Operationen fik Sydkorea til at sende kampfly på vingerne, efter at mere end 10 kinesiske og russiske militærfly var fløjet ind i landets luftforsvarsidentifikationszone, KADIZ. Japan reagerede ligeledes med jagerfly .

Der blev ikke meldt om brud på territorialt luftrum. Men hændelsen viser, hvordan de tilbagevendende kinesisk-russiske patruljer siden 2019 er blevet et fast, og ofte spændingsfyldt, element i den regionale sikkerhedspolitik.

Hvad skete der under patruljen?

De to landes luftstyrker indsatte ifølge de tilgængelige rapporter blandt andet:

• Russiske fly: Tu-95MS-strategiske bombefly samt Su-30SM- og Su-35S-jagerfly
• Kinesiske fly: H-6K-bombefly, J-10C-jagerfly og et KJ-500A-fly til luftbåren tidlig varsling og kontrol, ofte omtalt som AWACS

Kinas forsvarsministerium beskrev operationen som en del af de to militærers årlige samarbejdsplan. Ifølge Beijing skulle patruljen demonstrere landenes ”beslutsomhed og evne til i fællesskab at beskytte den regionale stabilitet” .

Rusland oplyste tilsvarende, at missionen forløb som planlagt, og at den ikke krænkede fremmed luftrum .

Det, der især skilte årets patrulje ud, var kombinationen af bombefly, jagereskorte og et luftbårent overvågnings- og kontrolfly. Det peger på en mere sammensat operation end de tidligere patruljer, der i højere grad var centreret omkring strategiske bombefly .

Hvorfor sendte Sydkorea kampfly ud?

KADIZ er ikke det samme som et lands territoriale luftrum. En luftforsvarsidentifikationszone kan strække sig længere ud og bruges til, at et land kan identificere og følge fly, før de eventuelt nærmer sig det nationale luftrum.

Sydkoreas generalstab oplyste, at militæret havde opdaget de kinesiske og russiske fly, inden de nåede KADIZ, og havde sendt kampfly ud som en sikkerhedsforanstaltning . Flyene fløj derefter ind i og ud af zonen uden at trænge ind i Sydkoreas territoriale luftrum .

Japan sendte også jagerfly ud. Det japanske forsvarsministerium fulgte blandt andet fire kinesiske H-6-bombefly og to russiske Tu-95-bombefly . Der blev ikke rapporteret om fjendtlige konfrontationer.

Reaktionen ligger på linje med tidligere kinesisk-russiske patruljer, hvor Sydkorea og Japan gentagne gange har sendt kampfly ud, fordi flyene har bevæget sig gennem KADIZ uden forudgående varsling .

En årlig militær tradition siden 2019

Den første fælles strategiske luftpatrulje mellem Kinas Folkets Befrielseshærs luftvåben og Ruslands luft- og rumstyrker fandt sted 23. juli 2019 over Det Japanske Hav og Det Østkinesiske Hav. Rusland beskrev dengang missionen som landenes første langtrækkende fælles luftpatrulje i Asien og Stillehavsområdet .

Den første mission udløste ifølge sydkoreanske myndigheder varselsskud og førte til en skarp japansk protest . Siden er patruljerne blevet gennemført mindst én gang om året som led i en årlig samarbejdsplan .

Den 10. patrulje fandt sted i december 2025 over Det Østkinesiske Hav og det vestlige Stillehav og varede otte timer . En rapport fra den amerikanske Congressional Research Service fra juni 2026 beskrev samtidig en bredere udvikling med et stigende antal fælles kinesisk-russiske øvelser og patruljer i Asien og Stillehavsområdet siden 2014 .

Hvad var nyt i 2026?

Årets mission skiller sig især ud på to punkter:

1. Flere flytyper i samme operation: Su-30SM-, Su-35S- og J-10C-jagerfly indgik sammen med bombeflyene, mens KJ-500A-flyet kunne understøtte overvågning, koordinering og kommando . Det var første gang, at jagereskorte og AWACS-støtte blev fremhævet som en del af denne patruljeserie .
2. Et følsomt tidspunkt: Missionen fandt sted få dage efter, at Taiwan havde afsluttet fem dages beredskabsøvelser. Nogle analytikere fortolkede derfor flyvningen som et muligt signal til Taipei og dets partnere, selv om Beijing og Moskva officielt beskrev den som en planlagt øvelse .

Hvad betyder patruljerne strategisk?

For Kina og Rusland er patruljerne et synligt udtryk for militært samarbejde og evnen til at operere sammen over store afstande. Beijing og Moskva fremstiller dem som bidrag til regional fred og stabilitet .

For Sydkorea og Japan er de samtidig en tilbagevendende udfordring tæt på områder, hvor landene holder et skærpet øje med militær aktivitet. Patruljerne bliver derfor ofte opfattet som en måde, hvorpå Kina og Rusland demonstrerer tættere koordinering og søger at udfordre den sikkerhedsstruktur, der knytter USA, Japan og Sydkorea sammen i det indopacifikke område .

Den 11. mission ændrer ikke alene den regionale magtbalance. Men kombinationen af strategiske bombefly, jagerfly og luftbåren overvågning viser, at de årlige patruljer ikke længere blot er symbolske flyvninger. De fungerer også som en mulighed for at afprøve samarbejde, kommunikation og operativ samordning mellem de to luftstyrker.

