Natten mellem 11. og 12. oktober 2026 ændrede hackere fjernindstillingerne på køleanlæg i supermarkeder rundt om i Frankrig. Køleskabe og frysere blev for varme, fødevarer måtte kasseres, og der blev meldt om brande. Ifølge de franske cybersikkerhedsmyndigheder var udstyr fra Danfoss, Copeland og Dixell berørt. Hvem der stod bag angrebet, og præcis hvordan de fik adgang, er stadig ukendt.
1
2
Hvad skete der med køleanlæggene?
Angrebet ramte fjernstyringer, der regulerer kommercielle køleanlæg. Ifølge rapporteringen satte angriberne nogle enheder i afrimningstilstand eller tilsidesatte temperaturindstillingerne på anden vis. Temperaturen i enkelte enheder nåede angiveligt helt op på 50 °C. Varmen ødelagde både ferskvarer og frostvarer.
2
5
10
Der blev også rapporteret om brande. Ifølge en omtale af oplysninger fra efterforskere i Paris kan temperaturændringerne have udløst dem. Det betyder ikke, at sammenhængen er fastslået for hver enkelt brand.
18
De tilgængelige oplysninger viser ikke præcist, hvordan angriberne fik adgang til styringerne, eller hvordan alarmerne reagerede fra butik til butik. Anklagemyndigheden i Paris indledte en efterforskning den 12. oktober.
18
Hvilket udstyr var berørt?
CERT-FR, den franske myndigheds enhed for håndtering af cybersikkerhedshændelser, oplyste i en advarsel den 12. oktober, at den kendte til adskillige kompromitteringer af Danfoss-styringerne AK-SM og AK-SC. Advarslen nævnte også Copeland xweb- og Dixell xweb-systemer.
Danfoss oplyste, at det berørte udstyr omfattede både ældre enheder, som ikke længere modtog sikkerhedsopdateringer, og enheder med forældet firmware. AK-SM 800 var ifølge rapporteringen nået til slutningen af sin levetid i maj 2021, mens AK-SC 355 blev udfaset i 2016. Nogle AK-SM 800A-enheder var også berørt, selv om de kørte med forældet firmware.
6
8
9
Forskere fra Claroty havde tidligere beskrevet sårbarheder i webgrænsefladen til styringen AK-SM 800A. Ifølge rapporteringen leverede Danfoss firmware, der rettede problemerne, i august 2025. Det er dog ikke fastslået, at sårbarhederne blev udnyttet i dette angreb.
6
Copeland ejer Dixell. En talsperson for Copeland ville ikke bekræfte myndighedernes oplysninger om berørt udstyr, men sagde, at virksomhedens vigtigste opgave var at beskytte kundernes drift.
2
Myndighedernes råd til operatørerne
CERT-FR’s råd handlede om at begrænse adgangen til styringerne og kontrollere deres indstillinger. Myndigheden anbefalede, at operatører fjernede internetadgangen til berørte enheder, gennemgik konfigurationen – herunder afrimningsplanerne – og kun genåbnede fjernadgang via en VPN eller et beskyttet netværk.
Rådene skal mindske risikoen ved styringssystemer, der er tilgængelige udefra. Men myndighedernes advarsel fastslår ikke, hvordan angriberne kom ind i netop dette tilfælde. Der er heller ikke belæg for, at alle kompromitterede enheder blev nået på samme måde.
1
Hvor mange butikker blev ramt?
De offentliggjorte tal varierede, mens kæder og myndigheder gjorde skaderne op. Reuters rapporterede, at mindst 350 supermarkeder var berørt. Frankrigs finansminister anslog senere, at det drejede sig om omkring 700. Tallene er forskellige, og de tilgængelige oplysninger forklarer ikke, om de bygger på samme afgrænsning eller optællingsmetode.
1
20
Også kædernes egne opgørelser varierede. AFP rapporterede, at mindst 300 Intermarché- og Netto-butikker samt over 100 Coopérative U-butikker var ramt. Carrefour oplyste, at 80 butikker var berørt. Le Monde nævnte omkring 30 Monoprix-butikker og flere E.Leclerc-butikker. Tallene er foreløbige rapporteringer, ikke en endeligt kontrolleret opgørelse.
24
Detailhandlen meldte om store fødevaretab. Les Mousquetaires, der driver Intermarché og Netto, vurderede, at skaderne kunne løbe op i flere millioner euro. De tilgængelige rapporter indeholder dog ikke et endeligt, uafhængigt bekræftet samlet tabstal for angrebet.
18
Hvad ved vi stadig ikke?
Ingen gruppe havde offentligt taget ansvaret inden 13. oktober, og efterforskerne havde ikke fastslået angribernes identitet eller præcise adgangsvej til køleanlæggene. Sagen viser, at fjernadgang til teknisk udstyr kan få fysiske konsekvenser. Men de tilgængelige oplysninger dokumenterer ikke et landsdækkende sammenbrud i Frankrigs fødevareforsyning.
1
5
18
Der er også rapporteret om cyberangreb mod detailhandlen i andre europæiske lande. Rapporterne viser ikke, at alle hændelserne var del af det samme angreb på de franske supermarkeders køleanlæg, så de bør holdes adskilt fra denne sag.
20