Swatch mod Samsung: Striden om 170 millioner dollar for digitale urskiver

Hvorfor blev Samsung kendt ansvarlig?

I maj 2022 fastslog dommer Sarah Falk ved High Court, at Samsung havde krænket Swatch Groups registrerede varemærker . Retten vurderede, at Samsung var primært ansvarlig – ikke blot en passiv teknisk mellemmand.

Det skyldtes blandt andet, at Samsung aktivt gennemgik, godkendte og kuraterede tredjepartsapps, før de blev lagt i Galaxy App Store. Samsung havde argumenteret for, at selskabet var beskyttet af de såkaldte safe-harbour-regler for onlineformidlere, blandt andet efter EU's e-handelsdirektiv. Det argument blev afvist .

Den britiske Court of Appeal stadfæstede afgørelsen i december 2023 og afviste Samsungs appel . Dermed er sagen blevet et vigtigt eksempel på, hvornår en appbutik kan holdes direkte ansvarlig for indhold fra uafhængige udviklere.

Omkring 157.715 downloads

De omstridte apps blev ifølge sagens oplysninger downloadet cirka 157.715 gange i Storbritannien og EU mellem oktober 2015 og februar 2019 . Det ligger tæt på det ofte omtalte tal på omkring 160.000 downloads.

Tallet bliver centralt, når retten skal vurdere, hvilken økonomisk værdi den påståede krænkelse havde – og hvor stor en erstatning Samsung i givet fald skal betale.

170 millioner dollar mod cirka 300 dollar

Afstanden mellem parternes beregninger er markant.

• Swatchs synspunkt: Erstatningen bør baseres på en hypotetisk licensaftale – altså det beløb Samsung efter Swatchs opfattelse ville have betalt for lovligt at bruge varemærkerne. Koncernen mener, at en betydelig betaling pr. download skal afspejle den høje brandværdi hos blandt andre Omega, Breguet, Tissot og Longines. Det fører frem til kravet på 170 millioner dollar .

• Samsungs synspunkt: Samsung anfører, at selskabets faktiske andel af indtægterne fra appsene kun var omkring 300 dollar. De fleste urskive-apps var gratis eller meget billige, og Samsungs andel af eventuelle salg var derfor begrænset. Selskabet mener, at en erstatning, der er tusindvis af gange større end den reelle indtjening, vil være uproportional .

Det er denne forskel – mellem en markedsbaseret licensværdi og platformens faktiske indtjening – der står centralt i erstatningsfasen.

En afgørelse med betydning for hele EU

En britisk dommer ventes snart at træffe afgørelse om erstatningens størrelse . Sagen omfatter EU-registrerede varemærker, fordi Storbritannien stadig var medlem af EU i størstedelen af den periode, hvor krænkelsen ifølge sagen fandt sted.

Swatch søger derfor erstatning for hele EU, ikke kun for downloads i Storbritannien . Afgørelsen kan dermed få betydning for, hvordan erstatning beregnes på tværs af det europæiske marked.

Også retssager i USA

Swatch har desuden ført parallelle retssager i USA mod Samsung om lignende påstande om krænkelse af varemærker gennem digitale urskiver. De tilgængelige britisk-fokuserede oplysninger beskriver dog ikke nærmere, hvor sagerne står, eller hvilke beløb der kræves i USA .

Derfor bliver sagen fulgt tæt

Sagen handler om mere end kopierede urskiver. Den rejser et bredere spørgsmål om, hvor grænsen går for digitale platformes ansvar for tredjepartsindhold.

Hvis en appbutik blot stiller teknisk infrastruktur til rådighed, kan ejeren i visse tilfælde forsøge at påberåbe sig beskyttelse som mellemmand. Men når platformen selv gennemgår og udvælger indholdet, kan den ifølge den britiske afgørelse risikere at blive betragtet som direkte ansvarlig for krænkelsen.

Den kommende afgørelse om erstatningen kan derfor blive et pejlemærke for, hvordan intellektuelle rettigheder skal værdisættes i den digitale økonomi: efter den hypotetiske pris for en licens – eller efter den faktiske indtjening, som platformen opnåede.

Budskabet til teknologiplatforme er klart: Den, der kuraterer indholdet, kan også komme til at hæfte for det.