Operationen fik Sydkorea til at sende kampfly på vingerne, efter at mere end 10 kinesiske og russiske militærfly var fløjet ind i landets luftforsvarsidentifikationszone, KADIZ. Japan reagerede ligeledes med jagerfly .

Der blev ikke meldt om brud på territorialt luftrum. Men hændelsen viser, hvordan de tilbagevendende kinesisk-russiske patruljer siden 2019 er blevet et fast, og ofte spændingsfyldt, element i den regionale sikkerhedspolitik.

Hvad skete der under patruljen?

De to landes luftstyrker indsatte ifølge de tilgængelige rapporter blandt andet:

• Russiske fly: Tu-95MS-strategiske bombefly samt Su-30SM- og Su-35S-jagerfly
• Kinesiske fly: H-6K-bombefly, J-10C-jagerfly og et KJ-500A-fly til luftbåren tidlig varsling og kontrol, ofte omtalt som AWACS

Kinas forsvarsministerium beskrev operationen som en del af de to militærers årlige samarbejdsplan. Ifølge Beijing skulle patruljen demonstrere landenes ”beslutsomhed og evne til i fællesskab at beskytte den regionale stabilitet” .

Rusland oplyste tilsvarende, at missionen forløb som planlagt, og at den ikke krænkede fremmed luftrum .

Det, der især skilte årets patrulje ud, var kombinationen af bombefly, jagereskorte og et luftbårent overvågnings- og kontrolfly. Det peger på en mere sammensat operation end de tidligere patruljer, der i højere grad var centreret omkring strategiske bombefly .

Hvorfor sendte Sydkorea kampfly ud?

KADIZ er ikke det samme som et lands territoriale luftrum. En luftforsvarsidentifikationszone kan strække sig længere ud og bruges til, at et land kan identificere og følge fly, før de eventuelt nærmer sig det nationale luftrum.

Sydkoreas generalstab oplyste, at militæret havde opdaget de kinesiske og russiske fly, inden de nåede KADIZ, og havde sendt kampfly ud som en sikkerhedsforanstaltning . Flyene fløj derefter ind i og ud af zonen uden at trænge ind i Sydkoreas territoriale luftrum .

Japan sendte også jagerfly ud. Det japanske forsvarsministerium fulgte blandt andet fire kinesiske H-6-bombefly og to russiske Tu-95-bombefly . Der blev ikke rapporteret om fjendtlige konfrontationer.

Reaktionen ligger på linje med tidligere kinesisk-russiske patruljer, hvor Sydkorea og Japan gentagne gange har sendt kampfly ud, fordi flyene har bevæget sig gennem KADIZ uden forudgående varsling .

En årlig militær tradition siden 2019

Den første fælles strategiske luftpatrulje mellem Kinas Folkets Befrielseshærs luftvåben og Ruslands luft- og rumstyrker fandt sted 23. juli 2019 over Det Japanske Hav og Det Østkinesiske Hav. Rusland beskrev dengang missionen som landenes første langtrækkende fælles luftpatrulje i Asien og Stillehavsområdet .

Den første mission udløste ifølge sydkoreanske myndigheder varselsskud og førte til en skarp japansk protest . Siden er patruljerne blevet gennemført mindst én gang om året som led i en årlig samarbejdsplan .

Den 10. patrulje fandt sted i december 2025 over Det Østkinesiske Hav og det vestlige Stillehav og varede otte timer . En rapport fra den amerikanske Congressional Research Service fra juni 2026 beskrev samtidig en bredere udvikling med et stigende antal fælles kinesisk-russiske øvelser og patruljer i Asien og Stillehavsområdet siden 2014 .

Hvad var nyt i 2026?

Årets mission skiller sig især ud på to punkter:

1. Flere flytyper i samme operation: Su-30SM-, Su-35S- og J-10C-jagerfly indgik sammen med bombeflyene, mens KJ-500A-flyet kunne understøtte overvågning, koordinering og kommando . Det var første gang, at jagereskorte og AWACS-støtte blev fremhævet som en del af denne patruljeserie .
2. Et følsomt tidspunkt: Missionen fandt sted få dage efter, at Taiwan havde afsluttet fem dages beredskabsøvelser. Nogle analytikere fortolkede derfor flyvningen som et muligt signal til Taipei og dets partnere, selv om Beijing og Moskva officielt beskrev den som en planlagt øvelse .

Hvad betyder patruljerne strategisk?

For Kina og Rusland er patruljerne et synligt udtryk for militært samarbejde og evnen til at operere sammen over store afstande. Beijing og Moskva fremstiller dem som bidrag til regional fred og stabilitet .

For Sydkorea og Japan er de samtidig en tilbagevendende udfordring tæt på områder, hvor landene holder et skærpet øje med militær aktivitet. Patruljerne bliver derfor ofte opfattet som en måde, hvorpå Kina og Rusland demonstrerer tættere koordinering og søger at udfordre den sikkerhedsstruktur, der knytter USA, Japan og Sydkorea sammen i det indopacifikke område .

Den 11. mission ændrer ikke alene den regionale magtbalance. Men kombinationen af strategiske bombefly, jagerfly og luftbåren overvågning viser, at de årlige patruljer ikke længere blot er symbolske flyvninger. De fungerer også som en mulighed for at afprøve samarbejde, kommunikation og operativ samordning mellem de to luftstyrker.