Dette produktionspartnerskab er kulminationen på et voksende forsvarsforhold mellem de to lande, bygget på den formelle 'Drone Deal'-ramme.

'Drone Deal'-rammen

Den overordnede ramme er en formel 'Drone Deal', som blev underskrevet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Letlands premierminister Andris Kulbergs i forbindelse med det nordisk-baltiske topmøde i Tallinn i begyndelsen af juni 2026 . Aftalen omfatter:

• Fælles produktion af langtrækkende kampdroner, marinedroner, interceptor-droner og bombedroner .
• Teknologioverførsel mellem ukrainske og lettiske virksomheder .
• Tovejs forsyning: Letland vil forsyne Ukraine med lettiskfremstillede anti-dronesystemer; Ukraine vil forsyne Letland med kampdroner, jordrobotter og maritime ubemandede systemer .
• Vidensdeling: Ukraines erfaringer med droner på slagmarken omsættes til struktureret samarbejde for den lettiske forsvarsindustri .

Letland har også stået i spidsen for Den Internationale Dronekoalition for Ukraine (medstiftet sammen med Storbritannien), som er vokset til 17 medlemslande og har forpligtet sig til at levere omkring 100.000 droner, herunder næsten 5.000 lokalt producerede lettiske droner til en værdi af 15 millioner euro i det seneste år .

Nye anti-dronesystemer

Premierminister Kulbergs annoncerede, at nye anti-dronesystemer langs Letlands grænser til Hviderusland og Rusland forventes at blive operationelle i juli og august 2026. Disse systemer er designet til at reagere på luftbårne trusler uden at skulle sætte fly i vejret ved hver eneste lejlighed . Dette er en del af en større investering: Letland afsætter 200,54 millioner euro til luftforsvar i 2026 .

Mobile interceptor-hold på østgrænsen

Som svar på droneindtrængninger i marts og maj 2026 udsendte Letland mobile dronejægerhold til sin 400 km lange østgrænse i løbet af få dage . Vigtige detaljer:

• Holdene består af op til fire soldater udstyret med terrængående køretøjer og interceptor-droner .
• Interceptor-dronerne kommer fra to indenlandske producenter: Origin Robotics (BLAZE-autonom interceptor) og Eraser .
• Udsendelsen er udtrykkeligt modelleret efter ukrainsk slagmarkspraksis med mobile anti-drone-hold .
• Letland har også indgået en flerårig rammeaftale med Origin Robotics om løbende levering af BLAZE-interceptor, struktureret så andre europæiske nationer kan tilslutte sig samme indkøb .

Letlands opståen som europæisk dronehub

• NATO's innovationsområde: NATO's nye innovationsområde for ubemandede systemer åbnede ved Letlands Sēlija militære træningsområde i marts 2026 og afholdt sin første testkampagne for UAS- og anti-UAS-teknologier fra hele alliancen .
• Drone-topmøde: Letland var vært for et internationalt drone-topmøde i Riga i maj 2026 .
• Investering: Landet investerer 50 millioner euro i UAS-kapaciteter for 2026, op fra 20 millioner euro i 2025. Letland er også blevet det første NATO-medlemsland, der indfører akustisk dronedetektering langs hele sin østgrænse .
• Industriel vækst: Forsvarsminister Andris Sprūds har udtalt, at Letland er 'på vej til at blive en dronesupermagt', og at industrien er blevet styrket af Dronekoalitionens indkøb, EU-finansiering (herunder 4,5 millioner euro fra Den Europæiske Forsvarsfond til Origin Robotics) og et voksende antal internationale virksomheder, der vælger Letland til dronetest .

Dette produktionspartnerskab er kulminationen på et voksende forsvarsforhold mellem de to lande, bygget på den formelle 'Drone Deal'-ramme.

'Drone Deal'-rammen

Den overordnede ramme er en formel 'Drone Deal', som blev underskrevet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Letlands premierminister Andris Kulbergs i forbindelse med det nordisk-baltiske topmøde i Tallinn i begyndelsen af juni 2026 . Aftalen omfatter:

• Fælles produktion af langtrækkende kampdroner, marinedroner, interceptor-droner og bombedroner .
• Teknologioverførsel mellem ukrainske og lettiske virksomheder .
• Tovejs forsyning: Letland vil forsyne Ukraine med lettiskfremstillede anti-dronesystemer; Ukraine vil forsyne Letland med kampdroner, jordrobotter og maritime ubemandede systemer .
• Vidensdeling: Ukraines erfaringer med droner på slagmarken omsættes til struktureret samarbejde for den lettiske forsvarsindustri .

Letland har også stået i spidsen for Den Internationale Dronekoalition for Ukraine (medstiftet sammen med Storbritannien), som er vokset til 17 medlemslande og har forpligtet sig til at levere omkring 100.000 droner, herunder næsten 5.000 lokalt producerede lettiske droner til en værdi af 15 millioner euro i det seneste år .

Nye anti-dronesystemer

Premierminister Kulbergs annoncerede, at nye anti-dronesystemer langs Letlands grænser til Hviderusland og Rusland forventes at blive operationelle i juli og august 2026. Disse systemer er designet til at reagere på luftbårne trusler uden at skulle sætte fly i vejret ved hver eneste lejlighed . Dette er en del af en større investering: Letland afsætter 200,54 millioner euro til luftforsvar i 2026 .

Mobile interceptor-hold på østgrænsen

Som svar på droneindtrængninger i marts og maj 2026 udsendte Letland mobile dronejægerhold til sin 400 km lange østgrænse i løbet af få dage . Vigtige detaljer:

• Holdene består af op til fire soldater udstyret med terrængående køretøjer og interceptor-droner .
• Interceptor-dronerne kommer fra to indenlandske producenter: Origin Robotics (BLAZE-autonom interceptor) og Eraser .
• Udsendelsen er udtrykkeligt modelleret efter ukrainsk slagmarkspraksis med mobile anti-drone-hold .
• Letland har også indgået en flerårig rammeaftale med Origin Robotics om løbende levering af BLAZE-interceptor, struktureret så andre europæiske nationer kan tilslutte sig samme indkøb .

Letlands opståen som europæisk dronehub

• NATO's innovationsområde: NATO's nye innovationsområde for ubemandede systemer åbnede ved Letlands Sēlija militære træningsområde i marts 2026 og afholdt sin første testkampagne for UAS- og anti-UAS-teknologier fra hele alliancen .
• Drone-topmøde: Letland var vært for et internationalt drone-topmøde i Riga i maj 2026 .
• Investering: Landet investerer 50 millioner euro i UAS-kapaciteter for 2026, op fra 20 millioner euro i 2025. Letland er også blevet det første NATO-medlemsland, der indfører akustisk dronedetektering langs hele sin østgrænse .
• Industriel vækst: Forsvarsminister Andris Sprūds har udtalt, at Letland er 'på vej til at blive en dronesupermagt', og at industrien er blevet styrket af Dronekoalitionens indkøb, EU-finansiering (herunder 4,5 millioner euro fra Den Europæiske Forsvarsfond til Origin Robotics) og et voksende antal internationale virksomheder, der vælger Letland til dronetest .