Golfstaterne bygger nye ruter uden om Hormuz: Så langt er projekterne

Golfstaterne er i fuld gang med at udvide eksisterende rørledninger og udvikle nye landbaserede eksportruter for at omgå Hormuz-strædet efter måneders konfliktdrevne forstyrrelser af skibsfarten. Våbenhvilen mellem USA og Iran den 18. juni 2026 førte formelt til genåbning af vandvejen, men tilliden er skrøbelig – rederier er forsigtige, forsikringsmarkeder har brug for tid til at omstille sig, og infrastrukturinvesteringer fortsætter ufortrødent .

Våbenhvilen den 18. juni har formelt genåbnet Hormuz-strædet og muliggjort de første olietankskibes passage, men skibsfarts- og forsikringstilliden vil tage uger at genoprette. Imens fortsætter Golfstaterne med milliarddyre rørledningsudvidelser – Saudi-Arabiens Petroline-opgradering, UAE's næsten 50 % færdige Fujairah-rørledning og Iraks foreløbige korridorsamtaler – og betragter våbenhvilen som en midlertidig aflastning snarere end en grund til at standse den langsigtede diversificering af eksportruter .

Vigtigste rørledningsprojekter

Saudi-Arabien – East-West Pipeline (Petroline)

Kapacitet: East-West Pipeline, også kendt som Petroline, strækker sig cirka 1.200 kilometer på tværs af Saudi-Arabien og forbinder oliefelterne i den østlige provins med Rødehavshavnen Yanbu. Efter de seneste forbedringer har rørledningen en anslået kapacitet på 7 millioner tønder om dagen (bpd) . Under krisen blev den Saudi-Arabiens primære alternative eksportrute og kørte ved fuld kapacitet, med eksport fra Yanbu på omkring 5 millioner bpd .

Status: Allerede operationel, Petroline er en kritisk infrastruktur bygget i 1980'erne for at imødegå tidligere forstyrrelser. Den kan dog kun dække omkring to tredjedele af kongerigets normale transitvolumen gennem Hormuz .

Udvidelse: Saudi Aramco undersøger aktivt en større kapacitetsopgradering for at øge rørledningens nuværende grænse, herunder vurdering af kapacitetsforøgelser og terminaludvidelser for at afhjælpe flaskehalse i eksporten .

UAE – Abu Dhabi Crude Oil Pipeline (ADCOP) / West-East Pipeline

Kapacitet: Abu Dhabi Crude Oil Pipeline (ADCOP), også kaldet Habshan-Fujairah-rørledningen, løber 380 kilometer fra Habshan-oliefelterne til østhavnen Fujairah ved Omanbugten og omgår dermed helt Hormuz-strædet. Dens nuværende kapacitet er cirka 1,5 millioner bpd . UAE har også bygget 42 millioner tønder underjordisk lagerkapacitet ved Fujairah .

Ny udvidelse: I maj 2026 annoncerede kronprins Sheikh Khaled bin Mohamed bin Zayed en fremskyndet udvidelse af West-East Pipeline-initiativet for at imødekomme ”globale krav”, med mål om at fordoble Fujairahs eksportkapacitet inden 2027 . ADNOCs CEO Sultan Al Jaber bekræftede i et interview med Atlantic Council, at projektet allerede er næsten 50 % færdigt og udtalte: ”I øjeblikket passerer en alt for stor del af den globale energiforsyning gennem et begrænset antal flaskehalse” .

Rørledning for raffinerede produkter: UAE er også ved at færdiggøre sin første dedikerede rørledning for raffinerede produkter til Fujairah, annonceret i begyndelsen af juni 2026. Denne landbaserede rørledning skal eksportere benzin, diesel og flybrændstof og afhjælpe flaskehalse forårsaget af strædets begrænsede navigation .

Irak – Basra–Haditha–Aqaba / Strategiske rørledningsprojekter

Eksisterende infrastruktur: Rørledningen Irak–Tyrkiet (via Kirkuk–Ceyhan) tilbyder begrænset omvejskapacitet, men har ofte været forstyrret af politiske og sikkerhedsmæssige problemer .

Nye forslag: Der er fremskridt i forhandlingerne om en rørledning fra Irak gennem Saudi-Arabien og Jordan til Rødehavshavnen Aqaba, samt et bredere rørledningsnetværk, der løber fra Irak til Oman via Golfstaterne . Et sådant netværk for at omgå både Hormuz-strædet og Bab el-Mandeb anslås at koste op til 55 millioner dollars .

