Frankrigs europaminister Benjamin Haddad vil have, at indtægter på 4,6 mia. euro fra Google-bøder bruges til at sænke alle EU-landes bidrag til EU-budgettet. Ifølge Haddad bør pengene automatisk reducere landenes regninger i stedet for at give plads til flere EU-udgifter. Det er et forslag – ikke en vedtaget budgetregel.
2
6
Hvilke Google-bøder handler beløbet om?
Beløbet på 4,6 mia. euro skal ikke forveksles med Googles særskilte bøde på 890 mio. euro, som blev annonceret i juli 2026. Den bestod af to bøder efter EU’s forordning om digitale markeder: 460 mio. euro for at favorisere Googles egne tjenester i Google Search og 430 mio. euro for begrænsninger, der gjorde det sværere at lede kunder videre til alternative købskanaler på Google Play.
17
Haddad har ikke præciseret, hvilke bøder han henviser til med beløbet på 4,6 mia. euro. Beløbet svarer dog til den Android-bøde, som ifølge omtale blev betalt ind i EU-budgettet i juli 2026. Forslaget ser derfor ud til at handle om den tidligere betaling – ikke den senere bøde på 890 mio. euro.
11
14
Googles samlede 10,38 mia. euro i EU-antitrustbøder er et opgjort beløb for bøder pålagt over tid. Det er ikke en særskilt pulje på 10,38 mia. euro, som nu står klar til at sænke medlemslandenes bidrag.
1
Hvorfor koble bøderne til landenes bidrag?
Haddad beskriver pengene som en ny indtægtskilde for EU, der automatisk bør mindske hvert medlemslands bidrag. I praksis vil det betyde, at bødeindtægterne bruges til at lette presset på de nationale budgetter frem for at finansiere yderligere EU-udgifter.
6
Skellet er vigtigt i forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget. Medlemslandene er uenige om, hvor meget de fremtidige udgifter skal vokse; fem lande har efterlyst en mere begrænset vækst i det kommende budget. Frankrigs forslag giver et argument for, at indtægter fra bøder kan sænke regeringernes regninger, mens de større diskussioner om EU’s udgifter fortsat er uafklarede.
2
Et milliardbeløb i et budget på næsten 2.000 mia. euro
EU-Kommissionen har foreslået et budget for 2028–2034 på knap 2.000 mia. euro, svarende til gennemsnitligt 1,26 procent af EU’s bruttonationalindkomst. Forslaget omfatter 168 mia. euro til tilbagebetaling af lån optaget til genopretningsfonden efter pandemien.
Set i det perspektiv kan 4,6 mia. euro sænke bidragene, men beløbet løser ikke den større strid om budgettets størrelse, prioriteringer eller finansiering. Og Haddads idé er fortsat et forslag: Kilderne fastslår ikke, at pengene automatisk vil blive brugt på den måde i det næste budget.
2