USA’s AI-infrastruktur kan blive et historisk dyrt byggeprojekt

Et Brookings-scenarie anslår, at investeringer i amerikansk AI-infrastruktur kan nå 10,3 billioner dollar fra 2025 til 2032. Det svarer til gennemsnitligt 3,63 procent af USA’s BNP om året. Scenariet regner også med, at omkring 183 gigawatt (GW) ekstra datacenterkapacitet bliver færdigbygget inden 2032. Tallene beskriver en mulig udvikling — ikke en garanti for, at alle planlagte projekter bliver gennemført.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget infrastruktur AI kan kræve, men også hvem der betaler for den, og hvad der sker, hvis den fremtidige efterspørgsel og indtjening ikke kan bære omkostningerne.

Hvad dækker investeringsbeløbet over?

Anslaget omfatter mere end selve datacenterbygningerne. Det tæller også strømforsyning, netværksinfrastruktur, specialiserede chips og andet udstyr med. I studiets hovedscenarie løber investeringerne op i 10,3 billioner dollar i perioden 2025–2032.

Kapacitetstallet er ligeledes en fremskrivning: omkring 183 GW ventes ifølge scenariet at være færdigbygget i 2032. Det er ikke en opgørelse over allerede færdige anlæg, og det betyder ikke, at alle annoncerede planer bliver til noget.

Større end tidligere amerikanske byggeboomer

Målt som andel af økonomien er det fremskrevne AI-byggeri større end de store amerikanske investeringer i kanaler, jernbaner, elektrificering, motorveje og telekommunikation, som studiet sammenligner med. Sammenligningen handler om økonomisk omfang — ikke om, at projekterne har samme formål, tidsplan eller finansiering.

Når virksomhedernes egne penge ikke rækker

Finansieringen kommer i stigende grad fra andre steder end teknologiselskabernes egne kassebeholdninger. Blandt de former, der nævnes i dækningen af studiet, er leasing, joint ventures, gæld, private credit, værdipapirisering og særlige selskabskonstruktioner. 245

Sådanne løsninger kan skaffe kapital til flere projekter. Men de kan også gøre det sværere at gennemskue, hvem der i sidste ende hæfter for forpligtelserne og eventuelle tab. Gæld kan forstærke konsekvenserne, hvis afkastet bliver lavere end ventet, mens komplekse finansieringsstrukturer kan gøre risikoen mindre synlig. 24

Risikoen afhænger af efterspørgsel og indtjening

Investeringerne forudsætter, at infrastrukturen bliver brugt og skaber indtægter, der kan dække omkostningerne. Hvis efterspørgsel eller indtjening skuffer, kan projekter med store finansieringsforpligtelser få svært ved at betale renter og afdrag eller skaffe ny finansiering. Dækningen af studiet peger på potentielle systemiske risici og på behovet for betydelig indtjeningsvækst, hvis gældsbetalingerne skal følge med. 26

Det store byggeprogram rejser også spørgsmål om strømbehov, placering og lokale konsekvenser. De tilgængelige tal opgør investeringer og kapacitet, men fastslår ikke, at alle lokalsamfund vil blive påvirket ens. Konsekvenserne afhænger blandt andet af, hvor anlæggene placeres, og hvordan den nødvendige infrastruktur udvikler sig.

Stor eksponering er ikke det samme som en akut krise

Et scenarie med store investeringer, gæld og usikre fremtidige indtægter peger på en mulig risiko — ikke på, at en finanskrise allerede er i gang eller nødvendigvis vil komme. Kapacitetstallet er en fremskrivning, og det foreliggende grundlag fastslår ikke et pålideligt årligt mål for indtjeningsvækst, der kan retfærdiggøre hele byggeprogrammet. De afgørende ubekendte er, hvor meget af infrastrukturen der bliver bygget, hvor meget den bliver brugt, og om indtægterne kan dække finansieringsomkostningerne. 26