Webbs nye fund viser, hvor overraskende varieret universet er

James Webb-rumteleskopets observationer giver astronomerne nye måder at undersøge universets tidlige historie og de mange slags verdener, der findes uden for vores solsystem. Tilsammen tegner fundene et billede af et kosmos med mere varierede galakser, kemiske forhold og planetatmosfærer, end enkle forventninger kunne antyde. Men flere af de mest spændende fortolkninger er stadig foreløbige.

En galaksehob fungerer som kosmisk linse

Et billede fra september 2026 viser galaksehoben MACS J0454.1-0300 med galakser, der ser ud til at være strakt og gentaget. Det skyldes hobens tyngdekraft, som bøjer lyset fra galakser længere væk. Selve galaksehoben ses, som den så ud, da universet var omkring 8 milliarder år gammelt. 67

Fænomenet kaldes gravitationslinsning. Hobens masse kan forstørre lyset fra fjerne baggrundsgalakser og dermed gøre dem lettere at undersøge. Men linsen forvrænger også billedet og kan få den samme galakse til at se ud som flere. Astronomerne skal derfor skelne mellem det, teleskopet viser, og hvordan tyngdekraften har ændret lysets vej. 6

Metalfattige galakser kan gemme spor efter de første stjerner

I nærheden af kvasaren SDSS J0100+2802 har forskere rapporteret en usædvanlig koncentration af 17 galakser med meget lavt metalindhold. Gruppens gennemsnitlige metallicitet – et mål for indholdet af grundstoffer tungere end hydrogen og helium – blev opgjort til omkring 3 procent af Solens. Forskerne foreslår, at gas i området kan bevare kemiske spor fra den første generation af stjerner.

Det ville give astronomerne en indirekte måde at undersøge stjerner, som er vanskelige at observere direkte: De leder efter de kemiske aftryk, stjernerne efterlod, da de levede og døde. Fundet er dog en mulig signatur, ikke en direkte observation af en af de første stjerner. Fortolkningen kræver mere forskning.

En kæmpeplanet, der måske er køligere end forventet

Webb-observationer har afsløret vand, metan og ammoniak i atmosfæren på HATS-6 b. Analysen peger også på, at planeten kan være køligere end standardberegninger forudsiger. Studiet beskriver den som en kæmpeplanet med lavere atmosfærisk metallicitet end Solen.

Resultatet giver forskerne mulighed for at afprøve, hvor godt de gængse forventninger passer på kæmpeplaneter, der kredser om små stjerner. Temperaturen er udledt af analysen – den er ikke målt med et termometer – så den kølige planet er først og fremmest et mysterium, der skal undersøges nærmere.

Sextans A viser, at støv og kompleks kemi kan findes i en metalfattig galakse

Webb har observeret Sextans A, en nærliggende galakse med meget lidt materiale tungere end hydrogen og helium. Her fandt teleskopet klumper af polycykliske aromatiske kulbrinter, store kulstofbaserede molekyler, samt usædvanlige støvtyper, herunder metallisk jern og siliciumkarbid.

Sextans A giver astronomerne et nærliggende sted at undersøge kemi under forhold, der på visse måder minder om det tidlige univers. Støvet og kulstofmolekylerne viser, at få tunge grundstoffer ikke betyder, at støvproduktion og kemi går helt i stå. Galaksen kan derfor bruges som en analog til studier af det tidlige univers, men den er ikke identisk med en galakse fra den tid.

Webb skærper spørgsmålene – ikke kun svarene

Fundene spænder fra forvrængede galaksebilleder til kemien i atmosfæren på en fjern planet. Fælles for dem er, at de giver astronomerne nye observationer at teste teorier om universets udvikling med. Gravitationslinser kan afsløre fjerne objekter, men samtidig ændre deres udseende. Spor efter de første stjerner er indirekte, og både planettemperaturer og galaksers kemiske historie kræver omhyggelig fortolkning.

Webb gør dermed ikke alle spørgsmål færdige. Teleskopet hjælper forskerne med at stille skarpere spørgsmål – og finde nye spor at følge.