Største hurdle: Iraks omvejsmuligheder er de mindst udviklede blandt de tre store Golf-producenter. Ethvert nyt rørledningsprojekt står over for betydelige politiske, sikkerhedsmæssige og finansielle hindringer, og eksperter advarer om, at Iraks planer stadig er langt fra realisering .

Andre eksportstrategier

• Irak–Oman–Golf-korridor: Et konceptuelt multistatsligt rørledningsnetværk, der ville forbinde irakiske oliefelter med omanske havne ved Det Arabiske Hav og dermed helt omgå Hormuz .
• Middelhavskorridor: Nogle rapporter indikerer, at Golfstaterne undersøger en politisk følsom landrute til Israels havn Haifa ved Middelhavet, men dette står over for store diplomatiske hindringer og er ikke blevet formelt bekræftet .
• Flydende lagre og skib-til-skib-overførsler: Brugt som taktiske løsninger under lukningen, men betragtes ikke som en langsigtet strategisk løsning .

Våbenhvilen 18. juni og den kortsigtede tillid

Hvad skete der den 18. juni:

• USA og Iran underskrev et Memorandum of Understanding (MoU), og U.S. Central Command erklærede søblokaden ophævet med ordene: ”Hormuz er internationalt farvand. Transit er frit” .
• Om aftenen den 18. juni og frem til den 19. juni passerede de første saudisk-ejede råolietankskibe siden 28. februar strædet med anslået 10 millioner tønder olie i det første 24-timers vindue . USA tillod mindst 12 fartøjer at passere gennem sin blokade ifølge vicepræsident J.D. Vance .

Tilliden genopbygges langsomt:

• Rederier i Asien og Europa har udtalt, at det kan tage uger at genopbygge tilliden og genoptage normal navigation, selv med våbenhvilen på plads . Genopretningen kræver minerydning, normalisering af forsikringspræmier og vedvarende sikker passage .
• Forsikringsmarkederne er fortsat forsigtige; krigsrisikopræmier på transit gennem Hormuz faldt efter aftalen, men er ikke normaliseret, og forsikringsselskaber ønsker at se vedvarende sikker passage, før de justerer priserne .
• Den 20. juni – kun to dage efter genåbningen – meddelte Iran angiveligt, at strædet igen var lukket, og advarede fartøjer om at undgå ruten. USA afviste lukningen og fastholdt, at vandvejen forblev tilgængelig . Dette modstridende signal understreger våbenhvilearrangementets skrøbelighed.

Langsigtede infrastrukturinvesteringer fortsætter:

• Eksperter er bredt enige om, at Golfstaterne selv med en våbenhvile ikke fuldt ud kan stole på, at Hormuz forbliver åben, og at det strategiske imperativ for at bygge omvejskapacitet nu er forankret i national energipolitik . Badr Jafar, UAE's særlige udsending for erhvervsliv og filantropi, skrev i Financial Times, at Golfstaterne aldrig ville vende tilbage til en position med strategisk afhængighed af et smalt stræde kontrolleret af en uforudsigelig nabo .
• UAE's fremskyndede rørledningsudvidelse og Saudi-Arabiens undersøgelse af Petroline-opgraderinger beviser, at investeringsmomentum ikke er aftaget på trods af våbenhvilen .
• Analytikere advarer dog om, at nye rørledninger er meget dyre, tager år at færdiggøre og i bedste fald kan reducere – ikke eliminere – afhængigheden af Hormuz. Strædet håndterer cirka 20 millioner bpd olie og gas, omkring en femtedel af det globale forbrug, og landbaserede ruter kan ikke matche søfartskapaciteten .

Hovedkonklusion: Våbenhvilen den 18. juni har formelt genåbnet Hormuz-strædet og muliggjort de første olietankskibes passage, men skibsfarts- og forsikringstilliden vil tage uger at genoprette. Imens fortsætter Golfstaterne med milliarddyre rørledningsudvidelser – Saudi-Arabiens Petroline-opgradering, UAE's næsten 50 % færdige Fujairah-rørledning og Iraks foreløbige korridorsamtaler – og betragter våbenhvilen som en midlertidig aflastning snarere end en grund til at standse den langsigtede diversificering af eksportruter.