FN-mødet i New York den 25. september 2026 skulle samle politisk opbakning til bedre forebyggelse af og beredskab mod pandemier. Men USA og EU støttede ikke det foreslåede slutdokument, og landene nåede ikke til enighed. Der var tale om en politisk erklæring – ikke om juridisk bindende regler for, hvad lande skal gøre under en pandemi.
1
2
5
Hvorfor sagde de nej?
EU mente, at udkastet overskred unionens »røde linjer« for intellektuel ejendomsret.
1 Spørgsmålet hænger sammen med en bredere strid om overførsel af teknologi, der bruges til at fremstille produkter til pandemibekæmpelse. Under forhandlingerne om en anden aftale, WHO’s pandemiaftale, var det i 2025 et stridspunkt, om sådan teknologioverførsel altid skulle være frivillig og ske på gensidigt aftalte vilkår. Det tilgængelige materiale viser ikke, at alle de omstridte bestemmelser fra de forhandlinger også stod i FN-udkastet fra 2026.
14
15
USA’s repræsentant sagde, at landet ikke kunne støtte hele teksten, fordi der fortsat var »afgørende spørgsmål«. Det tilgængelige uddrag præciserer ikke hvilke. Derfor er der ikke grundlag for at beskrive USA’s og EU’s indvendinger som ens – eller for at tillægge direktøren for USA’s sygdomskontrolmyndighed, CDC, en bestemt begrundelse.
10
Hvad betyder det for erklæringen?
Manglende enighed på mødet er ikke nødvendigvis det sidste ord. Ifølge rapportering fra den 25. september kan teksten komme til afstemning i FN’s Generalforsamling, muligvis i december. Det er en mulighed, ikke en beslutning om vedtagelse.
10
Udkastet lagde blandt andet op til bedre finansiering, større laboratoriekapacitet, mere koordinering og bedre adgang til medicin og vacciner.
5 For lande uden tilstrækkelig egen produktion har det betydning, hvor hurtigt teknologi og de færdige produkter kan deles. De foreliggende kilder viser dog ikke, hvor stor en del af uligheden i vaccination under covid-19 der kan tilskrives regler om intellektuel ejendomsret alene.
Er WHO’s pandemiaftale også strandet?
Nej. FN-erklæringen og WHO’s pandemiaftale er to forskellige processer. WHO-aftalen blev vedtaget i maj 2025, men landene manglede fortsat at blive enige om et bilag om deling af sygdomsfremkaldende smitstoffer og adgang til de fordele, der følger af delingen. Mekanismen skal knytte deling af prøver sammen med adgang til de vacciner, test og behandlinger, som udvikles på grundlag af dem.
3
Uenigheden om FN-erklæringen afgør ikke de forhandlinger. Begge processer viser dog, hvor svært det er at omsætte løfter om mere lige adgang til konkrete vilkår, som landene kan enes om.
3
5