Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. IDA landene betalte i gennemsnit 8,2 procent på nye private lån – det højeste niveau siden 1989 – og 9,4 procent på nye obligationer.[3] Samlede afdrag og rentebetalinger steg for femte år i træk til 1,4 billioner dollar.
Udgivet afRedigeret med GPT-6 LunaBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What does the World Bank’s International Debt Report 2026, released on November 5, reveal about developing countries’ external debt rising 5. Article summary: The World Bank’s International Debt Report 2026 describes a recovery in access to borrowing—not a resolution of developing countries’ debt pressures: private finance returned, but debt stocks, repayment obligations and b. Topic tags: general web, code, api, security, regulation. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts
Verdensbankens International Debt Report 2026, offentliggjort 5. november, tegner et billede af bedre adgang til lån, men ikke af en gældskrise, der er løst. Private långivere er vendt tilbage, og obligationsmarkederne er åbnet igen. Men gælden, afdragene og låneomkostningerne er fortsat høje – især for de fattigste lande. Mere adgang til kredit er med andre ord ikke det samme som billigere finansiering eller flere penge til udvikling.3
4
11
Lav- og mellemindkomstlandenes udlandsgæld voksede 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. Det var den hurtigste stigning siden 2021 og omkring fire gange gennemsnittet for 2022–2024. For lande, der er berettiget til finansiering gennem Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), Verdensbankgruppens fond for de fattigste lande, steg gælden endnu mere: 8,1 procent til 1,3 billioner dollar.3
11
IDA-berettigede lande betalte i gennemsnit 8,2 procent i rente på nye lån fra private kreditorer – det højeste niveau siden 1989. Renten på nye obligationer var i gennemsnit 9,4 procent.3
Forskellen mellem renten på officielle lån og lån fra private kreditorer er også vokset. Den steg fra 3,4 procentpoint i 2016 til 5,5 procentpoint. Til sammenligning faldt renten på nye obligationer for lande, der ikke får lån på særligt lempelige vilkår, fra 5,8 til 5,5 procent.3
Obligationsudstedelser fra offentlige enheder steg næsten 35 procent til 251 milliarder dollar. Men når lande refinansierer gæld, kan de forlænge tiden, før lånene skal betales tilbage, uden at den samlede gæld nødvendigvis bliver meget mindre. I mange tilfælde erstatter nye lån de gamle til en højere rente. Udstedelserne fortsatte med at tage fart frem mod midten af august 2026.3
11
Landene betalte samlet 1,4 billioner dollar i afdrag og renter i 2025 – en stigning for femte år i træk. Betalingerne til private kreditorer steg 13,7 procent til 363 milliarder dollar. Fra 2022 til 2025 betalte udviklingslandene 436 milliarder dollar mere i afdrag og renter, end de modtog i ny finansiering.3
4
De langsigtede nettogældsstrømme vendte dog fra en udstrømning på 118 milliarder dollar i 2024 til en indstrømning på 45 milliarder dollar i 2025. Det var en forbedring fra året før, men den opvejede ikke den samlede finansieringsmangel i perioden.3
En svækket dollar stod for mere end en fjerdedel af stigningen på 303 milliarder dollar i den offentlige og offentligt garanterede udlandsgæld. For flere store låntagere med adgang til lempelig finansiering oversteg denne valutaeffekt deres afdrag på selve hovedstolen. En del af stigningen i den dollaropgjorte gæld skyldtes altså ændrede valutakurser – ikke kun nye lån.3
Verdensbanken advarer om, at dyre lån kan presse landenes mulighed for at finansiere blandt andet uddannelse, infrastruktur, sundhed og jobskabelse. Samtidig gør uigennemsigtige kreditorer, mere komplekse låneformer og garantier det sværere at få overblik over de samlede forpligtelser og vurdere, om gælden er holdbar – og om pengene når frem til dem, der har størst behov.3
4
11
Rapportens hovedpointe er derfor, at den fornyede adgang til finansiering giver nogle lande et pusterum, men ikke i sig selv gør lånene bæredygtige. Gældsbyrden og de høje renter rammer skævt, og for de fattigste lande er det fortsat dyrt at skaffe kapital.3
4
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar.
Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. IDA landene betalte i gennemsnit 8,2 procent på nye private lån – det højeste niveau siden 1989 – og 9,4 procent på nye obligationer.[3]
Samlede afdrag og rentebetalinger steg for femte år i træk til 1,4 billioner dollar.
Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. IDA landene betalte i gennemsnit 8,2 procent på nye private lån – det højeste niveau siden 1989 – og 9,4 procent på nye obligationer.[3] Samlede afdrag og rentebetalinger steg for femte år i træk til 1,4 billioner dollar.
Udgivet afRedigeret med GPT-6 LunaBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What does the World Bank’s International Debt Report 2026, released on November 5, reveal about developing countries’ external debt rising 5. Article summary: The World Bank’s International Debt Report 2026 describes a recovery in access to borrowing—not a resolution of developing countries’ debt pressures: private finance returned, but debt stocks, repayment obligations and b. Topic tags: general web, code, api, security, regulation. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts
Verdensbankens International Debt Report 2026, offentliggjort 5. november, tegner et billede af bedre adgang til lån, men ikke af en gældskrise, der er løst. Private långivere er vendt tilbage, og obligationsmarkederne er åbnet igen. Men gælden, afdragene og låneomkostningerne er fortsat høje – især for de fattigste lande. Mere adgang til kredit er med andre ord ikke det samme som billigere finansiering eller flere penge til udvikling.3
4
11
Lav- og mellemindkomstlandenes udlandsgæld voksede 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. Det var den hurtigste stigning siden 2021 og omkring fire gange gennemsnittet for 2022–2024. For lande, der er berettiget til finansiering gennem Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), Verdensbankgruppens fond for de fattigste lande, steg gælden endnu mere: 8,1 procent til 1,3 billioner dollar.3
11
IDA-berettigede lande betalte i gennemsnit 8,2 procent i rente på nye lån fra private kreditorer – det højeste niveau siden 1989. Renten på nye obligationer var i gennemsnit 9,4 procent.3
Forskellen mellem renten på officielle lån og lån fra private kreditorer er også vokset. Den steg fra 3,4 procentpoint i 2016 til 5,5 procentpoint. Til sammenligning faldt renten på nye obligationer for lande, der ikke får lån på særligt lempelige vilkår, fra 5,8 til 5,5 procent.3
Obligationsudstedelser fra offentlige enheder steg næsten 35 procent til 251 milliarder dollar. Men når lande refinansierer gæld, kan de forlænge tiden, før lånene skal betales tilbage, uden at den samlede gæld nødvendigvis bliver meget mindre. I mange tilfælde erstatter nye lån de gamle til en højere rente. Udstedelserne fortsatte med at tage fart frem mod midten af august 2026.3
11
Landene betalte samlet 1,4 billioner dollar i afdrag og renter i 2025 – en stigning for femte år i træk. Betalingerne til private kreditorer steg 13,7 procent til 363 milliarder dollar. Fra 2022 til 2025 betalte udviklingslandene 436 milliarder dollar mere i afdrag og renter, end de modtog i ny finansiering.3
4
De langsigtede nettogældsstrømme vendte dog fra en udstrømning på 118 milliarder dollar i 2024 til en indstrømning på 45 milliarder dollar i 2025. Det var en forbedring fra året før, men den opvejede ikke den samlede finansieringsmangel i perioden.3
En svækket dollar stod for mere end en fjerdedel af stigningen på 303 milliarder dollar i den offentlige og offentligt garanterede udlandsgæld. For flere store låntagere med adgang til lempelig finansiering oversteg denne valutaeffekt deres afdrag på selve hovedstolen. En del af stigningen i den dollaropgjorte gæld skyldtes altså ændrede valutakurser – ikke kun nye lån.3
Verdensbanken advarer om, at dyre lån kan presse landenes mulighed for at finansiere blandt andet uddannelse, infrastruktur, sundhed og jobskabelse. Samtidig gør uigennemsigtige kreditorer, mere komplekse låneformer og garantier det sværere at få overblik over de samlede forpligtelser og vurdere, om gælden er holdbar – og om pengene når frem til dem, der har størst behov.3
4
11
Rapportens hovedpointe er derfor, at den fornyede adgang til finansiering giver nogle lande et pusterum, men ikke i sig selv gør lånene bæredygtige. Gældsbyrden og de høje renter rammer skævt, og for de fattigste lande er det fortsat dyrt at skaffe kapital.3
4
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar.
Udviklingslandenes udlandsgæld steg 5,5 procent i 2025 til rekordhøje 9,4 billioner dollar. IDA landene betalte i gennemsnit 8,2 procent på nye private lån – det højeste niveau siden 1989 – og 9,4 procent på nye obligationer.[3]
Samlede afdrag og rentebetalinger steg for femte år i træk til 1,4 billioner dollar.