Ruslands brændstofkrise forværres, mens Putin skærper svaret på ukrainske droneangreb

Ordren kom oven på en mere offensiv melding. Den 12. juni sagde Putin, at Rusland ville øge sine gengældelsesangreb mod ukrainsk infrastruktur for at afskrække Kyiv fra at angribe russiske civile mål . Ved et møde i Kreml sagde han, at Rusland ville øge angrebene på fjendens infrastruktur for at fjerne ønsket om at angribe russiske civile anlæg .

Det blev fulgt af et omfattende russisk angreb natten mellem 14. og 15. juni. Ifølge den ukrainske generalstab blev mindst 70 missiler brugt mod Kyiv, Dnipro og Kharkiv .

Putin har samtidig erkendt, at de ukrainske angreb rammer den russiske økonomi og det russiske samfund, men fastholdt, at økonomien vil komme sig hurtigt . Han blev den 23. juni orienteret om brændstofkrisen, men sagde offentligt, at den ikke ville påvirke Ruslands krigsindsats .

Hvor alvorlig er brændstofkrisen?

Krigen mærkes nu tydeligt ved russiske benzinstationer. Ukrainske droner har gentagne gange angrebet raffinaderier, lagerfaciliteter og transportforbindelser, hvilket har forstyrret både produktion og distribution.

Mangel i stadig flere regioner

I begyndelsen af juni voksede antallet af russiske regioner med benzinmangel fra 15 til mindst 25 på bare fem dage. Hertil kom seks ukrainske områder, som Rusland har besat . Senere rapporterede det uafhængige medie The Bell om rationering i 53 regioner, inklusive de besatte områder .

Mangel og salgsbegrænsninger har også ramt Moskva og Sankt Petersborg. Benzinkæden Tatneft har i mindst seks regioner begrænset salget til 20 liter benzin pr. kunde . På den russiskkontrollerede Krim er situationen endnu mere alvorlig. I Sevastopol har der siden slutningen af maj været en grænse på 20 liter, mens salget af AI-95-benzin er blevet omlagt til kuponer, primært til den offentlige transport . Flere rapporter beskriver, at brændstofsalget på Krim reelt er gået i stå .

Raffineringen falder

Reuters' kilder i branchen vurderer, at den russiske benzinproduktion i den tredje uge af juni var omkring 25 procent lavere end i samme periode året før . Den samlede russiske raffinaderikapacitet anslås samtidig at være faldet med 20-30 procent .

Energy Intelligence vurderede i begyndelsen af juni, at næsten en tredjedel af Ruslands raffinaderikapacitet – svarende til omkring 2,14 millioner tønder olie om dagen – stod stille . Andre analyser peger dog på, at den akutte mangel især skyldes logistiske problemer tæt på fronten, blandt andet angreb på brændstoflastbiler, lagre og transportinfrastruktur, snarere end et lige så stort nationalt fald i produktionen .

Moskva overvejer import og eksportforbud

Den russiske regering overvejer flere indgreb. Vicepremierminister Alexander Novak har sagt, at Rusland undersøger et forbud mod eksport af diesel og muligheden for at importere brændstof for at afhjælpe manglen . De statslige russiske jernbaner har desuden oprettet en særlig arbejdsgruppe, der skal koordinere transporten af brændstof rundt i landet .

Presset kommer på et kritisk tidspunkt for landbruget. Analytikere advarer om, at Rusland kun har begrænset tid til at stabilisere brændstofmarkedet, hvis høsten i 2026 ikke skal blive forstyrret . I flere vigtige landbrugsområder er dieselpriserne steget 40-90 procent sammenlignet med foråret .

Centralbanken i Rusland har samtidig advaret om risikoen for højere inflation som følge af brændstofkrisen og krigens omkostninger .

En krig, der eskalerer – uden diplomatisk gennembrud

Ukraines strategi er at ramme mål langt inde i Rusland for at vise, at Moskva har svært ved at beskytte sit eget territorium, og for at øge det økonomiske pres på Kreml. Ifølge analyser skal kampagnen i sidste ende få Putin til at gå med til reelle forhandlinger inden efteråret 2026 . Angrebene har samtidig blotlagt sårbarheder i det russiske luftforsvar .

Rusland fortsætter på sin side med offensiven langs fronten, men flere analyser – blandt andet fra Institute for the Study of War – vurderer, at den russiske militære præstation er blevet svagere, selv om kortlægningen af frontlinjen varierer mellem kilderne . De russiske styrker gennemfører fortsat langsomme offensiver, mens de logistiske problemer vokser .

Fredsforslag er blevet afvist

Den 4. juni sendte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj et åbent brev til Putin. Han foreslog en øjeblikkelig våbenhvile langs den nuværende frontlinje og et direkte møde i et tredje land . Putin afviste forslaget, og udenrigsminister Sergej Lavrov gentog efterfølgende Ruslands hårde linje .

Et amerikansk støttet fredsinitiativ, der havde som mål at nå en aftale i juni 2026, er også gået i stå, fordi centrale betingelser fortsat er uafklarede .

Civile betaler en høj pris

Den diplomatiske fastlåsning sker samtidig med en kraftig stigning i angrebene mod ukrainske byer. FN's menneskerettighedsobservatører i Ukraine oplyste, at maj 2026 havde det højeste antal civile dræbte og sårede siden april 2022: mindst 274 mennesker blev dræbt, og 1.763 blev såret . Den russiske kampagne med langtrækkende missiler og droner var en væsentlig drivkraft bag udviklingen .

Hvad betyder udviklingen samlet set?

Ukraines angreb på russiske raffinaderier og transportnet presser Ruslands brændstofproduktion og logistik. Det skaber en indenrigspolitisk og økonomisk udfordring, som kan brede sig fra benzinstationerne til landbruget, transportsektoren og inflationen.

Putins svar er todelt: Rusland skal forsøge at begrænse skaderne hjemme, men vil samtidig øge angrebene på ukrainsk infrastruktur. Dermed risikerer krigen at bevæge sig ind i en selvforstærkende spiral, hvor angreb på energiforsyning og civil infrastruktur udløser nye gengældelsesangreb.

Brændstofkrisen har endnu ikke fået Rusland til at sænke tempoet i krigen. Men den er blevet alvorlig nok til at skabe pres på centrale dele af økonomien, mens fredsforhandlingerne fortsat står i stampe og begge parter fastholder en hårdere kurs.