To nye studier i Science Advances gør Saturns måne Enceladus mere lovende som mål for at lede efter liv – men ingen af dem har fundet liv. Det ene viser, at ispartikler fra månens gejserlignende faner kan være kemisk sorteret og derfor ikke nødvendigvis afspejler hele havets sammensætning. Det andet viser, at en jordisk, metandannende mikroorganisme kan vokse under simulerede forhold, der minder om dem i Enceladus’ hav.
6
10
12
Iskornene fortæller ikke hele historien om havet
Forskerne analyserede 961 saltrige ispartikler, som Cassini målte, og sammenholdt resultaterne med laboratorieforsøg og modeller. De fandt tegn på mindst fem forskellige kemiske undertyper. Ifølge studiet kan dråber fra havet fryse langsomt nok til, at salte og organiske stoffer bliver fordelt forskelligt. Når dråberne rammer væggene i sprækkerne gennem isskorpen, kan de splintres til mindre partikler med hver sin sammensætning.
6
7
12
Det betyder, at forskelle mellem ispartikler ikke nødvendigvis afspejler lige så store forskelle i selve havet. En enkelt partikel er derfor ikke automatisk et dækkende billede af havets samlede kemi. Samtidig kan den kemiske sortering betyde, at nogle partikler indeholder større koncentrationer af bestemte stoffer end andre.
Et laboratorieforsøg – ikke bevis for liv
Det andet studie undersøgte, om en jordisk mikroorganisme, der producerer metan ved hjælp af brint, kunne vokse i en væske med kemi, der efterligner Enceladus’ hav. Resultatet styrker muligheden for, at denne type stofskifte kan fungere under et tænkeligt Enceladus-lignende miljø, også når mængden af tilgængelig CO₂ er begrænset.
12
5
2
Cassini har tidligere fundet et saltvandshav under isskorpen og målt brint i fanerne. Brinten passer med kemiske reaktioner mellem vand og klippe, som kan foregå i månens indre. Men laboratorieforsøget viser kun, at én jordisk organisme kan klare de efterlignede forhold – ikke at den, eller andre mikrober, lever i havet på Enceladus.
12
5
2
Hvorfor enkelte ispartikler kan være vigtige
Hvis potentielt interessante stoffer samler sig i nogle partikler, kan målinger af en hel fane i gennemsnit overse variationer. Laboratoriearbejde har vist, at massespektrometri baseret på ionisering ved sammenstød under forsøgsforhold kan finde tegn på cellemateriale i en enkelt ispartikel. Det peger på, at en fremtidig mission kan undersøge mange partikler hver for sig i stedet for kun at måle en samlet gennemsnitssammensætning.
12
4
Et muligt signal ville dog ikke i sig selv bevise, at der er liv. Forskerne skulle også undersøge, om signalet kan forklares med ikke-biologiske kemiske processer eller forurening fra selve missionen.
Hvad det kan betyde for ESA’s L4-mission
ESA’s L4-mission til Enceladus er stadig under udredning. Planerne lægger op til, at missionen skal undersøge blandt andet beboelighed og biosignaturer, men instrumenterne er ikke endeligt fastlagt. Den offentliggjorte tidsplan skitserer en opsendelse omkring 2042 og ankomst til Saturn i 2053 – ikke en garanti for, at missionen finder liv.
8
15
16
De nye resultater giver forskerne flere spørgsmål, som fremtidige instrumenter kan hjælpe med at besvare: Hvad stammer fra havet, og hvad ændres på vej gennem issprækkerne? Og hvilke enkeltpartikler er bedst at undersøge nærmere? Det gør jagten mere præcis, men konklusionen er foreløbig den samme: Enceladus kan være beboelig, men liv er ikke påvist der.