Russiske angreb på Ukraine: Det ved vi om døde, sårede og skader

Rapporter fra slutningen af august til 28. september beskriver flere russiske drone- og missilangreb rundt om i Ukraine. De beretter om civile dræbte og sårede samt skader på boliger, sundhedstilbud, erhvervssteder og infrastruktur. Hændelserne fandt sted på forskellige datoer, så tallene kan ikke lægges sammen til én samlet opgørelse. Oplysningerne om et angreb på Ukraines Videnskabsakademi i Kyiv den 28. september var desuden uklare. 35

Kyiv og området omkring hovedstaden

Den 23. september rapporterede Reuters, at et droneangreb i Kyiv dræbte to mennesker og sårede 45. Jernbaneinfrastruktur, lagre og tankstationer blev også ramt. 1

Et separat angreb, omtalt dagen efter, kostede otte mennesker livet i Kyiv og det nordøstlige Ukraine, ifølge myndigheder citeret af Reuters. I Kyiv blev blandt andet et fødehospital ramt. Politiet meldte desuden om skader på boliger, et posthus, lagre og biler. I Kharkiv-regionen blev seks mennesker dræbt og 12 såret ved et angreb på en gård, oplyste anklagemyndigheden. 57

Den 25. september blev syv mennesker dræbt i Kyiv, heriblandt en 14-årig dreng, og 58 såret, rapporterede Reuters. Angrebet ramte også et fødevarelager, og Ukraines største stålværk indstillede produktionen.

Den 27. september satte droner ild til et fødevaremarked i Sofiivska Borshchahivka, vest for Kyiv. Ukrainske anklagere oplyste, at to mennesker blev dræbt og omkring ti såret. Også hovedstaden blev angrebet samme dag. 3

En anden hændelse fandt sted den 27. august. Ifølge en separat rapport blev boligbygninger, en skole og en sundhedsfacilitet beskadiget i Kyiv, men ingen blev meldt dræbt eller såret i byen. Det var ikke samme angreb som dem i september.

Dnipro, Kharkiv og andre byer

Den 10. september blev et internationalt landbrugsfirma i Dnipro ramt, ifølge Reuters. Andre rapporter fra samme dag omtalte angreb i Kyiv, Dnipro, Kharkiv og Sumy. I Kyiv ramte en drone en kontorbygning i to etager, mens lagre brændte i Dnipro. Rapporterne fastslår ikke, at alle disse steder blev ramt i ét og samme angreb. 4

Omtalen af angrebene den 27. september siger, at mennesker også blev dræbt i Kharkiv og Sumy. De tilgængelige oplysninger giver dog ikke et tilstrækkeligt detaljeret billede af skaderne i selve Kharkiv by. 3

Akademiet i Kyiv: oplysningerne er usikre

Den 28. september skrev ukrainske medier, at en drone havde ramt en bygning i det centrale Kyiv, som blev identificeret som Ukraines Videnskabsakademi, og udløst en brand. Én rapport skrev, at mindst én person var dræbt, og andre såret. En anden oplyste, at man endnu ikke kendte tilstanden for personerne i bygningen. De tilgængelige meldinger stemte altså ikke overens om tabstallene.

Hvad blev sagt om angrebene?

Ifølge Reuters kaldte præsident Volodymyr Zelensky angrebene den 27. september for »terrorisme« uden militært formål. Efter angrebene den 25. september sagde han, at Rusland udvidede sin eskalering. Det er Zelenskys vurderinger af angrebene, ikke uafhængige fastslåelser af Ruslands hensigt. 3

Reuters skrev, at Rusland afviser bevidst at gå efter civile mål. De tilgængelige rapporter giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at gengive konkrete udtalelser fra Kreml eller det russiske forsvarsministerium om netop disse angreb eller udsigterne til fred. De dokumenterer heller ikke de konkurrerende påstande om fremrykninger i Donetsk og Sumy, så de bør ikke behandles som bekræftede her. 4

Det vigtigste at holde fast i

Rapporterne beskriver flere angreb med alvorlige konsekvenser for civile og civile mål, men de dækker forskellige hændelser over flere uger. Datoer og steder er afgørende: Ofretal fra ét angreb gælder ikke automatisk for et andet, og nogle oplysninger — især om Videnskabsakademiet den 28. september — var stadig ufuldstændige.