Hongkongs femårsplan satser på teknologi, talent og boliger

Hongkongs leder John Lee præsenterede den 16. september 2026 byens første femårsplan sammen med sin årlige politiske redegørelse. Planen for 2026-2030 skal både udbygge Hongkongs økonomi og forbedre borgernes levevilkår. Den peger på teknologi som en vigtigere vækstmotor, men lægger ikke op til at opgive byens internationale rolle inden for finans og handel.145

Et centralt skel er, at planen har konkrete ambitioner for innovation, men ikke et fast tal for den samlede økonomiske vækst. Lee beskrev målet for real BNP-vækst frem mod 2030 som »inden for et rimeligt interval« og sagde, at de årlige mål skal fastsættes ud fra de aktuelle forhold.2

Teknologi og AI skal fylde mere

Planen lægger op til næsten at fordoble udgifterne til teknologi og innovation og til at få kunstig intelligens (AI) ind i flere brancher. Målet om, at udgifterne til innovation skal svare til 3 procent af BNP, gælder først efter 2030 – ikke nødvendigvis ved udgangen af femårsplanen. I 2024 var andelen 1,63 procent.238

Blandt de prioriterede områder er AI og robotteknologi, sundhedsteknologi, mikroelektronik, ny energi og avanceret produktion. Planen lægger også op til at integrere AI i undervisningen og styrke elevernes teknologiske kompetencer.17

Northern Metropolis skal forbinde Hongkong og Shenzhen

Et andet hovedgreb er at sætte fart på Northern Metropolis, et stort udviklingsområde nær Shenzhen. Her skal der blandt andet skabes plads til teknologi- og industrivirksomheder samt universitetsmiljøer. Området tænkes som en ny nordlig vækstmotor, der supplerer Hongkongs etablerede finanscentrum.112

Planens retning er at bevare og styrke Hongkongs position inden for international finans, søfart, luftfart og handel, samtidig med at byen opbygger en stærkere rolle inden for innovation og teknologi. Den vil også tiltrække internationalt talent og virksomheder og udvide handelsnetværk og forsyningskædetjenester.56

Tættere kobling til Kinas teknologistrategi

Hongkongs plan er udtrykkeligt udformet med henblik på at tilpasse sig Kinas 15. femårsplan og bidrage til den bredere nationale udvikling. Det ses blandt andet i vægten på teknologiområder som AI, mikroelektronik, avanceret produktion og ny energi – og i ambitionen om tættere samarbejde med Shenzhen.17

Det er samtidig et forsøg på at håndtere to udfordringer, som Lee har fremhævet: en aldrende befolkning og en økonomi i omstilling. Teknologisatsninger og rekruttering af talent fra både Kina og udlandet skal understøtte nye erhverv; familie- og boligtiltag skal gøre det lettere at få børn og købe bolig.13

Fødselsbonus og lettelser ved boligkøb

Fødselsbonussen for barn nummer to og efterfølgende børn hæves fra 20.000 til 30.000 Hongkong-dollar i en treårig periode. Derudover kan familier, som opfylder betingelserne, få fritagelse for stempelafgift på op til 20.000 Hongkong-dollar ved køb af en bolig. Ordningen gælder, når barnet fødes i Hongkong, og købet sker fra et år før til to år efter fødslen; mindst én forælder skal være fastboende i Hongkong.

Planen lægger også op til at bygge 196.000 offentlige boliger over fem år. Det er et stort udbudsmål, men i sig selv ingen garanti for, at boligbehovet bliver dækket.1

National sikkerhed og undervisning

På uddannelsesområdet vil planen styrke patriotisk undervisning, national undervisning og undervisning i national sikkerhed samt integrere værdilære i den daglige undervisning. Samtidig skal AI gradvist indgå i læring, undervisning og evaluering.

Samlet kombinerer Lees plan altså teknologisk omstilling med en fortsat satsning på finans, handel og internationalt talent – og med tiltag rettet mod boligforhold og familier. Den angiver en tydelig retning, men ambitionsniveauet for innovation skal ikke forveksles med et tilsvarende fast vækstmål for BNP: her vil Hongkong ifølge Lee justere kursen efter de økonomiske forhold.235