Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller.
Udgivet afRedigeret med GPT-6 LunaBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What did the independent TU Wien and Tsinghua University teams achieve with the world’s first working thorium-229 nuclear clocks, reported i. Article summary: The TU Wien and Tsinghua University teams independently demonstrated working clocks whose reference is an energy transition *inside* thorium-229 nuclei, rather than an electron transition. Their October 7 Nature reports . Topic tags: general, academic, general web, news. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts with fa
To uafhængige forskerhold – ét ved TU Wien i Wien og ét ved Tsinghua University i Beijing – har demonstreret fungerende ure, der bygger på en energiovergang inde i thorium-229-kerner. Resultaterne blev offentliggjort i Nature den 7. oktober 2026 og gør et mangeårigt forskningsmål til et fungerende proof of principle. Urene er dog endnu ikke bedre end de mest præcise optiske atomure.12
Et traditionelt optisk atomur måler overgange, der involverer atomets elektroner. I et atomkerneur sker overgangen derimod inde i thorium-229-kernen. Laserlys undersøger thoriumkerner, som er indlejret i calciumfluoridkrystaller, og laserens frekvens stabiliseres efter kernens karakteristiske overgang. Wien-systemet bruger en overgang ved 148 nanometer og en feedbackmekanisme til at styre laseren.2
7
At uret er »nukleart«, handler altså om, hvor overgangen finder sted. Det bruger ikke kernespaltning eller kernefusion. Og i modsætning til ure med indespærrede atomer eller ioner bygger prototyperne på thoriumholdige, faste krystaller.7
Tsinghua-holdet rapporterede en stabilitet, der var omkring seks gange større end i Wien-systemet. Signaler fra krystaller, der var dyrket separat, stemte desuden overens på niveauet omkring 3 × 10⁻¹³. Det tyder på, at signalet kan reproduceres i flere end én enkelt krystalprøve.4
Forskerne i Wien demonstrerede en anden milepæl: Systemet kunne stabilisere laseren automatisk og køre i mere end 24 timer uden indgreb. Frekvensustabiliteten nærmede sig 10⁻¹⁵ over et døgn – ofte forklaret som en fejl på omkring ét sekund på 30 millioner år.2
13
Tallene beskriver forskellige sider af urenes ydeevne. Stabilitet over tid, reproducerbarhed mellem krystaller og nøjagtighed målt mod en ekstern standard hænger sammen, men er ikke det samme. Tsinghuas rapporterede stabilitetsfordel på seks gange er derfor ikke en samlet rangliste over, hvilket ur der er mest nøjagtigt.2
4
13
De to demonstrationer løser forskellige udfordringer på vejen mod et brugbart atomkerneur. Tsinghuas resultater peger på, at signalet kan gentages på tværs af krystaller, mens Wien-holdet har vist vedvarende, automatisk kontrol af laseren. Begge dele er vigtige, men ingen af demonstrationerne betyder, at atomkerneure allerede er de mest nøjagtige ure, der findes. De nye systemer ligger fortsat efter de bedste konventionelle optiske atomure.7
12
Atomkerner er generelt mindre følsomme end elektroner over for visse ydre forstyrrelser. Derfor kan atomkerneure på sigt vise sig at være robuste og kompakte. Wien-prototypen bruger dog en krystal på størrelse med en millimeter; et ur på en chip er en fremtidig mulighed, ikke noget de aktuelle forsøg allerede har opnået.2
7
Hvis kommende versioner bliver bærbare og samtidig forbedrer ydeevnen, kan de måske bruges til navigation og præcis synkronisering. Indtil videre er det mulige fremtidige anvendelser – ikke funktioner, som prototyperne allerede har demonstreret.
Wien-holdet brugte også sit ur til at lede efter et muligt signal fra mørkt stof, men fandt ingen tegn på det. Resultatet udelukker ikke mørkt stof; det viser, at atomkerneure kan blive et nyt redskab til at undersøge grundlæggende spørgsmål i fysikken.8
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller.
Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller. Tsinghua rapporterede omkring seks gange større stabilitet end Wien systemet og reproducerbare signaler fra forskellige krystaller.
Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller.
