Irans udenrigsminister Abbas Araghchi fremlagde en plan, der ifølge Teheran kunne føre til, at Hormuzstrædet igen blev åbnet for normal skibstrafik inden for syv dage. Forslaget gik ud på først at indføre en våbenhvile i regionen, også i Libanon, og derefter genåbne strædet og genoptage atomforhandlingerne med USA. Syvdagesfristen skulle først begynde, hvis USA accepterede planen.
1
2
Til gengæld krævede Iran, at USA ophævede sin flådeblokade af iranske havne og lempede sanktionerne mod iransk oliesalg. Hormuzstrædet er en vigtig rute for skibsfarten, og den langvarige konflikt har skabt et dødvande omkring farvandet efter næsten syv måneder.
2
11
Hvorfor sagde Trump nej?
Donald Trump afviste planen og kaldte den uacceptabel, men gav ikke en udførlig offentlig begrundelse. Han har sagt, at Iran har et presserende behov for at få strædet åbnet igen, fordi landet mister indtægter.
4
6
8
Afvisningen betyder dog ikke nødvendigvis, at diplomatiske kontakter er lagt på is. Trump sagde, at han ventede, at forhandlingerne med Iran ville blive genoptaget i den følgende uge. Der har været meldinger om, at indirekte samtaler kunne finde sted gennem qatarske mæglere.
9
19
Iran fastholder sine krav
Teheran fastholdt sine betingelser efter Trumps offentlige afvisning og sagde, at landet endnu ikke havde modtaget et formelt amerikansk svar gennem mæglerne. Iran har gjort genåbningen af Hormuzstrædet afhængig af, at kravene bliver opfyldt.
13
En væsentlig uenighed handler om atomprogrammet. Den iranske plan ville genstarte forhandlingerne, men ikke i sig selv løse striden. En højtstående iransk embedsmand sagde, at Teheran ikke ville være fleksibel eller give indrømmelser på atomområdet, selv hvis USA accepterede forslaget. Det gør en bredere aftale vanskeligere at nå.
1
3
Forhandlinger eller et fortsat dødvande?
Begge sider har grunde til at holde samtalerne i gang, men det er ikke det samme som, at en aftale er tæt på. Forstyrrelser i energistrømmene øger omkostningerne ved en langvarig lukning, mens Iran søger lettelser for sin oliehandel. Høje energipriser lægger samtidig et politisk pres på USA frem mod midtvejsvalget i november.
9
10
12
Samtidig er der fortsat risiko for en yderligere optrapning. Regionale angreb og meldinger om mulige nye amerikanske angreb gør det sværere at sikre en våbenhvile og opbygge tillid.
14
15
Det mest nærliggende på kort sigt er derfor flere forhandlinger – ikke en sikker aftale. Parterne har endnu ikke overvundet de uenigheder, der står i vejen for en genåbning af strædet og en varig våbenhvile.
2
3
6
9