Et radiosus, der kun varede et øjeblik, giver astronomerne et glimt af universet i dets tidlige år. Signalet FRB 20240304B blev opfanget af MeerTRAP-systemet ved MeerKAT den 4. marts 2024. Senere brugte astronomer James Webb-rumteleskopet til at finde den svage galakse, som signalet kom fra.
1
4
Galaksens rødforskydning blev målt til 2,148. Det betyder, at radiosuset stammer fra en tid, hvor universet var omkring tre milliarder år gammelt. Signalet har været på vej mod Jorden i cirka 11 milliarder år.
1
4
6 Det gør FRB 20240304B til det fjerneste lokaliserede hurtige radiosus, der er rapporteret i de tilgængelige kilder.
1
7
Fra et kort radiosignal til en galakse
Hurtige radiosus – ofte kaldet FRB’er efter den engelske betegnelse fast radio bursts – er korte glimt af radiostråling. MeerKAT opfangede FRB 20240304B og hjalp med at bestemme dets position på himlen. Den præcise lokalisering gav astronomerne et sted at lede efter signalets galakse.
4
Webbs nærinfrarøde kamera, NIRCam, afslørede en lille dværggalakse på den rette position. Galaksen danner aktivt stjerner. Med spektroskopiske observationer af lys fra blandt andet ilt og kvælstof kunne astronomerne måle galaksens rødforskydning og dermed fastslå afstanden.
1
2
Rødforskydning beskriver, hvordan lyset strækkes, mens universet udvider sig. Her gav målingen astronomerne en måde at bekræfte afstanden på – ikke blot et skøn ud fra radiosignalet.
1
Et radiosus som kosmisk pejlemærke
Radiosignalet passerede også gennem Virgo-hoben og en anden galaksegruppe på sin vej mod Jorden. Sådanne strukturer i forgrunden kan påvirke signalet og give astronomerne oplysninger om gas og magnetfelter mellem galakserne.
4
Dermed handler opdagelsen ikke kun om at finde en fjern kilde. Lokaliserede radiosus kan også fungere som sonder af det stof, signalerne passerer igennem på tværs af kosmos.
4
Hvad kan have skabt signalet?
Værtsgalaksen beskrives som en lille, klumpet dværggalakse med aktiv stjernedannelse.
2
4 Det miljø passer med én mulig forklaring: at radiosuset blev udsendt af en ung magnetar, en neutronstjerne med et ekstremt kraftigt magnetfelt. Det er dog en hypotese, ikke en direkte identifikation af kilden. Astronomerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der skaber hurtige radiosus.
8
Opdagelsen bygger på to forskellige slags observationer: MeerKAT indsnævrede, hvor signalet kom fra, mens Webb fandt den svage værtsgalakse og målte dens rødforskydning. Sammen gjorde de det muligt at spore et kort radiosus tilbage til en meget tidligere epoke i universets historie.
1
4