Derfor mener nogle europæiske ledere, at »hybridkrig« ikke længere dækker Ruslands trussel

»Hybridkrig« bruges ofte om pres, der ligger under tærsklen for konventionel krig – for eksempel sabotage, cyberangreb eller desinformation. Men når droner krydser landegrænser og styrter ned eller eksploderer, mener nogle europæiske ledere, at ordet kan få en voksende fysisk trussel til at lyde mere indirekte, end den er. Debatten handler om, hvordan hændelserne skal beskrives; den beviser ikke, at hver drone bevidst var rettet mod et NATO-land eller sendt af Moskva. 312

Derfor bliver betegnelsen diskuteret

Europæiske regeringer og medier bruger stadig betegnelsen »hybridkrig« bredt. Kritikere mener dog, at den ikke fuldt ud beskriver hændelser med konkrete følger, som luftrumskrænkelser, dronevrag og mistænkt sabotage. Det er en vigtig forskel: En hændelse kan være farlig, selv om hensigten eller ansvaret ikke er fastslået. 912

Europæiske ledere og analytikere har beskrevet det bredere mønster som et muligt forsøg på at lægge pres på lande, der støtter Ukraine, og afprøve sammenholdet i NATO. Det er en vurdering af Ruslands mål – ikke dokumentation for, at et direkte angreb på alliancen er nært forestående. 1117

Hvad hændelserne i Rumænien og Moldova viser

Under Ruslands angreb på Ukraine den 24. september sagde Moldovas præsident, at fire droner var kommet ind i landets luftrum, og at mindst én var eksploderet. Rumænien meldte om en drone, der styrtede ned efter at være fløjet ind i rumænsk luftrum, og sendte F-16-fly på vingerne. Polen sendte også militærfly i luften under angrebet. Hændelserne viser, hvordan krigen i Ukraine kan skabe risici på den anden side af grænserne – men rapporterne fastslår ikke, at enhver luftrumskrænkelse var bevidst.

Landene har også forskellige sikkerhedspolitiske positioner: Rumænien er medlem af NATO, mens Moldova ikke er. Rumænske embedsmænd beskyldte ikke direkte Rusland for nedstyrtningen den 24. september, mens moldoviske myndigheder beskrev indtrængningerne som russiske. Separat omtale af en tidligere rumænsk nedskydning af en drone med sprængstoffer nær en gasplatform til havs viser, at myndighedernes reaktion kan variere fra hændelse til hændelse. 6

Hvad den danske efterretningsvurdering siger – og ikke siger

Danmarks forsvars efterretningstjeneste vurderede, at Rusland sandsynligvis vil øge hyppigheden af fjendtlig aktivitet, og pegede på en lav, men voksende risiko for et begrænset militært angreb. Tjenesten vurderede også, at Ruslands mål er at splitte NATO. Advarslen peger på bekymring for eskalation og sammenholdet i alliancen; den siger ikke, at en større krig allerede er begyndt. Rusland har afvist at stå bag hybride angreb og sabotage. 17

NATOs generalsekretær Mark Rutte har sagt, at alliancen har planer for at håndtere sabotage og dronehændelser. Samtidig viser behovet for gentagne gange at sende fly på vingerne, hvor krævende det er at reagere på luftrumskrænkelser og beskytte vigtig infrastruktur. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har efterlyst stærkere beskyttelse af kritiske anlæg. 208

Advarslen om Middelhavet er stadig en rapport

En omtale i The Guardian henviste til en rapport om, at Spanien, Frankrig og Italien var blevet advaret om et muligt russisk droneangreb fra Middelhavet inden for det kommende år. Det, der er beskrevet, er en rapporteret advarsel om en mulig trussel – ikke en bekræftet russisk operation eller et angreb, der har fundet sted. 13

Det samlede billede er derfor alvorligt, men usikkert. Europæiske embedsmænd ser et mønster, der kan sætte NATO's beredskab og sammenhold på prøve, men omstændighederne og ansvarsplaceringen varierer fra hændelse til hændelse. Ordet »hybrid« indfanger, at aktiviteterne ligger under tærsklen for åben krig; kritikerne mener, at betegnelsen ikke må skygge for deres stadig mere håndgribelige følger. 1217