Sydkorea udvider spionageloven til at omfatte flere udenlandske aktører

Et læk fra en teknologivirksomhed kan koste dyrt, uden at det nødvendigvis er spionage. Den skelnen er afgørende for at forstå Sydkoreas udvidede spionagelov, som trådte i kraft 13. september 2026. Hvor spionagebestemmelsen tidligere i praksis var rettet mod handlinger til fordel for Nordkorea, får anklagemyndigheden nu en mulighed for at rejse sager om tyveri af statshemmeligheder med forbindelse til andre fremmede lande. Muligheden gælder kun, når den nye bestemmelses krav er opfyldt.111

Hvad kræver artikel 98-2?

Den tidligere bestemmelse handlede om spionage til fordel for en »fjendtlig stat« – en betegnelse, der i praksis blev anvendt om Nordkorea. Den reviderede straffelov tilføjer artikel 98-2 om spionage med forbindelse til et fremmed land eller en organisation, der sidestilles med et sådant. Ifølge omtalen er det den første større udvidelse af bestemmelserne siden deres oprindelse i 1953.1314

Artikel 98-2 omfatter at opsøge, indsamle, afsløre, overføre eller formidle statshemmeligheder, når det sker efter instruktion eller tilskyndelse fra – eller gennem anden kommunikation med – et fremmed land eller en tilsvarende organisation. Den oplyste strafferamme er mindst tre og højst 30 års fængsel. Den eksisterende bestemmelse om spionage til fordel for en fjendtlig stat består fortsat.71114

Det kan få betydning i sager om følsom halvleder- og AI-teknologi. Men en værdifuld forretningshemmelighed bliver ikke automatisk en statshemmelighed, blot fordi den havner i udlandet. Det fremgår heller ikke af de tilgængelige oplysninger, at enhver teknologi, der er udpeget som national kerneteknologi, automatisk opfylder kravet i artikel 98-2, eller præcis hvornår en privat udenlandsk virksomhed kan regnes for en tilsvarende organisation.41114

Hvad viser tallene om teknologilæk?

Én opgørelse angiver, at antallet af sager om teknologilæk til udlandet, som blev sendt videre til anklagemyndigheden, steg fra ni i 2021 til 33 i 2025. En anden angiver, at Kina tegnede sig for 54,5 % af sagerne om læk til udlandet. Opgørelserne peger på, at udenlandske forbindelser fylder i sagsbilledet, men de tilgængelige oplysninger viser ikke, om de bruger samme definition af en sag eller samme beregningsgrundlag.316

Materialet giver derfor ikke grundlag for et pålideligt samlet tal for alle teknologilæk i 2025 eller en fordeling på brancher, medarbejderes involvering og små og mellemstore virksomheder. Det dokumenterer heller ikke et svar fra Kinas udenrigsministerium eller konkrete vurderinger fra professor Lee Jong-hwan fra Sangmyung University. De oplysninger bør ikke udledes af læktallene.

Straf er kun én del af beskyttelsen

Den nye bestemmelse giver mulighed for at retsforfølge flere typer kvalificerede sager, men en dom kan ikke trække allerede afslørede oplysninger tilbage. Derfor er tidlig opdagelse af mistænkelige rekrutteringshenvendelser, kontrol med autoriseret adgang og beskyttelse af mindre leverandører fornuftige supplementer til retsforfølgning – ikke bevis for, at lovændringen i sig selv vil standse læk.

Et særskilt ændringsforslag fra parlamentsmedlem Koh Dong-jin vil udtrykkeligt nævne udenlandske selskaber og hæve minimumsstraffen fra de oplyste tre år til ti år. Det er et forslag om en yderligere ændring, ikke den strafregel, der trådte i kraft 13. september.514