstår overskydende kapacitet, og at eksterne kunder vil betale en pris, der kan bidrage til at tjene investeringerne hjem.
Investorer tog godt imod cloudplanerne. Aktien steg omkring 10 procent efter rapporterne, fordi en ekstern cloudforretning kan være en måde at skabe indtægter fra Metas investeringer på mindst 125 mia. dollar i 2026 .
Meta forsøger ikke nødvendigvis at blive den næste fulde AWS-konkurrent. Planen er snarere at skabe en fokuseret AI-infrastrukturforretning, der kan sælge overskydende GPU-kapacitet og hostede modeller fra Metas hurtigt voksende datacenternetværk.
Det vil stadig bringe Meta tættere på AWS, Azure og Google Cloud i kampen om AI-arbejdsbelastninger. Men konkurrencen vil i første omgang være koncentreret om det smallere – om end hurtigt voksende – marked for AI-computerkraft og modelhosting, ikke hele cloudmarkedet .
Meldingen giver samtidig investorerne et muligt svar på det centrale spørgsmål omkring Metas rekordstore AI-udgifter: Hvordan skal de enorme investeringer skabe afkast?
Det er dog ikke planen at bygge en direkte kopi af Amazon Web Services, Microsoft Azure eller Google Cloud. I stedet tyder oplysningerne på en mere fokuseret tjeneste, hvor virksomheder kan leje GPU-kapacitet – altså specialiserede chips til AI-beregninger – og få adgang til modeller, der kører på Metas infrastruktur .
Den mulige cloudforretning er en del af Meta Compute, et internt initiativ, som blev lanceret i januar 2026 for at opbygge og drive virksomhedens AI-infrastruktur . Planerne er stadig under udvikling, og den endelige strategi kan derfor nå at ændre sig .
Meta-direktør Mark Zuckerberg antydede allerede muligheden på selskabets årlige generalforsamling 27. maj 2026. Her sagde han, at en cloudforretning var "helt klart på bordet", hvis Metas massive udbygning af datacentre endte med at skabe overskydende kapacitet .
Den plan, der nu er under overvejelse, vil give udviklere adgang til AI-modeller, som er hostet på Metas infrastruktur – blandt andet modellen Muse Spark – og lade dem betale for den computerkraft, de bruger .
Meta vurderer angiveligt to hovedmodeller:
Meta Compute – herunder den mulige cloudforretning – ledes af tre højtstående chefer :
Zuckerberg står fortsat for den overordnede strategiske retning, mens finansdirektør Susan Li håndterer de finansielle rammer .
Meta har hævet sin forventning til anlægsinvesteringer – ofte omtalt som CapEx – i 2026 to gange:
| Tidspunkt | Forventede anlægsinvesteringer i 2026 |
|---|---|
| Januar 2026, oprindeligt estimat | 115-135 mia. dollar |
| 29. april 2026, revideret estimat | 125-145 mia. dollar |
Forhøjelsen på 10 mia. dollar skyldes blandt andet dyrere komponenter, særligt hukommelseschips, samt ekstra udgifter til datacentre .
Til sammenligning brugte Meta omkring 72,2 mia. dollar på anlægsinvesteringer i 2025. Selskabets forventede investeringer i 2026 nærmer sig dermed en fordobling på ét år . På Metas regnskabstelefonkonference for første kvartal sagde Susan Li, at virksomheden "fortsat har undervurderet sine behov for computerkraft" .
Ud over de direkte investeringer har Meta indgået omfattende flerårige aftaler om infrastruktur. På blot få måneder i 2025 annoncerede selskabet aftaler og investeringer for omkring 75,5 mia. dollar :
Aftalerne viser, at Meta både bygger sin egen kapacitet og sikrer sig fleksibel ekstern kapacitet til blandt andet at køre modeller, træne AI-systemer på tværs af datacentre og have backup . Meta har desuden forpligtet sig til at bruge omkring 600 mia. dollar på datacentre i USA frem mod 2028 .
Det er endnu for tidligt at lave en direkte sammenligning, fordi Meta ikke har offentliggjort en færdig produktplan. Den strategiske retning er dog forholdsvis tydelig.
Meta Compute ligner ifølge flere rapporter mindre en traditionel cloudplatform med et bredt udvalg af infrastruktur-, platform- og softwaretjenester og mere en specialiseret udlejer af AI-kapacitet .
Målgruppen vil især være AI-virksomheder, der har brug for store GPU-klynger eller vil hoste modeller uden selv at eje og drive hele infrastrukturen. På det punkt minder tjenesten mere om CoreWeave og SpaceX-relaterede compute-tilbud end om AWS' brede cloudøkosystem .
AWS, Azure og Google Cloud har allerede globale datacentre, etablerede virksomhedskunder, serviceniveauaftaler og et stort udvalg af administrerede tjenester. Det er funktioner, Meta endnu ikke har som cloududbyder.
Meta vil derfor næppe konkurrere bredt på almindelige cloudtjenester. Kampen vil i højere grad handle om AI-computerkraft i stor skala og adgang til modeller .
Meta driver i forvejen en af verdens største AI-infrastrukturer til Facebook, Instagram og Llama-modellerne. Hvis selskabet bygger mere kapacitet, end det selv får brug for, kan den ledige kapacitet sælges til andre virksomheder .
Det giver Meta en potentiel fordel: Infrastruktur, der allerede er nødvendig for egne produkter, kan også udnyttes kommercielt. Men det forudsætter, at der faktisk opstår overskydende kapacitet, og at eksterne kunder vil betale en pris, der kan bidrage til at tjene investeringerne hjem.
Investorer tog godt imod cloudplanerne. Aktien steg omkring 10 procent efter rapporterne, fordi en ekstern cloudforretning kan være en måde at skabe indtægter fra Metas investeringer på mindst 125 mia. dollar i 2026 .
Meta forsøger ikke nødvendigvis at blive den næste fulde AWS-konkurrent. Planen er snarere at skabe en fokuseret AI-infrastrukturforretning, der kan sælge overskydende GPU-kapacitet og hostede modeller fra Metas hurtigt voksende datacenternetværk.
Det vil stadig bringe Meta tættere på AWS, Azure og Google Cloud i kampen om AI-arbejdsbelastninger. Men konkurrencen vil i første omgang være koncentreret om det smallere – om end hurtigt voksende – marked for AI-computerkraft og modelhosting, ikke hele cloudmarkedet .