Kinas mest håndgribelige svar på et voksende elbehov er flere traditionelle atomreaktorer. Små modulære reaktorer er en mulighed på længere sigt, mens fusion fortsat er på forsøgsstadiet. Satsningen skal både kunne understøtte stigende elforbrug fra AI og datacentre og Kinas mål om CO₂-neutralitet i 2060. Ingen af de omtalte små modulære reaktorer eller fusionsprojekter leverer endnu kommerciel strøm.
10
12
14
Elbehovet vokser hurtigere end de nye teknologier
Ifølge Wood Mackenzie vil kinesiske datacentres elforbrug omtrent firedobles til 774 terawatt-timer i 2030, svarende til omkring 6 % af landets samlede elforbrug. Kina har allerede 64 reaktorer i drift og 38 under opførelse. Byggeriet repræsenterer næsten 40 gigawatt ekstra kapacitet og er derfor mere relevant for elbehovet på kort sigt end planlagte fusionsanlæg.
10
12
Junhe Nuclear: En lille reaktor med mål om drift i 2031
Den Shanghai-baserede startup Junhe Nuclear har ifølge de rapporterede oplysninger rejst 300 millioner yuan. Virksomheden udvikler en lille modulær fissionsreaktor som demonstrationsanlæg og sigter mod at sætte den i drift omkring 2031. Tidligere kulkraftværksgrunde og ansatte herfra nævnes som mulige ressourcer. Årstallet er dog et mål — ikke udtryk for, at anlægget er godkendt eller bygget.
7
11
NovaFusionX: Store investeringer, men endnu ingen strøm
For fusionsvirksomheden NovaFusionX er der rapporteret finansieringsrunder på 500 millioner, 700 millioner og 1,2 milliarder yuan — tilsammen omkring 2,4 milliarder yuan. Virksomheden sigter mod at skabe sit første plasma inden udgangen af 2026 og har peget på 2029 som mål for at opnå et nettoenergioverskud i et forsøg. Grundlæggeren ønsker at forkorte vejen til mulig kommercialisering til fem til ti år.
8
14
13
De milepæle må ikke forveksles med et kraftværk: Hverken det første plasma eller et eksperimentelt nettoenergioverskud betyder i sig selv, at et datacenter får leveret strøm.
14
13
Kina og USA satser forskelligt
Kina kan kombinere reaktorbyggeri med koordinerede statslige investeringer og en omfattende indenlandsk leverandørkæde. Ved et rapporteret kinesisk reaktorprojekt kom mere end 90 % af udstyret fra indenlandske leverandører.
16 I USA fylder privat finansiering, blandt andet fra teknologivirksomheder, mere i fusionsudviklingen, samtidig med at staten støtter forskning og projekter, der skal nå bestemte milepæle.
15
8 Den amerikanske regerings køreplan sigter mod de første fusionsanlæg i midten af 2030’erne, men peger også på mangler inden for materialer og leverandørkæder, som skal løses først.
6
Det afgørende er tidsforskellen: Traditionelle fissionsreaktorer kan påvirke elnettet først. Junhes demonstrationsanlæg er planlagt til næste årti, mens NovaFusionX’s mål stadig handler om forskning og udvikling — ikke et sikkert bidrag til datacentrenes elforbrug i 2030.
12
11
14