Forældre i Singapore ønsker mere end gode karakterer – men presset består

Forældre i Singapore ser i stigende grad en god skolegang som mere end gode karakterer. Børns værdier, karakterdannelse og sociale og følelsesmæssige udvikling får større vægt. Men det betyder ikke, at bekymringen for faglige resultater er forsvundet: Forældre bruger fortsat penge på ekstraundervisning og er i stigende grad urolige for, om deres børn kan følge med.5610

Et bredere ideal – ikke et farvel til karakterer

Institute of Policy Studies (IPS), et forskningsinstitut i Singapore, spurgte i 2016 1.500 forældre med singaporeansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse, som havde børn i lokale grundskoler. Instituttets nyere forskning bygger videre på den undersøgelse. Det tilgængelige materiale viser dog ikke, at de samme forældre er blevet fulgt over tid. Resultaterne bør derfor læses som en sammenligning af holdninger, ikke som en beskrivelse af, hvordan hver enkelt familie har ændret sig.29

Billedet i omtalen fra 2026 er, at forældre ønsker plads til flere sider af barnets udvikling, samtidig med at de ser faglige præstationer som vigtige for dets muligheder.5610

Skolevalg og eksamener holder presset oppe

Allerede i 2016 havde omkring 28 procent af forældrene oplevet vanskeligheder med at få deres barn ind på den skole, de ønskede. Kilderne giver ikke et tilsvarende tal for 2026, så de viser ikke, om problemet siden er blevet større eller mindre.15

En anden kilde til spænding er Primary School Leaving Examination (PSLE), en afsluttende eksamen i Singapores grundskole. I omtalen af den tidligere undersøgelse var mere end halvdelen af forældrene imod at udskyde eksamener med stor betydning til en senere alder. I 2026 anså forældre stadig PSLE for vigtig, selv om mange ønskede ændringer, der kunne mindske stress og gøre systemet mere retfærdigt.45

Ordningen Direct School Admission (DSA) giver elever adgang til visse skoler på grundlag af styrker, som nationale eksamener ikke nødvendigvis viser.12 Den er derfor relevant for ønsket om flere veje gennem uddannelsessystemet. De tilgængelige uddrag fra IPS fastslår dog ikke, hvordan forældrenes syn på DSA har ændret sig fra 2016 til 2026.

Mindre lektietid, mere undervisning uden for skolen

Børn bruger ifølge omtalen mindre tid på lektier end for et årti siden, men mere tid på ekstraundervisning og udviklende fritidstilbud. Forældre bruger også flere penge på aktiviteterne, selv om der er bekymring for, om børnene deltager i for meget. Pres fra andre forældre nævnes som en af grundene.7 Mindre skolearbejde derhjemme er altså ikke nødvendigvis det samme som mindre pres samlet set.7

Stress var heller ikke et nyt problem i 2016: 70,8 procent af de adspurgte sagde, at det gav dem stress eller bekymring at hjælpe børnene med prøver og eksamener.4 Den nyere omtale peger på voksende uro for børnenes fremtidsmuligheder og for, om de kan følge med fagligt.510

Det stiller reformer over for en vanskelig opgave. Hvis forældre oplever, at skolepladser og fremtidige muligheder afhænger af faglige resultater, kan de støtte en bredere udvikling og samtidig tøve med at skrue ned for eksamensforberedelsen.567 At gøre andre styrker til troværdige veje videre, mens presset omkring eksamener og konkurrence mindskes, er en mulig slutning på baggrund af kilderne – ikke en konkret anbefaling, som det tilgængelige materiale giver grundlag for at tilskrive IPS-forskerne.51218