Derfor faldt olieprisen trods krigen mellem USA og Iran

Torsdag den 24. september faldt Brent-olie til omkring 102 dollar pr. tønde og den amerikanske WTI-olie til omkring 91 dollar. Det var ikke et tegn på, at krigen mellem USA og Iran var forbi. Markedet reagerede på, at mere olie så ud til at kunne nå frem til køberne på kort sigt, samtidig med at diplomati måske kunne mindske forstyrrelserne.23

Håb om forhandlinger er ikke en aftale

Investorerne holdt øje med mulige diplomatiske fremskridt i forbindelse med FN-møderne. Sammen med en delvis genopretning af de saudiske olieeksporter var det med til at dæmpe frygten for en umiddelbar mangel.28 Men udsigten til samtaler er ikke det samme som en løsning. Forsyningsrisikoen består, og en tanker blev ifølge meldinger ramt i Hormuzstrædet tidligere på ugen.7

Flere leverancer – men stadig en sårbar rute

Alternative eksportveje og flere skibsbevægelser gennem Hormuzstrædet hjælper olien ud af regionen.13 Strædet forbinder Den Persiske Golf med omverdenen og er derfor afgørende for eksporten fra Golfens olieproducenter. USA’s energimyndighed EIA forventer, at de øgede transporter vil understøtte en gradvis stigning i Mellemøstens olieproduktion. Myndigheden regner dog fortsat med eksportbegrænsninger frem til udgangen af 2026 og med produktion under niveauet før konflikten indtil andet kvartal 2027.1

Det er heller ikke kun råolieprisen, der afgør, hvad en leverance koster. Efter angreb på skibsfarten nåede fragtraterne for de største olietankere rekordniveauer i september. Farligere sejladser og omveje kan holde transportudgifterne oppe, selv når olieprisen falder.7

Asiens import viser både bedring og begrænsninger

Asien var ifølge Kpler-tal omtalt af Reuters på vej mod en import på 23,96 millioner tønder råolie om dagen i september, mod 23,38 millioner i august. Det var det højeste niveau, siden krigen begyndte – men stadig omkring 13 procent under niveauet før konflikten. Flere laster når altså frem, uden at handelen er tilbage ved normalen.17

Det næste afgørende spørgsmål er, om leverancerne kan fortsætte sikkert. Mere stabil eksport og troværdige diplomatiske fremskridt kan mindske presset på olieprisen. Nye angreb kan trække den modsatte vej: En bølge af angreb på skibsfarten tidligere i september faldt sammen med en stigning i oliepriserne på mere end 6 procent.18 Hvis høje energi- og transportomkostninger senere slår bredere igennem i inflationen, kan de også gøre rentebeslutninger vanskeligere. Det er en risiko – ikke en prognose for, hvad centralbankerne vil gøre.17