Michael Burry og Jim Chanos er skeptiske over for forskellige dele af AI-boomet. Burry spørger, hvor hurtigt AI-chips mister økonomisk værdi, selv om de fortsat kan bruges. Chanos retter blikket mod finansieringen af AI-infrastruktur – især når stærkt forgældede udbydere og komplekse finansieringsaftaler afhænger af fortsat vækst. Deres advarsler udfordrer nogle af investeringernes grundantagelser, men viser ikke, at efterspørgslen efter AI-hardware mangler.
3
16
17
Burry spørger: Beholder brugbare chips deres økonomiske værdi?
Nvidia har argumenteret for, at virksomhedens AI-infrastruktur kan bevare værdi ud over de perioder, der bruges i accelererede afskrivningsplaner. Men en regnskabsmæssig afskrivningsplan fortæller ikke i sig selv, hvad udstyret senere kan tjene eller sælges for. Burry indvender, at en GPU godt kan fortsætte med at fungere og give lejeindtægter, samtidig med at den mister økonomisk værdi, når nyere chips konkurrerer om de mest indbringende opgaver.
2
3
16
Han sammenligner diskussionen om udstyrets holdbarhed med computerleasingboomet i 1960’erne. Parallellen handler om investorernes tillid til, at computere ville bevare deres anvendelighed og værdi – ikke om, at teknologien eller efterspørgslen er den samme i dag. Burry sætter også spørgsmålstegn ved, om beregninger af fremtidige pengestrømme kan fastslå brugte GPU’ers videresalgsværdi lige så pålideligt som faktiske priser på brugtmarkedet.
3
5
7
Forskellen er vigtig: En chip kan stadig fungere uden at tjene nok i resten af sin levetid til at forsvare den oprindelige anskaffelsespris. Burry har udtrykkeligt skelnet mellem muligheden for at leje en chip ud og spørgsmålet om, hvor hurtigt den mister værdi i økonomisk forstand.
16
Burry har ændret sine positioner i Nvidia og Palantir
Burrys handler har ændret sig over tid, og omtalen af hans positioner er ikke altid helt ens. Medier har rapporteret, at han lukkede put-optioner på Nvidia og Palantir med udløb i december 2026. Senere omtale beskriver også ændringer i hans Nvidia-position, blandt andet et skifte fra en aktie-short til put-optioner med senere udløb. Det centrale er, at lukningen af en option med nært udløb ikke i sig selv viser, at en investor har opgivet et negativt syn.
1
8
9
Da oplysningerne handler om positioner, der har ændret sig på forskellige tidspunkter, bør de læses som øjebliksbilleder – ikke som en sikker beskrivelse af Burrys nuværende eksponering.
1
9
Chanos spørger: Hvem bærer risikoen, hvis AI-afkastet skuffer?
Chanos har peget på såkaldte neocloud-udbydere – specialiserede virksomheder, der lejer AI-computerkapacitet ud – som en sårbar del af udbygningen. Hans bekymring er, at nogle af dem værdisættes som hurtigt voksende teknologiselskaber, selv om de bygger på gæld og ejer infrastruktur, hvis fremtidige indtjening er usikker. Hvis efterspørgsel, priser eller adgang til finansiering svækkes, kan det blive vanskeligere for udbyderne at opfylde deres forpligtelser.
17
20
Han har også rejst spørgsmål om datacenterfinansiering uden for virksomhedernes balancer og om Nvidias investeringer i eller støtte til kunder, der køber virksomhedens chips. Sådanne ordninger kan gøre det sværere at vurdere, hvor meget af efterspørgslen der finansieres uafhængigt, og hvor tabene ender, hvis en kunde eller et projekt får problemer. Det er kritikernes bekymringer – ikke dokumentation for, at Nvidias rapporterede salg er urigtigt.
Chanos har advaret om, at gælden knyttet til AI-infrastruktur kan blive en systemisk risiko inden 2028. Det er en betinget vurdering: Risikoen vil vokse, hvis gælden hober sig op, og projekterne ikke skaber et afkast, der kan bære den. Det er ikke en forudsigelse om, at en finanskrise med sikkerhed indtræffer inden den dato.
17
Hvad Bank of Englands advarsel – og den stærke efterspørgsel – viser
Bank of England har advaret om, at AI-relateret gæld og indbyrdes forbundne sårbarheder kan gøre en kraftig markedsjustering mere alvorlig. Banken har også oplyst, at behovet for investeringer i AI oversteg nogle virksomheders evne til at finansiere dem med egne pengestrømme. Det øgede afhængigheden af ekstern finansiering. Det understøtter behovet for at holde øje med, hvordan udbygningen finansieres, men viser ikke, at alle låntagere eller projekter er usunde.
Samtidig peger omtalen på stærk efterspørgsel efter Nvidias chips. Det taler imod den enkle påstand, at hardware ikke har købere, men afgør ikke Burrys spørgsmål om ældre chips’ økonomiske værdi eller Chanos’ spørgsmål om, hvorvidt ejerne af infrastrukturen kan tjene nok til at betale deres gæld.
14
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, om virksomheder køber AI-udstyr. Det handler også om, hvorvidt den forventede indtjening og udstyrets brugstid kan retfærdiggøre prisen – og om finansieringen kan holde til lavere afkast eller aftagende efterspørgsel. De foreliggende oplysninger giver grund til at se Burry og Chanos’ udmeldinger som advarsler om værdiansættelse og finansieringsrisiko, ikke som bevis på, at AI-boomet nødvendigvis ender i et krak.
16
17