Udgivet afRedigeret med GPT-6 LunaBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What did the independent TU Wien and Tsinghua University teams achieve with the world’s first working thorium-229 nuclear clocks, reported i. Article summary: The TU Wien and Tsinghua University teams independently demonstrated working clocks whose reference is an energy transition *inside* thorium-229 nuclei, rather than an electron transition. Their October 7 Nature reports . Topic tags: general, academic, general web, news. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts with fa
To uafhængige forskerhold – ét ved TU Wien i Wien og ét ved Tsinghua University i Beijing – har demonstreret fungerende ure, der bygger på en energiovergang inde i thorium-229-kerner. Resultaterne blev offentliggjort i Nature den 7. oktober 2026 og gør et mangeårigt forskningsmål til et fungerende proof of principle. Urene er dog endnu ikke bedre end de mest præcise optiske atomure.12
Et traditionelt optisk atomur måler overgange, der involverer atomets elektroner. I et atomkerneur sker overgangen derimod inde i thorium-229-kernen. Laserlys undersøger thoriumkerner, som er indlejret i calciumfluoridkrystaller, og laserens frekvens stabiliseres efter kernens karakteristiske overgang. Wien-systemet bruger en overgang ved 148 nanometer og en feedbackmekanisme til at styre laseren.2
7
At uret er »nukleart«, handler altså om, hvor overgangen finder sted. Det bruger ikke kernespaltning eller kernefusion. Og i modsætning til ure med indespærrede atomer eller ioner bygger prototyperne på thoriumholdige, faste krystaller.7
Tsinghua-holdet rapporterede en stabilitet, der var omkring seks gange større end i Wien-systemet. Signaler fra krystaller, der var dyrket separat, stemte desuden overens på niveauet omkring 3 × 10⁻¹³. Det tyder på, at signalet kan reproduceres i flere end én enkelt krystalprøve.4
Forskerne i Wien demonstrerede en anden milepæl: Systemet kunne stabilisere laseren automatisk og køre i mere end 24 timer uden indgreb. Frekvensustabiliteten nærmede sig 10⁻¹⁵ over et døgn – ofte forklaret som en fejl på omkring ét sekund på 30 millioner år.2
13
Tallene beskriver forskellige sider af urenes ydeevne. Stabilitet over tid, reproducerbarhed mellem krystaller og nøjagtighed målt mod en ekstern standard hænger sammen, men er ikke det samme. Tsinghuas rapporterede stabilitetsfordel på seks gange er derfor ikke en samlet rangliste over, hvilket ur der er mest nøjagtigt.2
4
13
De to demonstrationer løser forskellige udfordringer på vejen mod et brugbart atomkerneur. Tsinghuas resultater peger på, at signalet kan gentages på tværs af krystaller, mens Wien-holdet har vist vedvarende, automatisk kontrol af laseren. Begge dele er vigtige, men ingen af demonstrationerne betyder, at atomkerneure allerede er de mest nøjagtige ure, der findes. De nye systemer ligger fortsat efter de bedste konventionelle optiske atomure.7
12
Atomkerner er generelt mindre følsomme end elektroner over for visse ydre forstyrrelser. Derfor kan atomkerneure på sigt vise sig at være robuste og kompakte. Wien-prototypen bruger dog en krystal på størrelse med en millimeter; et ur på en chip er en fremtidig mulighed, ikke noget de aktuelle forsøg allerede har opnået.2
7
Hvis kommende versioner bliver bærbare og samtidig forbedrer ydeevnen, kan de måske bruges til navigation og præcis synkronisering. Indtil videre er det mulige fremtidige anvendelser – ikke funktioner, som prototyperne allerede har demonstreret.
Wien-holdet brugte også sit ur til at lede efter et muligt signal fra mørkt stof, men fandt ingen tegn på det. Resultatet udelukker ikke mørkt stof; det viser, at atomkerneure kan blive et nyt redskab til at undersøge grundlæggende spørgsmål i fysikken.8
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller.
Den 7. oktober 2026 beskrev hold fra TU Wien og Tsinghua University de første fungerende atomkerneure baseret på thorium 229 i calciumfluoridkrystaller. Tsinghua rapporterede omkring seks gange større stabilitet end Wien systemet og reproducerbare signaler fra forskellige krystaller.