Mindst ét skib blev ramt og bekræftet af flere kilder: det panamanske tankskib Kiku, der sejlede med råolie for Qatars statsejede energiselskab, blev ramt af et uidentificeret projektil under gennemsejlingen om morgenen den 27. juni . Ingen besætningsmedlemmer kom til skade, og der var ingen olieudslip . CENTCOM oplyste, at det som svar angreb iransk ”overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarssystemer, droneopbevaringsfaciliteter og mineudlægningskapaciteter” .
I en separat hændelse blev det singaporeanske fragtskib M/V Ever Lovely ramt af en iransk envejs-angrebsdrone den 25. juni, da det forlod strædet langs Omans kyst, ifølge CENTCOM . Dette angreb fik FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) til midlertidigt at indstille sin evakueringsoperation .
IMO anslog, at der stadig befinder sig omkring 80 søminer i de historiske skibsruter i Hormuz-strædet – nærmere bestemt i midterkorridoren, kendt som Traffic Separation Scheme . Rederiernes brancheorganisation Intertanko bekræftede, at centerområdet er spærret af omkring 80 miner, og at regelmæssig skibsfart ikke kan genoptages, før de er ryddet .
På grund af minefaren førte Iran-krigen til etableringen af to alternative sejlrender: én langs Omans kyst, koordineret af USA, og en separat Teheran-kontrolleret rute tættere på iransk territorialfarvand . IRGC advarede skibe om, at navigation uden for de anviste ruter var ”ekstremt farlig og forbudt” og truede med aktion mod fartøjer, der ignorerede direktivet .
Et stigende antal handelsskibe, der passerer Hormuz-strædet, slukker deres Automatic Identification System (AIS)-transpondere – en praksis kendt som ”at sejle i mørke”. Det gør det sværere at spore skibene og kan betyde, at den faktiske trafik er undervurderet .
Data fra efterretningsfirmaet Kpler viser, at næsten 62 % af tankskibe og fragtskibe på vej fra Den Persiske Bugt til Indien slukkede deres transpondere under gennemsejlingen, ifølge en rapport fra NDTV . Andre medier bekræfter, at mørke gennemsejlinger er steget, men bekræfter ikke uafhængigt de 62 % specifikt for Indien-bundne skibe .
USA og Iran underskrev et memorandum of understanding den 15. juni 2026 med det formål at afslutte fjendtlighederne og genoprette den kommercielle trafik gennem strædet . Aftalen fulgte efter en 110 dage lang afbrydelse, der begyndte med starten på Iran-konflikten den 28. februar . I ugen efter våbenhvilen blev der registreret 125 gennemsejlinger – det højeste ugentlige antal siden krigens start .
Genopretningen viste sig dog at være skrøbelig. Droneangrebet den 25. juni på M/V Ever Lovely kastede ny usikkerhed over passagen, stoppede FN's evakueringsplan og fik nogle tankskibe til at vende om . Den 29. juni var skibstrafikken igen aftaget, og kun 12 lastskibe passerede på søndagen sammenlignet med 29 om lørdagen .
Strædet er fortsat åbent, men antallet af skibe, der bruger det, ligger stadig langt under førkrigsniveauet. Tilstedeværelsen af miner, risikoen for yderligere droneangreb og de konkurrerende iranske og amerikansk-koordinerede ruteordninger fortsætter med at hæmme en tilbagevenden til normal drift .
Mindst ét skib blev ramt og bekræftet af flere kilder: det panamanske tankskib Kiku, der sejlede med råolie for Qatars statsejede energiselskab, blev ramt af et uidentificeret projektil under gennemsejlingen om morgenen den 27. juni . Ingen besætningsmedlemmer kom til skade, og der var ingen olieudslip . CENTCOM oplyste, at det som svar angreb iransk ”overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarssystemer, droneopbevaringsfaciliteter og mineudlægningskapaciteter” .
I en separat hændelse blev det singaporeanske fragtskib M/V Ever Lovely ramt af en iransk envejs-angrebsdrone den 25. juni, da det forlod strædet langs Omans kyst, ifølge CENTCOM . Dette angreb fik FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) til midlertidigt at indstille sin evakueringsoperation .
IMO anslog, at der stadig befinder sig omkring 80 søminer i de historiske skibsruter i Hormuz-strædet – nærmere bestemt i midterkorridoren, kendt som Traffic Separation Scheme . Rederiernes brancheorganisation Intertanko bekræftede, at centerområdet er spærret af omkring 80 miner, og at regelmæssig skibsfart ikke kan genoptages, før de er ryddet .
På grund af minefaren førte Iran-krigen til etableringen af to alternative sejlrender: én langs Omans kyst, koordineret af USA, og en separat Teheran-kontrolleret rute tættere på iransk territorialfarvand . IRGC advarede skibe om, at navigation uden for de anviste ruter var ”ekstremt farlig og forbudt” og truede med aktion mod fartøjer, der ignorerede direktivet .
Et stigende antal handelsskibe, der passerer Hormuz-strædet, slukker deres Automatic Identification System (AIS)-transpondere – en praksis kendt som ”at sejle i mørke”. Det gør det sværere at spore skibene og kan betyde, at den faktiske trafik er undervurderet .
Data fra efterretningsfirmaet Kpler viser, at næsten 62 % af tankskibe og fragtskibe på vej fra Den Persiske Bugt til Indien slukkede deres transpondere under gennemsejlingen, ifølge en rapport fra NDTV . Andre medier bekræfter, at mørke gennemsejlinger er steget, men bekræfter ikke uafhængigt de 62 % specifikt for Indien-bundne skibe .
USA og Iran underskrev et memorandum of understanding den 15. juni 2026 med det formål at afslutte fjendtlighederne og genoprette den kommercielle trafik gennem strædet . Aftalen fulgte efter en 110 dage lang afbrydelse, der begyndte med starten på Iran-konflikten den 28. februar . I ugen efter våbenhvilen blev der registreret 125 gennemsejlinger – det højeste ugentlige antal siden krigens start .
Genopretningen viste sig dog at være skrøbelig. Droneangrebet den 25. juni på M/V Ever Lovely kastede ny usikkerhed over passagen, stoppede FN's evakueringsplan og fik nogle tankskibe til at vende om . Den 29. juni var skibstrafikken igen aftaget, og kun 12 lastskibe passerede på søndagen sammenlignet med 29 om lørdagen .
Strædet er fortsat åbent, men antallet af skibe, der bruger det, ligger stadig langt under førkrigsniveauet. Tilstedeværelsen af miner, risikoen for yderligere droneangreb og de konkurrerende iranske og amerikansk-koordinerede ruteordninger fortsætter med at hæmme en tilbagevenden til normal drift .