Hvorfor importerede Kina over 1.000 ton guld på otte måneder?

Kina importerede over 1.000 ton guld i årets første otte måneder. Det var mere end i hele 2025 og den største import for januar–august i sammenlignelige tolddata, der går tilbage til 2017. Den rapporterede importværdi var omkring 158,8 mia. dollar. 15

Forklaringen er ikke én enkelt stor køber. Guld blev billigere på det internationale marked, og en stærkere yuan sænkede prisen i kinesisk valuta på guld, der handles i dollar. Samtidig lå prisen i Kina lidt over de internationale referencepriser – et tegn på efterspørgsel, som kunne gøre det attraktivt at hente guld ind fra udlandet. Importtallene viser dog ikke, hvor stor en del af stigningen hver faktor forklarer. 13

Hvem købte guldet?

Efterspørgslen rakte ud over centralbanken. Rapporterede køb af guldbarrer og mønter peger på interesse for fysisk guld. Kinesiske børshandlede guldfonde, også kaldet ETF’er, øgede deres guldbeholdninger med omkring 44 ton frem til august, heraf 11 ton alene i august. Separat oplyste Kinas centralbank, at dens guldreserve voksede med 20,2 ton i august. 149

Tallene må ikke lægges sammen som et regnskab over importen: Toldstatistikken måler guld, der føres ind i landet, mens de andre tal beskriver fondsbeholdninger og centralbankreserver. De viser hverken, hvor meget af det importerede guld der endte hos private investorer, eller hvor meget der gik til centralbanken. Centralbankens køb er en del af billedet, men kan ikke alene forklare en import på over 1.000 ton. 124

Spillede importreglerne en rolle?

En rapporteret ændring af importlicenserne i juni kan have påvirket, hvornår godkendte importører tog guld ind i Kina. En analytiker kædede også den stærkere yuan sammen med mere generøse godkendelser af importkvoter. Det foreliggende materiale viser ikke, hvor mange ton – eller hvor stor en del af importværdien på 158,8 mia. dollar – der kan tilskrives regelændringen. 19

Blev amerikanske statsobligationer solgt for at købe guld?

Det kan tallene ikke fastslå. Rapporterede kinesiske beholdninger af amerikanske statsobligationer faldt, samtidig med at guldimporten steg. Udviklingen er forenelig med en bredere spredning af investeringer, men tallene dækker forskellige aktiver og potentielt forskellige købere. De dokumenterer ikke, at provenu fra obligationssalg finansierede guldkøbene. 5

Importen efter guldprisens toppunkt i januar passer tilsvarende med, at købere reagerede på et prisfald. Tidspunktet beviser hverken en koordineret officiel strategi eller, at køberne ramte markedets bedste tidspunkt. 3