Rusland skærer i forventede olie- og gasindtægter for 2026

Ruslands forventede indtægter fra olie og gas i 2026 er blevet sænket fra 8,9 til 7,6 billioner rubler. Det er et fald på 1,3 billioner rubler, eller omtrent 15 procent. Samtidig ventes budgetunderskuddet at nå omkring 3 procent af BNP – næsten dobbelt så meget som først planlagt.

Tallene peger på et strammere budget, men fortæller ikke præcist, hvad der ligger bag nedjusteringen. De viser heller ikke, hvordan regeringen vil finansiere et eventuelt større hul mellem indtægter og udgifter.

Derfor betyder prognosen noget

Indtægter fra olie og gas er en væsentlig del af Ruslands føderale budget. Når staten forventer færre penge herfra, bliver der mindre indtægt at holde op mod de planlagte udgifter. Prognosen om et større underskud understreger, at budgetbalancen allerede ser svagere ud end først ventet.

Et fald i olie- og gasindtægterne bliver dog ikke automatisk til en lige så stor stigning i underskuddet. Andre indtægter, udgifter og budgetforudsætninger spiller også ind. Rusland har foreslået skattestigninger for 2027–2029, men forslagene fastslår ikke, hvordan en eventuel mangel på indtægter i 2026 skal dækkes.18

Mindre eksportindtægter kan også betyde, at der kommer færre udenlandske valutaindtægter ind. Den mulige effekt på rublen afhænger imidlertid af de faktiske eksportindtægter og af, hvordan og hvornår valutaen veksles. Prognosen alene giver ikke grundlag for at fastslå størrelsen af en sådan effekt.

Olieproduktion og raffinaderier øger usikkerheden

Det Internationale Energiagentur (IEA) har nedjusteret sin prognose for russisk råolieproduktion med 125.000 tønder om dagen til 8,7 millioner tønder om dagen i 2026. Agenturet henviser til fortsatte ukrainske droneangreb på energiinfrastruktur.3 Reuters har desuden rapporteret, at tre af Ruslands seks største dieselproducerende raffinaderier i september standsede produktionen eller skar den markant ned efter skader fra droneangreb.1

Raffinaderier forarbejder råolie til blandt andet diesel og benzin. Når driften rammes, kan det forstyrre produktionen og eksporten af brændstoffer. Ifølge IEA har sanktioner samtidig gjort det vanskeligere for industrien at komme sig efter gentagne angreb.4

Men en nedgang i raffinaderiproduktionen betyder ikke nødvendigvis, at olieeksporten falder tilsvarende. En russisk prognosekladde, som Reuters har omtalt, pegede på, at lavere produktion af brændstoffer havde ført til øget eksport af råolie, især til Kina.

Det er en vigtig forskel, når man vurderer budgetindtægterne: råolie og raffinerede produkter er forskellige eksportvarer. Skader på raffinaderier kan ændre, hvad Rusland sælger, uden at det i sig selv viser, hvor meget de samlede eksportindtægter er faldet. De lavere produktionsforventninger er en relevant risiko, men forklarer ikke alene nedjusteringen på 1,3 billioner rubler.

Priser eller mængder? Det kan prognosen ikke afgøre

Selve nedjusteringen viser ikke, om den skyldes lavere forventede priser, mindre eksport af olie og gas eller en kombination. Det oprindelige budget byggede også på antagelser om oliepriser og rubelkurs. De faktiske indtægter kan derfor ændre sig, når priser, valutaforhold og eksportmængder bevæger sig.

Det er blevet sværere at undersøge udviklingen, efter at Rusland har indført nye begrænsninger på oplysninger om energihandel. Et dekret fra 28. september begrænser adgangen til eller offentliggørelsen af oplysninger om eksportkontrakter og tilknyttede forhold, herunder priser, mængder, købere, sælgere, transport og tolddata.

Når færre oplysninger om konkrete handler er offentligt tilgængelige, får eksterne observatører færre direkte muligheder for at skelne mellem et prisfald og et fald i eksportmængderne.

De foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for pålideligt at fordele nedjusteringen mellem priser og mængder. Selve nedjusteringen er tydelig; de præcise årsager er det ikke.

Hvad betyder databegrænsningerne for sanktioner?

Håndhævelse af vestlige prislofter afhænger blandt andet af oplysninger om oliehandlen: hvem der købte og solgte olien, til hvilken pris og hvordan den blev transporteret. Begrænsninger på den type oplysninger kan gøre det vanskeligere at følge handler og vurdere, om reglerne overholdes – et formål med dekretet, som Reuters har beskrevet.

Dekretet skaber dog en informationsbarriere; det er ikke i sig selv bevis på, at håndhævelsen er ophørt, eller at al handel ikke længere kan overvåges.

Kort fortalt

Den lavere indtægtsprognose og forventningen om et større underskud viser, at Ruslands budget står under større pres end først antaget. Lavere forventninger til olieproduktionen og skader på raffinaderier er en del af billedet, men udviklingen i råolie og raffinerede produkter kan gå i hver sin retning. Samtidig gør mindre offentlig adgang til oplysninger om energihandel det vanskeligere at afgøre, om færre indtægter skyldes priser, mængder eller begge dele.