Belgien udsteder EU-arrestordre for tidligere kommissær Dimitris Avramopoulos i Qatargate-sagen

Qatargate-skandalen, en af de største korruptionssager, der har ramt EU, tog en dramatisk ny drejning den 22. juni 2026, da belgiske myndigheder udstedte en europæisk arrestordre (EAW) mod den tidligere EU-kommissær for migration Dimitris Avramopoulos . Arrestordren, bekræftet af en græsk regeringskilde og belgiske anklagere, beskylder den nuværende græske parlamentsmedlem for korruption, deltagelse i en kriminel organisation og påvirkning af embedet i forbindelse med lobbyarbejde for Qatar og Marokko gennem NGO'en Fight Impunity . Avramopoulos afviser alle anklager og har offentligt anmodet om, at hans parlamentariske immunitet ophæves, så han kan afgive forklaring for en græsk dommer .

Arrestordren følger efter en fire år lang efterforskning af påstande om, at Qatar, Marokko og Mauretanien betalte bestikkelse for at påvirke Europa-Parlamentets beslutninger . Sagen brød først ud i december 2022 med anholdelsen af den tidligere næstformand for Europa-Parlamentet Eva Kaili og andre .

Den europæiske arrestordre

En belgisk undersøgelsesdommer udstedte arrestordren mod Avramopoulos, der var EU-kommissær for migration fra 2014 til 2019 . Arrestordren vedrører specifikt beskyldninger om, at Avramopoulos deltog i en "kriminel organisation" og var involveret i hvidvask .

Arrestordren kan ikke eksekveres øjeblikkeligt, fordi Avramopoulos har sæde i det græske parlament for det regerende parti Nyt Demokrati, hvilket giver ham parlamentarisk immunitet . Den belgiske anmodning om ophævelse af immunitet er blevet videresendt af den græske højesteretsanklagemyndighed til det græske justitsministerium og skal forelægges det græske parlament til afstemning .

Fight Impunity NGO-forbindelsen og påståede betalinger

Centralt i beskyldningerne mod Avramopoulos er hans tilknytning til Fight Impunity (formelt Association Against Impunity and for Transitional Justice), en NGO grundlagt af den tidligere italienske MEP Pier Antonio Panzeri – som allerede har erkendt sig skyldig i Qatargate-sagen . Belgiske anklagere hævder, at Avramopoulos modtog betalinger på i alt omkring €73.000 fra NGO'en som led i en bredere ordning for at lobbye på vegne af Qatar og Marokko .

Avramopoulos var medlem af Fight Impunitys æresråd, en rolle han påtog sig efter at have forladt Europa-Kommissionen. Hans støtter fastholder, at de €73.000 var betaling for legitime tjenester, var korrekt deklareret og modtog forudgående godkendelse fra Europa-Kommissionens etiske udvalg . De understreger, at hans samarbejde med NGO'en ophørte, før Qatargate-skandalen brød ud i december 2022 .

Europa-Kommissionens etiske godkendelse

Et afgørende element i Avramopoulos' forsvar er, at han søgte og modtog godkendelse fra Europa-Kommissionens uafhængige etiske udvalg, før han påtog sig den betalte rolle i Fight Impunity . Udvalget afgav en formel udtalelse den 10. december 2020, efter at Avramopoulos havde informeret Kommissionen om, at stillingen som medlem af æresrådet ville være aflønnet i et år fra den 1. oktober 2020 og indebar "aktiv fremme af organisationens aktiviteter på internationalt plan" .

En talsperson for Europa-Kommissionen bekræftede den 23. juni 2026, at etikudvalget havde godkendt anmodningen og bemærkede, at der på tidspunktet for gennemgangen ikke var nogen indikation af ulovlig aktivitet i NGO'en . Kommissionen har udtalt, at Avramopoulos' godkendte NGO-aktiviteter er en separat sag fra den påståede forseelse, der er genstand for den igangværende efterforskning .

Transparency International EU har opfordret til en uafhængig undersøgelse af omstændighederne omkring Kommissionens godkendelse af Avramopoulos' udnævnelse til Fight Impunity .

Immunitetshindringen

Avramopoulos' status som siddende græsk parlamentsmedlem for Nyt Demokrati skaber en juridisk barriere for hans anholdelse. Den belgiske anmodning om ophævelse af hans immunitet skal godkendes ved en afstemning i det græske parlament, før arrestordren kan eksekveres .

Avramopoulos har imidlertid erklæret, at han ikke vil påberåbe sig sin immunitet, og har personligt appelleret til de græske domstole om at fortsætte en fuld efterforskning . Han har anmodet om at afgive forklaring for en græsk dommer og gentagne gange opfordret til, at hans immunitet ophæves, så han kan rense sit navn .

Avramopoulos' benægtelse og forsvar

I en udtalelse den 22. juni 2026 sagde Avramopoulos, at han "ingen involvering, direkte eller indirekte" havde i Qatargate-skandalen . Han beskrev sin deltagelse i Fight Impunity som "helt lovlig, revideret, godkendt, deklareret og beskattet" og sagde, at hans rolle udelukkende var honorær uden udøvende eller ledelsesmæssige ansvarsområder .

Hans forsvarsteam har argumenteret for, at hans deltagelse var en "institutionelt oplyst og godkendt aktivitet", der var blevet undersøgt og officielt tilladt af Europa-Kommissionen . Avramopoulos har også bemærket, at han sad i et rådgivende udvalg sammen med fremtrædende internationale personer, herunder tidligere EU-udenrigschef Federica Mogherini, tidligere fransk premierminister Bernard Cazeneuve og den italienske senator Emma Bonino .

Bredere kontekst: Qatargate-skandalen

Qatargate-skandalen dukkede første gang op i december 2022, da belgisk politi gennemførte razziaer i Bruxelles og beslaglagde hundredtusindvis af euro i kontanter . Skandalen, der bredt betragtes som en af de største korruptionssager, der har rystet EU, centrerer sig om påstande om, at Qatar, Marokko og Mauretanien forsøgte at påvirke Europa-Parlamentets beslutningstagning gennem betalinger og gaver til nuværende og tidligere lovgivere . Både Qatar og Marokko har konsekvent afvist uretmæssig adfærd .

Den tidligere næstformand for Europa-Parlamentet Eva Kaili og den tidligere MEP Pier Antonio Panzeri har været blandt nøglepersonerne tiltalt i efterforskningen. Panzeris skylderklæring og samarbejde med anklagerne har været en drivkraft bag efterforskningen . Avramopoulos trådte tilbage fra Fight Impunity kort efter, at skandalen brød ud i 2022 .