Natten mellem 1. og 2. november 2026 blev der sendt falske advarsler via varslingsapps i både Ukraine og Rusland. Beskederne lød blandt andet på atom- og kemisk fare, men der var ikke tale om bekræftede angreb. Det er uklart, om de to hackerangreb var forbundet.
5
9
Falske advarsler i Ukraine
Den ukrainske Air Alert-app, som bruges til at advare om luftangreb, viste i en periode falske beskeder om atom- og kemisk fare i Kyiv og andre områder. Nogle brugere fik også en advarsel om gadekampe, mens en anden falsk besked hævdede, at Rusland havde affyret sit Oresjnik-missil.
3
14
Det ukrainske luftvåben oplyste, at appen var blevet kompromitteret, og bad folk om at forholde sig rolige.
3 Tjenesten blev midlertidigt sat på pause. Mens appen var utilgængelig, anbefalede Ukraines ministerium for digital omstilling, at folk fulgte nødmeddelelser på telefonen, sirener og luftvåbnets officielle kanaler for information om lufttrusler.
5
12
Også falske beskeder i Rusland
Få timer efter Ukraines melding oplyste Ruslands ministerium for civilforsvar og beredskab, at landets varslingsapp havde været udsat for et »massivt cyberangreb«, som havde ført til spredning af falsk information.
15
Medier rapporterede om falske atomtrusselsadvarsler til blandt andre indbyggere i regionerne Belgorod, Orjol, Voronezj og Rostov.
7
Hvem stod bag?
Ukraines myndigheder beskyldte Rusland for angrebet på den ukrainske app, men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke uafhængigt, hvem der stod bag.
14
15 En falsk besked nævnte hackergruppen Hitcore. Den russiske Telegram-kanal Mash skrev, at personer, der hævdede at repræsentere gruppen, havde taget ansvaret, men påstanden kunne ikke verificeres uafhængigt.
12
19
Den pro-ukrainske gruppe Atesh hævdede, at hackere med forbindelse til Ukraine havde brudt ind i den russiske app. Det er ikke uafhængigt bekræftet, og Ruslands melding om et angreb dokumenterer ikke, hvem der udførte det.
4
15
Der er heller ikke tilstrækkeligt belæg for at kalde hændelserne koordinerede eller gengældelsesangreb. Det er fortsat uklart, om de to angreb hang sammen.
9
Hvorfor falske alarmer betyder noget
Millioner af ukrainere bruger Air Alert-appen til at få besked om russiske missiler og droner. Falske varsler kan derfor både sende folk unødigt i beskyttelse og svække tilliden til senere, reelle advarsler.
2 Ukraines digitale myndigheder anbefalede under afbrydelsen, at brugerne søgte information gennem officielle kanaler og sirener.
12
Angrebene faldt sammen med afslutningen på den længste lokale våbenhvile i krigen, omkring det russiskbesatte Olesjky i Kherson-regionen. Ifølge meldinger begyndte den seks dage lange våbenhvile tirsdag 27. oktober, og Kyiv sagde, at Rusland afviste en forlængelse. Der er dog ikke dokumentation for, at våbenhvilen havde forbindelse til cyberangrebene.
14
15