Ukraine hævdede 22. september 2026, at landets droner på 11 uger havde sat 300 skibe med tilknytning til Ruslands såkaldte skyggeflåde ud af drift. Ifølge chefen for Ukraines dronestyrker, Robert »Madyar« Brovdi, betød det, at skibene ikke længere kunne sejle ved egen kraft. De 300 er en ukrainsk militær opgørelse, ikke et uafhængigt bekræftet antal.
1
15
Meldingen faldt samme dag, som USA's udenrigsminister Marco Rubio advarede om ukrainske angreb, der ifølge ham havde ramt skibe og olieforsyninger med amerikansk tilknytning. Det gjorde hensynet til anden skibsfart til et diplomatisk spørgsmål op til præsident Donald Trumps møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj under FN's Generalforsamling.
4
9
14
Hvor foregik operationen – og hvordan steg tallet?
Operation MoLoChKa begyndte ifølge Brovdi 6. juli og rettede sig mod skibe i Sortehavet og Det Azovske Hav. Den 22. september fordelte han de 300 skibe på 166 i Sortehavet og 134 i Det Azovske Hav. Han hævdede også, at trafikken i Det Azovske Hav og Kertjstrædet var blevet stærkt begrænset. Også den vurdering stammer fra Ukraine.
1
6
Ukraines egne meldinger viser, hvordan opgørelsen voksede:
- I begyndelsen af august: Brovdi opgjorde antallet til 218.
19
- Efter ti uger: Han meldte om 285 ramte skibe.
7
- Den 22. september, efter elleve uger: Han sagde, at 300 skibe var sat ud af drift.
1
6
Tallene dokumenterer udviklingen i Ukraines rapporterede opgørelse. De bekræfter ikke uafhængigt, hvilke skibe der blev ramt, eller hvilken stand hvert enkelt skib var i.
15
Rubios advarsel handler ikke nødvendigvis om de samme skibe
Rubio sagde 22. september, at Ukraine flere gange i de foregående måneder havde ramt skibe og olieforsyninger med amerikansk tilknytning – formentlig uden at det var tilsigtet. Han mente, at problemet skulle håndteres. Han knyttede ikke i den tilgængelige omtale de pågældende skibe til MoLoChKa-opgørelsen. Omtalen dokumenterer heller ikke gentagne træffere på skibe under amerikansk flag eller med amerikanske ejere.
4
9
USA og Ukraine havde tidligere drøftet, hvordan man kunne undgå angreb på ikke-russiske tankskibe og energiinfrastruktur med forbindelse til amerikanske interesser. Skellet er vigtigt: Et angreb på et skib med amerikansk tilknytning er ikke dermed påvist at være en del af kampagnen mod Ruslands skyggeflåde.
9
Forslag om pause i angreb på energimål
Rubio støttede samtidig et gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur: Rusland skulle undlade at angribe ukrainsk infrastruktur, mens Ukraine skulle standse angreb på russiske energiforsyninger. Det var et forslag, ikke en aftale, der allerede var trådt i kraft.
3
Efter mødet med Trump i FN 22. september sagde Zelenskyj, at de havde drøftet en mulig energiaftale med Rusland. Ukraine var ifølge ham parat til at standse angreb på russiske energianlæg, hvis Rusland gjorde det samme. Droneoperationen til søs og forslaget om en pause i angreb på energimål var forskellige spørgsmål. Tilsammen viste de dog den afvejning, Kyiv stod over for: at fastholde presset på Rusland og samtidig forholde sig til USA's bekymringer om skibsfart og energiangreb.
14
9