Flere ser sociale medier som en trussel mod demokratiet

Pew Research Centers internationale undersøgelse fra 2026 tegner et sammensat billede af sociale mediers rolle i demokratiet. Mange oplever platformene som en måde at få information og ytre politiske synspunkter på. Samtidig vokser andelen, der mener, at sociale medier gør det lettere at manipulere mennesker, øger den politiske splittelse og skader demokratiet. Undersøgelsen måler befolkningens vurderinger – den dokumenterer ikke i sig selv, at sociale medier har forårsaget disse problemer.

Fordele og bekymringer eksisterer side om side

Respondenterne ser sociale medier som en kanal, der kan informere og give folk en stemme i politik. Men mange mener også, at platformene gør det nemmere at påvirke mennesker og skabe større afstand mellem politiske grupper. Det peger på, at man godt kan værdsætte de demokratiske muligheder, samtidig med at man er bekymret for konsekvenserne. 1

Det er vigtigt at skelne mellem holdninger og dokumenterede virkninger: Pew spørger, hvordan folk vurderer sociale mediers indflydelse, ikke om platformene konkret har ændret politisk adfærd eller svækket demokratiske institutioner.

Større bekymring end i 2022

Udviklingen ses i flere landes tal. I Tyskland steg andelen, der mener, at sociale medier har været dårlige for demokratiet, fra 41 % i 2022 til 61 % i 2026. 4 Også bekymringen for politisk splittelse voksede: Andelen af tyskere, der siger, at adgang til internet og sociale medier har gjort folk mere uenige i deres politiske holdninger, steg fra 65 % til 82 % i samme periode. 6

USA er fortsat blandt de mest kritiske lande. I 2026 vurderede 64 % af de amerikanske voksne, at sociale medier samlet set har været mere til skade end gavn for demokratiet. 2 Tallet beskriver en samlet oplevelse af påvirkningen – ikke at alle brugere eller platforme har samme effekt.

Forskellige lande, forskellige vurderinger

Der er ikke én fælles global konklusion. Pew finder markante forskelle mellem landene, og omtale af resultaterne peger på en bred tendens: I højindkomstlande er vurderingerne oftere kritiske, mens flere i lavindkomstlande ser sociale medier som en mulighed for demokratisk deltagelse. Det er en overordnet forskel, ikke en regel, der gælder for alle lande eller mennesker.

Hvad undersøgelsen siger – og ikke siger – om regulering

Resultaterne giver baggrund for den voksende debat om store platforme, men en meningsmåling afgør ikke juridisk ansvar. Reuters har rapporteret, at selskaber som Meta, Snap og TikTok er blevet mødt med retssager, hvor brugere hævder, at platformene har gjort skade, og at nogle sager er blevet forligt. Den offentlige vurdering af sociale mediers betydning for demokratiet er et andet spørgsmål end beviserne og de juridiske vurderinger i den enkelte sag.

Australien er et konkret eksempel på, hvordan debatten også bliver til politik. Landet vedtog i december 2025 en lov, der begrænser børns adgang til sociale medier, og Pew fandt, at 82 % af australske voksne støtter begrænsninger for børn. Den australske regering har desuden foreslået, at brugerne skal kunne vælge, om deres feed skal være tilpasset af algoritmer. 17

Samlet viser undersøgelsen og de politiske diskussioner den samme spænding: Sociale medier kan give adgang til information og politisk deltagelse, men mange ønsker også at begrænse de problemer, de forbinder med manipulation og splittelse. Undersøgelsen dokumenterer denne bekymring; den afgør ikke, hvilke indgreb der vil virke.