"Når hr. Lukasjenko siger, at han ikke vil trækkes ind i denne krig, så lad ham fjerne dette udstyr, lad ham slukke for det," sagde Zelensky .

Ultimatummet: En uge, fire stationer og en direkte trussel

Zelensky gav Lukasjenko en uge til at deaktivere og fjerne relæstationerne . Hans præcise formulering levnede ingen tvivl: "Hvis han ikke gør det, gør vi det" – en eksplicit trussel om ukrainsk militær aktion mod mål på hviderussisk territorium, hvis Minsk ikke handlede . Ukraine identificerede fire relæstationer i Hviderusland, der skulle tages offline .

Tidslinje og udfald: En hurtig løsning

Resultatet var, at relæstationerne blev slukket den 22. juni, uden at Ukraine gennemførte sine truede angreb. Det er stadig uklart, om udstyret blev fjernet eller blot slukket . Zelensky skrev senere på X: "Vi gjorde alt, så tre eller fire af dem ikke længere er der" .

Ruslands reaktion: Anklager og advarsler om militær alliance

• Kreml (22. juni) beskyldte Ukraine for at true "suveræniteten" af en nær russisk allieret og sagde, at man var klar til at "sikre Hvideruslands sikkerhed" . Kreml-talsmand Dmitry Peskov kaldte ultimatummet et forsøg på at "yderligere optrappe krigen og eskalere spændingerne" og sagde, at Putin og Lukasjenko planlagde et møde for at diskutere sagen .
• CSTO (Collective Security Treaty Organization, Moskvas militære alliance) udsendte en erklæring den 24. juni, der advarede om "stigende grænsespændinger", efter at Kyiv truede med angreb inde i Hviderusland .

EU's reaktion: Fuld støtte til Ukraines ret til selvforsvar

EU-Kommissionen udtrykte klar støtte til Ukraines position. Talsperson Anitta Hipper udtalte: "Hviderusland hjælper Rusland med at føre sin angrebskrig mod Ukraine. Derfor har ukrainerne ret til selvforsvar" . EU fordømte ikke selve ultimatummet og indrammede det som en del af Ukraines iboende ret til at forsvare sig selv, hvor Hipper gentog, at "Hviderusland fortsat er en muliggører af Ruslands angrebskrig mod Ukraine" .

Hvad episoden afslører om Lukasjenkos geopolitiske position

Denne episode illustrerer tydeligt Lukasjenkos umulige balanceakt mellem Moskva og Kyiv:

• Formel neutralitet afsløret. Lukasjenko har gentagne gange hævdet, at Hviderusland ikke ønsker at gå ind i krigen, men relæstationerne beviste, at russisk militær infrastruktur opererer åbent på hviderussisk jord med hans reelle accept .
• Moskva presser på. Ifølge en Wall Street Journal-rapport citeret af Meduza har Rusland i 2026 øget det finansielle og politiske pres på Hviderusland for at trække det dybere ind i krigen, hvilket efterlader Lukasjenko med mindre manøvreringsrum .
• Kyiv behandler ham som medskyldig. Zelenskys ultimatum – og hans tidligere sanktionspakke mod Lukasjenko personligt i februar 2026 – signalerer, at Ukraine ikke længere accepterer Lukasjenkos undskyldninger om "vi vidste det ikke" og nu holder ham direkte ansvarlig .
• Han gav efter først. Den stille fjernelse eller nedlukning af relæstationerne den 22. juni, før deadline udløb, tyder på, at Lukasjenko valgte deeskalering med Ukraine frem for fuld efterlevelse af Moskvas krigsbehov – i hvert fald for nu . Hviderussiske statsmedier begyndte straks at sende "fredselskende" budskaber efter ultimatummet, hvilket indikerer en indenlandsk informationskampagne for at håndtere efterspillet .
• Kernedilemmaet. Fanget mellem Kyivs ultimatummer og Moskvas finansielle afpresning kan Lukasjenko hverken fuldt ud tilslutte sig Ruslands krig (risikere sit regimes overlevelse og en direkte ukrainsk reaktion) eller helt nægte Moskva (risikere russisk økonomisk tvang eller politisk destabilisering). Denne episode viser, at han vælger en mellemvej – stille at give efter for Kyiv, mens han offentligt opretholder sin alliance med Moskva .

