Google har indbragt to krav fra EU-Kommissionen for EU’s Ret i Luxembourg. Selskabet anfægtede dem 28. september 2026 med den begrundelse, at de kan skade europæiske brugere.
2
8
Kravene er udstedt under EU’s forordning om digitale markeder, der blandt andet skal skabe mere konkurrence på store digitale platforme. Det ene handler om, at rivaliserende AI-tjenester skal kunne få adgang til Android-funktioner, som Googles egen AI, Gemini, har adgang til. Det andet skal give kvalificerede søgetjenester adgang til visse Google-søgedata fra januar 2027.
1
8
Googles bekymringer: søgehistorik og Android-sikkerhed
Google hævder, at de nødvendige værn ikke anonymiserer søgedata tilstrækkeligt. Selskabet advarer om, at deling derfor kan afsløre brugeres private søgehistorik. Google mener også, at større adgang for konkurrerende AI-tjenester kan svække vigtige sikkerhedsbeskyttelser i Android. Det er selskabets påstande; Retten har endnu ikke taget stilling til dem.
2
6
Kommissionen siger, at der er indbygget værn
EU-Kommissionen siger, at formålet med kravene er at give konkurrerende AI-tjenester mulighed for at konkurrere på mere lige vilkår med Gemini. Kommissionen fremhæver, at foranstaltningerne indeholder værn for brugernes privatliv samt enhedernes integritet og sikkerhed. De søgedata, der skal deles, skal anonymiseres.
1
DuckDuckGo har ifølge mediet Startup Fortune stillet sig på EU’s side og sagt, at Googles appel blot udsætter det uundgåelige. Den udlægning stammer fra denne omtale og er ikke nærmere dokumenteret i de øvrige tilgængelige kilder.
14
Sagen handler dermed både om, hvor langt EU kan gå for at åbne Googles tjenester for konkurrenter, og om hvorvidt de foreslåede værn er tilstrækkelige. Googles indbringelse er ikke i sig selv en afgørelse om, hvorvidt kravene er lovlige.