NASAs Neil Gehrels Swift-observatorium gik ind i Jordens atmosfære over det nordlige Sumatra i Indonesien kl. 7.39 amerikansk østkysttid (12.39 UTC) den 4. november 2026. Den amerikanske rumstyrke fulgte hændelsen, og NASA bekræftede tidspunktet og stedet. Den ukontrollerede tilbagevenden afsluttede en mission, der varede næsten 22 år – langt længere end de planlagte to år.
18
Hvor og hvornår kom Swift ned?
NASA angav positionen til cirka 3,4° nordlig bredde og 98,6° østlig længde over Nord-Sumatra. Koordinaterne viser, hvor Swift gik ind i atmosfæren; de fortæller ikke, hvor eventuelle vragdele landede.
18
Mulige overlevende dele kunne ifølge prognoserne falde inden for et bælte omkring ækvator, fra cirka 20,6° nordlig til 20,6° sydlig bredde. Det meste af området er hav, men bæltet omfatter også landområder.
3
5
Prognoserne ramte et bredt tidsvindue
Efterhånden som Swifts bane blev lavere, ændrede prognoserne sig, og usikkerhedsmargenerne var store. Den 2. november henviste NASA til en prognose fra den amerikanske rumstyrke på omkring kl. 08.30 UTC den 4. november med en usikkerhed på 11 timer. Aerospace Corporation anslog tidspunktet til kl. 09.11 UTC med cirka 12 timers usikkerhed. Den faktiske genindtræden kl. 12.39 UTC lå inden for begge tidsvinduer.
5
12
18
Satellitsporingsspecialisten Jonathan McDowell oplyste tidspunktet og positionen med henvisning til data fra den amerikanske rumstyrke. De tilgængelige oplysninger giver dog ikke en fuld oversigt over hans skiftende prognoser eller et tilstrækkeligt grundlag for at sammenligne dem med indonesiske BRIN-varsler.
10
15
NASA anslog risikoen for, at nogen på Jorden kunne komme til skade, til cirka én ud af 2.100. Det var et skøn over risikoen for mennesker på verdensplan fra hændelsen – ikke en angivet risiko for den enkelte person.
Det meste af observatoriet, som vejede omkring 1.450 kilo, forventedes at brænde op under genindtræden. NASA-forskeren Brad Cenko sagde, at nogle tætte wolframdele og dele af spejlene muligvis kunne overleve. De tilgængelige oplysninger fastslår ikke, om nogen vragdele blev fundet.
18
Banen blev lavere, og redningsforsøget mislykkedes
Swifts bane sank gradvist, efterhånden som modstanden fra Jordens atmosfære tog til. NASA oplyste, at observatoriet den 20. oktober befandt sig omkring 275 kilometer over Jorden. I den højde kunne det ikke længere kompensere tilstrækkeligt til at holde teleskoperne stabilt rettet, og videnskabelige observationer ophørte kort efter.
16
17
Kraftig solaktivitet i de seneste år bidrog til den øgede modstand, som sænkede banen. NASA havde arrangeret et redningsforsøg, der skulle hæve Swift igen, men det private LINK-fartøj fik problemer efter opsendelsen. Forsøget mislykkedes, og Swift blev ikke bragt op i en højere bane. De tilgængelige kilder fastslår ikke alle de tekniske detaljer om LINKs problemer, så mere specifikke forklaringer på fejlen ville gå ud over det dokumenterede.
13
14
En toårig mission blev til næsten 22 år
Swift blev opsendt den 20. november 2004 med en planlagt mission på to år, hvor hovedopgaven var at undersøge gammaglimt. Observatoriet fortsatte i stedet med at studere universet i næsten 22 år. NASA oplyser, at det registrerede over 2.000 gammaglimt og undersøgte mere end 1.400 supernovaer. Det observerede også stjerner, der blev revet fra hinanden af sorte huller, fulgte aktive galakser, kortlagde røntgenstråling over hele himlen og studerede asteroider og kometer.
19
Også i missionens sidste periode observerede Swift hundredvis af videnskabelige mål, blandt andet rester efter stjerneeksplosioner, aktive supermassive sorte huller i fjerne galakser og kometer. Den sidste observation blev foretaget den 20. oktober 2026.
17
19
Selv om Swift ikke længere kan observere universet, lever missionens data videre. NASA oplyser, at arkivet rummer næsten 22 års målinger af kosmiske udbrud, spektre på tværs af flere bølgelængder og over 1,5 millioner billeder til brug for forskningen.
19