"Når hr. Lukasjenko siger, at han ikke vil trækkes ind i denne krig, så lad ham fjerne dette udstyr, lad ham slukke for det," sagde Zelensky .

Ultimatummet: En uge, fire stationer og en direkte trussel

Zelensky gav Lukasjenko en uge til at deaktivere og fjerne relæstationerne . Hans præcise formulering levnede ingen tvivl: "Hvis han ikke gør det, gør vi det" – en eksplicit trussel om ukrainsk militær aktion mod mål på hviderussisk territorium, hvis Minsk ikke handlede . Ukraine identificerede fire relæstationer i Hviderusland, der skulle tages offline .

Tidslinje og udfald: En hurtig løsning

Resultatet var, at relæstationerne blev slukket den 22. juni, uden at Ukraine gennemførte sine truede angreb. Det er stadig uklart, om udstyret blev fjernet eller blot slukket . Zelensky skrev senere på X: "Vi gjorde alt, så tre eller fire af dem ikke længere er der" .

Ruslands reaktion: Anklager og advarsler om militær alliance

• Kreml (22. juni) beskyldte Ukraine for at true "suveræniteten" af en nær russisk allieret og sagde, at man var klar til at "sikre Hvideruslands sikkerhed" . Kreml-talsmand Dmitry Peskov kaldte ultimatummet et forsøg på at "yderligere optrappe krigen og eskalere spændingerne" og sagde, at Putin og Lukasjenko planlagde et møde for at diskutere sagen .
• CSTO (Collective Security Treaty Organization, Moskvas militære alliance) udsendte en erklæring den 24. juni, der advarede om "stigende grænsespændinger", efter at Kyiv truede med angreb inde i Hviderusland .

EU's reaktion: Fuld støtte til Ukraines ret til selvforsvar

EU-Kommissionen udtrykte klar støtte til Ukraines position. Talsperson Anitta Hipper udtalte: "Hviderusland hjælper Rusland med at føre sin angrebskrig mod Ukraine. Derfor har ukrainerne ret til selvforsvar" . EU fordømte ikke selve ultimatummet og indrammede det som en del af Ukraines iboende ret til at forsvare sig selv, hvor Hipper gentog, at "Hviderusland fortsat er en muliggører af Ruslands angrebskrig mod Ukraine" .

Hvad episoden afslører om Lukasjenkos geopolitiske position

Denne episode illustrerer tydeligt Lukasjenkos umulige balanceakt mellem Moskva og Kyiv:

• Formel neutralitet afsløret. Lukasjenko har gentagne gange hævdet, at Hviderusland ikke ønsker at gå ind i krigen, men relæstationerne beviste, at russisk militær infrastruktur opererer åbent på hviderussisk jord med hans reelle accept .
• Moskva presser på. Ifølge en Wall Street Journal-rapport citeret af Meduza har Rusland i 2026 øget det finansielle og politiske pres på Hviderusland for at trække det dybere ind i krigen, hvilket efterlader Lukasjenko med mindre manøvreringsrum .
• Kyiv behandler ham som medskyldig. Zelenskys ultimatum – og hans tidligere sanktionspakke mod Lukasjenko personligt i februar 2026 – signalerer, at Ukraine ikke længere accepterer Lukasjenkos undskyldninger om "vi vidste det ikke" og nu holder ham direkte ansvarlig .
• Han gav efter først. Den stille fjernelse eller nedlukning af relæstationerne den 22. juni, før deadline udløb, tyder på, at Lukasjenko valgte deeskalering med Ukraine frem for fuld efterlevelse af Moskvas krigsbehov – i hvert fald for nu . Hviderussiske statsmedier begyndte straks at sende "fredselskende" budskaber efter ultimatummet, hvilket indikerer en indenlandsk informationskampagne for at håndtere efterspillet .
• Kernedilemmaet. Fanget mellem Kyivs ultimatummer og Moskvas finansielle afpresning kan Lukasjenko hverken fuldt ud tilslutte sig Ruslands krig (risikere sit regimes overlevelse og en direkte ukrainsk reaktion) eller helt nægte Moskva (risikere russisk økonomisk tvang eller politisk destabilisering). Denne episode viser, at han vælger en mellemvej – stille at give efter for Kyiv, mens han offentligt opretholder sin alliance med Moskva .