En ny bølge af cyberangreb på supermarkeders køleanlæg ramte fødevarebutikker i Europa i begyndelsen af november 2026. Den 4. november lød rapporterne på mindst 11 berørte lande, og temperaturen i nogle enheder skal være steget til 50 °C. Butikker fjernede eller kasserede varer, der ikke længere kunne sælges. Angrebene mindede om hændelserne i Frankrig i oktober, men gerningspersonerne og den præcise adgangsvej var stadig ukendt.
10
13
18
Hvad skete der, og hvor stort var omfanget?
Hændelserne i november blev meldt natten til mandag den 2. november. Ifølge rapporterne ændrede angribere indstillingerne på køleanlæg via fjernadgang. Nogle enheder blev slukket eller sat i afrimningstilstand, så temperaturen steg.
5
9
10 Danfoss skal ifølge rapportering fra 3. november have sagt, at metoden var den samme som ved det tidligere angreb i Frankrig.
5
En rapport fra 4. november opgjorde den nye bølge til mere end 100 butikker i mindst 11 europæiske lande.
14 Det er et rapporteret tal, ikke en samlet optælling, der er uafhængigt bekræftet. Angrebene i Frankrig den 11.–12. oktober skal have ramt omkring 700 supermarkeder.
13 I begge bølger var den umiddelbare konsekvens, at butikker fjernede eller kasserede køle- og frostvarer, som var fordærvede eller kunne være usikre at spise.
8
13
Oplysningen om 50 °C gælder temperaturen i nogle af de berørte enheder – ikke alle butikker eller frysere.
10 Tyskland, Rumænien og Storbritannien blev føjet til listen over berørte lande i rapporteringen den 4. november. Myndigheder og virksomhedsrepræsentanter nævnte fire ramte tyske butikker og seks i Rumænien.
17
18
Hvilke butikker blev ramt?
Tallene varierer alt efter, om der tælles berørte butikker, køleanlæg eller butikker, der måtte kassere varer. De bør derfor ikke læses som en fuldstændig eller direkte sammenlignelig opgørelse.
- Belgien og Luxembourg: BBC rapporterede, at omkring 40 Delhaize-supermarkeder var berørt i de to lande tilsammen, uden at opdele tallet efter land. Andre oplysninger lød på problemer med kølingen i 15 Carrefour-butikker og fem Spar-butikker i Belgien.
- Irland: Musgrave oplyste, at køleanlæg i 13 SuperValu-butikker var berørt.
- Sverige: ICA og Coop meldte om hændelser, og det samme gjorde et IKEA-varehus.
2
3 En rapport talte 23 ICA-butikker med berørte køleanlæg; en anden oplyste, at seks Coop-butikker måtte kassere mad. En separat opgørelse nævnte syv Coop-butikker med berørt udstyr – et andet mål end antallet af butikker, der måtte smide varer ud.
5
- Italien: Italien blev nævnt blandt de berørte lande, men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke, hvilke kæder eller hvor mange butikker der var ramt.
8
18
Udstyret bag angrebene – og det, vi endnu ikke ved
Angrebene rettede sig mod styringen af køleanlæg, ikke blot mod kassesystemer eller anden almindelig IT i detailhandlen. Ifølge rapporterne fik angriberne adgang til internetforbundne enheder og ændrede deres indstillinger.
6
9 En Censys-rapport, omtalt af Facilities Dive, fandt omkring 1.000 Danfoss StoreView-systemer, der var tilgængelige fra internettet på verdensplan.
6
Danfoss- og Copeland-udstyr blev nævnt blandt systemerne, der var berørt i Frankrig. En advarsel fra CERT-FR opførte også produktserier fra Danfoss, Copeland og Dixell samt StoreView-kontrolpaneler i det relevante udstyrsområde.
9
13 Det fastslår dog ikke, hvilken model eller fejl der var involveret i hver hændelse i november. De tilgængelige rapporter bekræfter hverken én bestemt sårbarhed, som blev udnyttet, eller at svag adgangskontrol var indgangen i alle tilfælde.
Coop Sverige sagde, at virksomheden var i gang med at flytte systemer til 5G-netværk og nyere modemer i stedet for 4G, og at køleanlæggene i de berørte butikker var blevet koblet fra internettet.
12 Det er rapporterede tiltag, ikke dokumentation for, at et skifte til 5G i sig selv løser sikkerhedsproblemerne. Oplysningerne her er heller ikke tilstrækkelige til at bekræfte konkrete anbefalinger fra Danfoss eller vise, at ældre 4G-forbindelser forårsagede angrebene.
Myndighedernes reaktion – og hvem der stod bag
EU beskrev hændelserne som et bevidst forsøg på at forstyrre fødevareforsyningskæden.
8 En anden rapport skrev, at Europa-Kommissionen holdt krisemøder med ENISA, Europol og CyCLONe-netværket.
14 Italiens regering holdt ifølge Euronews også krisemøder med efterretningschefer.
20
Rumæniens chef for cybersikkerhed beskrev aktiviteten som “semi-amatøragtig” og sagde, at myndighederne ikke mistænkte en statslig aktør.
17 Det er en vurdering, ikke en konklusion om, hvem der var ansvarlig. Den 4. november havde ingen gruppe taget ansvaret, og motivet var fortsat ukendt, lød det i rapporteringen.
18
21
De tilgængelige oplysninger fastslår ikke præcist, hvad belgiske anklagere eller Storbritanniens National Cyber Security Centre gjorde, og bekræfter heller ikke påstande om en dokumenteret bekymring for forbrugernes tillid. Sådanne detaljer bør ikke udledes af bredere officielle advarsler om risikoen for fødevareforsyningen.
Er der en bekræftet forbindelse til hændelser i USA?
NPR omtalte hændelser med køleanlæg på amerikanske militærbaser i august sammen med angrebene i Frankrig og resten af Europa.
1 At hændelserne fandt sted på forskellige tidspunkter, viser ikke i sig selv, at de hænger sammen. De tilgængelige oplysninger bekræfter hverken en forbindelse mellem de amerikanske og europæiske sager eller konkrete påstande om Fort Huachuca, en undersøgelse fra Pentagons inspektørgeneral eller samarbejde mellem den amerikanske hærs Cyber Field Office og fransk politi.
Den mest sikre konklusion er derfor begrænset: Angribere ændrede fjernbetjent køleudstyr hos detailhandlere i flere europæiske lande, hvilket førte til madspild, mens internetadgangen til udstyret rejste alvorlige sikkerhedsspørgsmål. De oplysninger, der var tilgængelige den 4. november, fastslog ikke, hvem der stod bag, eller om hændelserne i USA havde samme årsag.