Kinas Chang’e-7 er en ubemandet mission, der skal undersøge forholdene ved Månens sydpol og lede efter vandis i kratere, som aldrig får direkte sollys. Missionen var forberedt til opsendelse fra Wenchang med en Long March 5-raket i 2026. Den blev imidlertid udskudt, efter at Kina meldte ud, at den ikke opfyldte betingelserne for opsendelse. Pr. september 2026 er der ikke offentliggjort en ny officiel dato.
1
Fire fartøjer skal undersøge området
Chang’e-7 består af fire dele: en orbiter, en lander, en rover og en lille hoppeprobe. Samlet skal de undersøge sydpolsområdet både fra kredsløb og fra overfladen – også steder, som et hjulkøretøj ikke let kan nå.
3
4
Orbiteren skal kortlægge forholdene omkring sydpolen og undersøge mulige landingsområder, før missionen går videre til overfladen. Områder nær Shackleton-krateret er blevet nævnt som kandidater, men det endelige landingssted er ikke offentliggjort.
1
5
12
Missionen skal også medbringe seks internationale videnskabelige instrumenter. De offentliggjorte instrumenter omfatter blandt andet kameraer, radar og udstyr til analyse af vand samt eksperimenter, der skal undersøge Månens overflade og miljø.
1
9
Derfor skal en probe kunne hoppe ind i mørket
Landeren skal fungere som en fast platform for observationer, mens roveren kan undersøge terræn, der er tilgængeligt i nærheden. Hoppeproben er udviklet til at komme ind i mørke kratere og fordybninger, hvor almindelige rovere kan have svært ved at færdes. Her skal instrumenter lede efter vand og andre flygtige stoffer.
3
9
De forskellige fartøjer kan besvare forskellige spørgsmål. Målinger fra kredsløb kan give overblik over større områder, mens instrumenter på overfladen kan undersøge lokale forhold. Hoppeproben skal nå ind i noget af det kolde, skyggefulde terræn, der er særligt relevant for jagten på is. Formålet er at undersøge, om materialerne findes – ikke at gå ud fra, at der allerede er påvist en let tilgængelig forsyning.
3
10
Skyggefulde kratere og solbeskinnede skråninger
Nogle kraterbunde ved Månens poler får aldrig direkte sollys. De permanent skyggefulde områder er ekstremt kolde og kan derfor være steder, hvor vandis og andre flygtige materialer kan overleve. Chang’e-7 skal undersøge, om sådanne materialer er til stede, og studere miljøet omkring dem.
1
12
Højere terræn i nærheden kan til gengæld få langt mere sollys. Et muligt landingsområde ved kanten af et krater kan derfor give forskerne mulighed for at undersøge både belyst terræn og nærliggende skyggeområder. Sollys kan også være nyttigt for udstyr, der drives af solenergi. Shackleton-kraterets rand er nævnt som en kandidat, men det præcise landingssted er ikke bekræftet.
7
12
Hvis vandis findes i mængder, der kan nås og udnyttes, kan den få betydning for fremtidige måneekspeditioner. Men en påvisning af is vil ikke i sig selv fortælle, hvor meget der er til rådighed, eller om det er praktisk muligt at udvinde den.
1
7
Hvad udsættelsen betyder
Kina havde forberedt Chang’e-7 til opsendelse i 2026. Den 23. august meddelte myndighederne, at missionen ikke kunne sendes af sted i det planlagte opsendelsesvindue, fordi den ikke opfyldte betingelserne. Meddelelsen angav ikke en ny dato, og en senere rapport bemærkede, at ingen ny officiel dato var meldt ud.
Udsættelsen ændrer tidsplanen, men ikke missionens erklærede videnskabelige mål. Chang’e-7 er fortsat planlagt som en undersøgelse af Månens sydpol med fokus på miljøet, vandis og andre ressourcer.
2
En del af større måneplaner
Undersøgelsen er relevant for Kinas mål om at sende astronauter til Månen inden 2030 og landets planer om en international måneforskningsstation sammen med partnere. NASA’s Artemis-program retter sig også mod sydpolsområdet som led i planer om menneskelig udforskning og en mere langvarig tilstedeværelse på Månen.
17
18
Begge programmer har brug for mere viden om terrænet, ressourcerne og forholdene i området. Men en robotmission er ikke det samme som at etablere en base. Chang’e-7 kan bidrage med data til fremtidige beslutninger, men spørgsmål om sikker adgang, mængden af tilgængelige ressourcer og muligheden for at bruge dem vil stadig stå åbne.